Egon havde altid en plan. Og det plejer jeg også at have. 2026 er ingen undtagelse, men…
Hundeavl på min måde er ikke altid noget, der lader sig planlægge i hver eneste fastlagte detalje lang tid frem. Især ikke hvis man lader biologien, foranderligheden og den viden, man konstant tilegner sig råde.
Jeg har altid ideer i mit hovede, men planen udfolder sig løbende foran mig som en sti, der konstant ruller sig ud. Det sker over tid, og retningen ændrer sig jævnligt. Sommetider ender stien blindt, og så står man der og glor. Herfra må der noget research-arbejde og tankevirksomhed til, for at finde retningen videre frem.
Avl er ikke kun sammensætning af 2 hunde og deres stambog. Det er også et levende, mange-dimensionelt “væsen”, som kræver hensyn til en masse egenskaber og indhold. Det udvikles og udfolder sig over tid. Lidt som et maleri, der hele tiden får nye penselstrøg, fordi der kommer nye farver på paletten.
Jeg laver aldrig et kuld hvalpe, uden at vide, hvad jeg kunne tænke mig at gøre med den næste generation på forhånd. Men virkeligheden er, at det er yderst sjældent, at den tanke er blevet til virkelighed…nogle gange kom planen i effekt 2 generationer senere. Men jeg har mange gange lavet tæver eller hanner med tanke på noget bestemt jeg kunne tilføre dem senere hen, uden at gøre det. Fordi da hunden stod der som voksen, kunne der gøres noget, der var endnu bedre…
Fra en hvalp bliver født, og til man (kun måske!) tager den i avl, sker der så mange ting. Nogle af de hvalpe, man beholder, ender med slet ikke at komme i avl. Virkeligheden er jo sådan, at man under ingen omstændigheder kan vælge en hvalp til avl. KUN voksne hunde, kan vælges til eller fra avl. Så hver gang man beholder en eller flere hvalpe, så er det et nyt sats, som ikke altid ender med hvalpe i næste generation. Fordi ingen krystalkugle kan sige med sikkerhed, hvordan en hvalp vil udvikle sig.
Og imens en hvalp vokser til og bliver voksen, udvikler ikke kun hvalpen sig, men også verden omkring os. Vi lærer nye ting hele tiden. At have viden, er at bære et ansvar.
Når jeg gerne vil lave en ny generation, så tænker jeg ikke kun på, hvad jeg selv gerne vil med dét. I første omgang jo, men inden jeg endeligt står med den voksne tæve og beslutter mig for en kombination, så tænker jeg også på, hvilke hvalpe jeg kan lave med den tæve, som kan gøre gavn for andre. Fordi hvorfor bruge en masse tid og kræfter på at udtænke parringskombinationer til videre avl, hvis ikke det kommer andre, end mig selv til gode? Nogle gange kan det være nødvendigt, men hvis jeg kan, vil jeg samtidig virkelig gerne forsøge at skabe noget, der kan bidrage positivt til racen, såfremt, ifald hvalpene udvikler sig optimalt med tiden. Og i 2026, der kan jeg lige nøjagtigt tage højde for også dét.
I 2025, er vores population af Dansk/svensk gårdhunde i det meste af verden lagt i en database ved navn DogsGlobal. Databasen giver os ny viden om alle hundenes slægtskabsgrad med resten af racen.
Det er det vigtigste avlsværktøj vi nogensinde har haft, idét vi nu på forhånd kan få beregnet, om de hvalpe vi overvejer at sætte i verden, vil bidrage med genetisk diversitet til vores race, eller om det “koster” tab af genetisk diversitet at lave dem.
Hvorfor er dét nu lige pludselig vigtigt? Jo, det er det fordi jo mere genetisk diversitet der findes i en hunderace, des mindre risiko er der, for at racen udvikler racespecifikke genetiske sygdomme. Så udvidelse eller bevarelse af så stor genetisk diversitet, som overhovedet muligt, vil samtidig bidrage til muligheden for at bevare racen sund og frisk, også i fremtiden.
Den viden vi nu har fået via DogsGlobal databasen er ikke en viden vi har haft tidligere. Muligheden for at regne det ud, har vi heller ikke haft. Der er nemlig overraskelser i DogsGlobal både den ene og den anden vej i forhold til forventningerne.
Så uanset der nok har formet sig lidt planer for kommende kuld, så vil undertegnede gerne melde mig ind i den nye “klub” af opdrættere, som efter lanceringen af DogsGlobal, har valgt at ændre planer. Og det er en stor tilfredsstillelse, at få mulighed for at tage dét ansvar!
Fordi jeg også vil tilgodese racens genetiske diversitet i mit næste træk, og jeg ved nu, at det ikke vil ske med de tidligere planlagte parringer.
Så derfor er planerne selvfølgelig i gang med at blive reviderede, fordi prioriteringen er klar: Kennel Little Denmark’s 2026-generation skal kunne bidrage positivt til racens genetiske diversitet.
Vi har brug for alle hundene så vidt muligt i avlen af mange forskellige grunde. Diversitet er kun én ting mere iblandt de mange egenskaber i en avlshund, som nu kan vurderes og benyttes til opstilling af kriterier for avlspartner. Og nu kan vi let se på hvilken måde vi kan kombinere dem, sådan at den næste generation kan bidrage til diversiteten.
For mine forhåbentligt kommende 2026 kuld skuer jeg baglæns og får stor lyst til at fiske nogle gamle gener frem, som jeg ikke synes er blevet brugt nok. I nogle af de gamle hunde ser jeg ikke alene ønskelige typemæssige kvaliteter, der finder vi også det sikreste vidnesbyrd for sundhed, nemlig det virkelige liv. Unge hanner er altid spændende at få i avl, men det er kun de gamle, der allerede har bevist, at de kunne leve et langt og sundt liv.
Planen er først nu, helt klar: Vi skal som sædvanlig have hvalpe, som er “hele pakken” d.v.s. rigtige i hovedet med godt temperament, og typisk for racen. De skal være sunde og helst leve lange, gode liv. OG med den nyeste viden vi netop har fået sort på hvidt, så skal de kunne bidrage til kommende generationer med genetisk diversitet. Således at jeg allerede på forhånd ved, at hvis de kommer i avl engang, kan de hjælpe med at tilføre genetisk diversitet til populationen, og dermed også bidrage til at bevare racen sund, mange år frem i tiden.
Bliver de samtidig potentielt smukke repræsentanter for deres race, så er det bestemt ingen skam, men det er aldrig det vigtigste.
Så nu får vi se, forhåbentligt ender det skidegodt Egon! 🙂 – stay tuned.