Min baggrund

Jeg har taget teorien – DKK’s opdrætteruddannelse og hundeholder-uddannelse. Heri indgår bl.a. undervisning i genetik, jura, hundereproduktion, den fysiske og mentale udvikling af hvalpe, pasning og pleje og en masse andre vigtige emner, alle relateret til avl og opdræt.

 

Jeg (Helene) er opvokset med opdræt af ruhåret gravhund. Der findes en bog, hvori min mors sirlige håndskrift attesterer, at det første ord jeg sagde, var “vov”.

Intet står dog mål med den praktiske “uddannelse”, som livet med hundene konstant holder opdateret.

At følge 14 kuld hvalpe udi livet igennem 13 år via de søde mennesker, som vores hvalpe kan kalde for deres familier, er ikke alene et kæmpe privilegium, men giver mig også et stærkt og støt voksende erfaringsgrundlag. Dette til gavn for både vores opdræt, og forhåbentlig for vores hvalpekøberfamilier, som jeg altid er her for, i hele hundens liv.

Jeg brænder for arbejdet, samarbejdet og kontakten med mine hunde, og glæden er gensidig.

I min øvrige fritid står den også på hund. Hvad enten det er gåture i skov og på mark, træning af Rally lydighed og lydighed på hygge niveau, hundesvømning med både de yngste og de gamle hunde, eller et utal af udstillinger, fortrinsvist i Danmark, men også det øvrige Skandinavien.

Se også min gamle hjemmeside (virker kun på PC)