Det er ganske vist – Brita bager babyer :-)

Brita, DKCH SECH KLBCH KBHJV19 DKJV19 DKJUCH BORNHV22 Little Denmark’s Riff Raff Rita

 I dag blev spændingen udløst, og vi fik vished. Brita er drægtig.

Absalon og Brita har gjort det godt i lufthavnen i Norge og trods snestorm i Oslo.

På en tidlig udtralydsscanning, 24 dage efter hendes ægløsning og 21 dage efter parringen i Norge, så vi med ret stor sikkerhed 4 fostre. Det kan ikke udelukkes at der gemte sig en enkelt hvalp mere, så det er muligt, at der endda er 5 hvalpe i Brita.

Selvom “boblerne” var meget små på scanningen, så kunne vi allerede se hvalpene og deres hjerteslag. Det er lige vidunderligt og forunderligt hver gang at se de allerførste billeder af de små nye liv.

Det var en stor og glædelig nyhed. Så ved jeg at der er nogle derude, som håber på hhv. han eller tæve – jeg håber selvfølgelig at fordelingen hanner/tæver opfylder alle ønsker, men først og fremmest håber jeg bare at resten af drægtigheden og fødslen går godt uden komplikationer. Og så glæder vi os til små liv i huset endnu engang.

Forventet termin er d. 26. februar.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *