Far til Ida’s kommende hvalpe

Ida blev i januar parret med DK23242/2008 Zkrubbe’s Miraculix.  

“Miki” er en sød og kontaktsøgende og meget kælen hanhund. Han er lidt oppe i alderen (snart 10 år gammel), men har ikke fået andet end et enkelt kuld hvalpe før, hvoraf kun 1 hvalp levede. 

Køn er han også, han er avlsgodkendt efter de gamle regler men har ellers iøvrigt gået og “gemt sig” fra rampelyset, da han ikke har været udstillet.

Han var forelsket og ihærdig under stævnemøderne med Ida, og de var bare så søde sammen. Men det blev aldrig rigtigt til en overbevisende vellykket parring. Derfor er det glædeligt at ultralydsscanning af Ida har vist, at hun bærer på hele 2 hvalpe.

Sorg og savn, og nye hvalpe på vej

En sær blanding af sorg og savn og lidt forventningens glæde. Der går ikke et øjeblik, vi mærker det døgnet rundt, at vi savner Maddy så forfærdeligt meget. De voksne hunde savner hende også, de har ingen leder, og ingen af dem har budt sig ind for at overtage pladsen efter Maddy. Til det sidste gav hun sig ikke, og de andre accepterede åbenbart en ikke fysisk, men mentalt overlegen flokleder.

De fire voksne hunde, som ellers ikke normalt har haft så meget at være fælles om, er meget tydeligt kommet nærmere hinanden i deres nye fælles sorg og savn over tabet af Maddy

Ida er tydeligt drægtig. Undtagelsesvist har vi ultralydscannet hende, og det viste sig at hun bærer på 2 hvalpe. Da parringen med “Miki” (Zkrubbe’s Miraculix) ikke var specielt vellykket, er det ret heldigt, at der i det hele taget er kommet en befrugtning ud af det. Og det er selvfølgelig meget glædeligt, midt i al vores sorg, at der er to nye liv på vej.

Om små halvanden uge, er det tid. Ida har igennem nogle nætter vækket mig, for at hun har et enormt kontakt- og opmærksomhedsbehov. Og jeg ved godt, at hun også har behov for at vide, at hun har sit helt eget sted til at bygge rede, og føde sine hvalpe.

Ida er tydeligt drægtig
Ultralydsscanning har vist at Ida bærer på 2 hvalpe

Så jeg må tage mig sammen og få ryddet kontoret og gjort det hvalpeklart.

Ida skal selvfølgelig vide at alt er klart til hendes fødsel, og de andre hunde plejer jo også at genkende projektet fra gang til gang, sådan at de respekterer den ro og det privatliv sådan en lille mor-hund har brug for i begyndelsen.

Da hyggekrogen og kassen var klar, var Ida da også den første der kom for at besigtige resultatet.

Normalt ville det have været Maddy, hun har inspiceret samtlige hvalpe fødekasser vi har haft i husholdet  igennem 16 år, før de blev overladt til de vordende mødre. Ida må selv godkende sin dennegang, hvilket også så ud til at være tilfældet:

Imens vi savner Maddy usigeligt, ser vi frem til endnu et sæt tip-oldebørn til vores elskede “number one”. 

Og nu er vi klar til dem, både os og Ida.

 

 

Hvalpeplaner 2018 er på plads

Endnu et år med mor- og datterhvalpe

“Ida”, “babyface” DKCH SECH Little Denmark’s Ignite Me Ida bliver forhåbentlig både mor og mormor i 2018

 

 

 

 

 

 

“Mille” Little Denmark’s Maya My Eenie bliver forhåbentlig både mor og storesøster i 2018

Her i 2018 forår/sommer håber vi på hvalpe med Ida mor og hendes datter Mille.

Følg med her og under hvalpe 2018

 

Tillykke med de 12 år til vores B-kuld

“Maddy” med vores B-kuld I 2005 født 3. September. I dag fejrer de deres 12-års fødselsdag!

3. September 2005 fødte min gamle Maddy-pige sit andet og sidste kuld hvalpe. I dag fejrer de 12 års fødselsdag. De blev født I USA og bor der stadig, og det er fantastisk, men jeg er stadig I forbindelse med alle deres familier, og ved at de har det godt.

Desværre har vi mistet “Greta” (Little Denmark’s Berta The Adventurer). Ikke fordi hun var hverken gammel eller syg, men det frygteligste man kan tænke sig skete her I foråret. To cyoter sprang over hegnet og ind I hendes have efter hende. Hun tog kampen op og sendte dem blødende over hegnet og ud I bjergene Igen, men hun var så hårdt såret af deres bid og gik I shock og stod ikke til at redde.

Mine tanker går til Greta’s familie og jeg vil altid være så uendeligt taknemmelig fordi Greta nåede at få et kuld hvalpe I mit Little Denmark’s kennelnavn. Her ligger hele fundamentet til al min avl igennem de seneste 9 år, idét “Sussi” er Greta’s datter.

Og varme lykønskninger går over Atlanten til mine amerikanske venner med disse, “mine børn” spredt over hele USA, da de bor I Californien, Florida, Connecticut og Massachussetts.

Her er billeder af dem, og en sød video-hilsen fra Emma I Boston 🙂

 

2 uger i et hvalpeliv gør en verden til forskel

Da Fay og hendes hvalpe flyttede i køkkenet’s højre løbegård ved siden af Vicki’s i den venstre. Der er åbnet noget op siden, men integrationen er nødt til at ske under hensyntagen til hvornår de enkelte medspillere (mødre, hvalpe, øvrige hunde osv) selv er klar til det

Ups. Så gik der lige 2 uger uden opdateringer. Så jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for at komme up-to date i hvalpenes udvikling. Fay’s hvalpe flyttede i køkkenet lige inden de blev 3 uger gamle. Side-om-side har de to mødre ligget og passet deres børn, som pludselig en aften i den seneste uge, opdagede hinanden igennem trådhegnet. Derfra har en sindrig integration fundet sted. Der er rigtigt mange ting, der skal tages i betragtning og holdes øje med, når et kuld hvalpe integreres i en voksenflok.

Efterhånden som de små kommer på benene og får deres egen vilje, giver mange ting sig selv. Her står Ida klar ved deres første tur i haven, til at modtage dem på græsset, ivrig for at lære dem nærmere at kende
Selv gamle tip-tante Kikka viser sig modtagelig overfor hvalpene og påtager sig en form for “nanny-rolle”. Her stor pige og lille pige. Der er over 14 års aldersforskel på de to.

Og kun endnu flere ting, når der er tale om to kuld hvalpe, med hver deres mødre, der skal integreres både i en voksenflok og med hinanden. Fay og Vicki er som mødre meget forskellige. Fay har holdt hårdt på hendes lille familie, og ligefrem isoleret sig selv og hvalpene i et hjørne af deres løbegård. Hun ville ikke have de traf hverken de andre hunde ved hegnet, eller de andre hvalpe ved adskillelsen af de to løbegårde. Hun har stadig tendensen, og derfor må jeg hele tiden gå frem lidt ad gangen og tage hensyn til hende, så ikke vi presser nogen for hårdt, med risiko for ballade indbyrdes i flokken. Efterhånden har hvalpene dog deres egen vilje, og bliver bedre og bedre til bens, og dermed giver meget af det helt sig selv.

En stille lun aften hjalp lidt på integrationen, da vi kunne lade alle mødes i haven på “neutral” grund. Kikka er meget interesseret at få kontakt, også med Fay’s små hvalpe

En lun aften med stille vejr og sol hjælper meget til, da betingelserne pludselig blev for at selv de yngste hvalpe kunne komme udenfor. At mødes på neutral grund, som haven er i forhold til området ved løbegården i køkkenet, er både lettere og bedre for alle parter.

Vicki’s store hvalpe på nu 5 uger er krudt i måsen og gider ikke længere være begrænset i deres løbegård. De har derfor meget frihed til at rende rundt i hele huset, når vi er her og kan holde øje med dem. De er udenfor hver dag lidt nu og har selv fundet ud af at rende ind og ud. Der er et lidt højt trin, men med jernviljen – typisk gårdhunde stil – kommer de både op og ned ad det med de små fede numser på de korte ben.

En god måde at ryste to parter sammen på, er ved at de gør ting i fællesskab, f.eks. at spise hvalpemos ved åben buffet

De store hvalpe ved godt de er større og overlegne og kan være lidt hårde ved de små indimellem. Vi holder godt øje og sørger for at ingen trynes. De store barnepiger Ida og gamle Kikka, som har meldt sig på banen, holder også øje med disciplinen i børneflokken. De store hvalpe spiser nu selv flere gange om dagen, og kan endda klare at gumle på lidt tørfoder. Vi har også introduceret tyggepinde og kongs, som et led i at hjælpe dem til at skabe gode tyggevaner for livet. Vicki passer dem stadig og giver mælk ofte. Dog er hun flyttet op i min seng om natten, der må hvalpene klare sig selv. Hun er også glad for at tage lidt time-out sammen med hendes bedste veninde Ida på sofaen. At putte med en ven i pauserne er dejligt 🙂 

Vicki favner dem alle, både egne og Fay’s mindre hvalpe. Hun virker ret ligeglad med at de ikke er hendes egne. Her sammen hos hende i haven, der er et videoklip forneden i indlægget af Vicki med begge hvalpekuld i haven

Vicki virker fløjtende ligeglad med om hun fodrer på Fay’s eller hendes egne hvalpe, hun favner dem alle, de kan bare komme. Nederst i indlægget er en lille Video af Vicki og hele hvalpeflokken.

Fay’s hvalpe er 4 uger gamle, og har været lidt skærmet og beskyttet af hønemor Fay. Men endelig begynder de at komme frem og kunne deltage i løjerne. De får stadig hovedparten af deres mad fra Fay, men de vil også gerne spise hvalpemos selv.

Hvalpene er nysgerrige og kommer godt omkring, og de får besøgende, som de ivrigt lærer nærmere at kende. Bl.a. børn i forskellige aldre.

De er nysgerrige og kommer ret godt omkring på deres ben, når de ellers er vågne. Man skal hele tiden huske på at en uges aldersforskel i denne alder, gør en kæmpe forskel. Hvor de store hvalpe kører los længe ad gangen, bliver de yngste hurtigere trætte og har et større søvnbehov. Fay ligger meget hos dem og derfor er de nogle værre putte trolde. Men de har også mod og gå-påmod til at gebærde sig rundt i en meget stor hundeflok med en masse regler, og som de yngste må de hurtigt tilpasse sig til, at være bunden i totempolen. Snart bliver aldersforskellen lidt mere udvisket og alt i alt går hele projektet fuldstændigt optimalt, så godt som man kan ønske det med to hvalpekuld samtidig.Også Fay’s hvalpe er nu registreret i DKK, og de har fået deres 2. ormekur. Her har også været flere besøg til hvalpene, og nu hvor de små er ved at være med på banen, begynder her også at komme børn i flere aldre på besøg.

Livet som hvalp her er ukompliceret og sjovt. De udforsker, opdager, spiser, leger, putter, slås indbyrdes om ting og rang, møder de store hunde med en åbenhed og nysgerrighed, der er så typisk for racen. Det er hunde, som lige fra begyndelsen, tror de er større, end de egentlig er.

 

 

Fay’s hvalpe 2 uger, navne osv.

Fay og hvalpe trives så fint. Hvalpene har åbnet øjnene her sidst på ugen, de er tykke og runde og tager støt og flot på, ved 2 uger vejer de ligeså meget som Vicki’s gjorde!

Fay er godt tilfreds med den nye kasse og indretningen og indtager den med det samme

Fay er en dedikeret mor, der elsker at sove sammen med sine hvalpe, men hun er dog begyndt at sove på sengen i værelset og tage nogle pauser. I det fine vejr kommer hun også i haven mere, men ikke så længe ad gangen, så må hun op og holde øje med hvalpene.

Hun var nødt til at finde sig i at hvalpene blev vejet, fik klippet negle og fik ormekur her ved 2 uger. Hun ser langt efter den, når man løfter en af dem op, men det er dog knap så stressende for hende nu, som det var i starten.

Hvalpene accepterer også hurtigt den nye geografi, og falder til ro efter en runde. Her i varmen nyder de aviserne som det lidt køligere underlag i forhold til tæppet

Ved samme lejlighed fik også Fay’s hvalpe en opgradering af deres kasse. Da det ikke varer længe inden de selv kan kravle væk fra hvor de sover, for at tisse og lave, opdeles kassen i to slags underlag. For på den måde at støtte indlæring af at “gå” på aviser. Fay har prøvet det før og finder sig hurtigt tilrette, hvalpene skal lige cirkulere et par gange, før de accepterer den nye geografi og lægger sig. Det er temmelig varmt på vores 1. sal i disse dage, så de vælger ofte at ligge på de køligere aviser, i stedet for tæppet.

Nu med navne:

Hvalpene’s navne er nu på plads. Kuldet er vores P-kuld og alle vores hvalpe har engelske navne. Tallet 4 er fristende at lege med, når Fay selv er født i et kuld på 4, der var et F-kuld. Der anvendte vi tallet 4 som forstavelse til navnene (4-Ever Fay). Så vi genbruger 4-tallet i et kuld med 4 hvalpe efter Fay, bare på en lidt anden måde, så det bliver: Little Denmark’s P 4 Power Play, Little Denmark’s P 4 Polk-a-dot, Little Denmark’s P 4 Pride-n-joy, Little Denmark’s P 4 Power Flower. Hvem der er hvem, fremgår af billederne her i galleriet.

Vicki’s hvalpe 3 uger gamle

Første “faste” måltid og hørelse
Vicki er en dygtig mor, der passer hvalpene flot. Vægtene som de ligger fra venstre mod højre ved 3 uger er: Olivia 1169g, Oliver 1290g, Olympia 1173g og Ofelia 1140g

Pludselig kunne hvalpene høre, når vi kom ind i værelset. Hovederne blev løftet og drejet ved lyden af en stemme og straks er interessen vakt. Gårdhundehvalpe flygter ikke væk fra det uvisse af natur, de afventer med en helt rimelig mængde påpasselighed, men forholder sig roligt. Så snart de lugter og ser en hånd (skal stadig tæt på for at de kan se) bliver de ivrige og glade, gensynet er en glædelig lettelse.

Hvalpene er blevet opmærksomme på verden udenfor kassen og enkelte af dem har allerede været på springtur

Vicki passer stadig hvalpene super flot, selvom hun ikke længere ligger hos dem konstant. Hun er stadig ikke flyttet ind i sengen til os, hun vælger at ligge på sengen i kontoret tæt på hvalpenes kasse, hvor hun kan holde øje med dem. Hvalpenes vægt, stadig de største hvalpe vi nogensinde har haft, er et tydeligt bevis på, at de bestemt ikke mangler noget!

Efter at have spist første måltid, have “leget” lidt og hilst på og moslet omkring, er det tid til en omgang genopladning

Introduktion af første måltid (lidt Royal Canin starter mousse med lidt opblødt hvalpefoder og youghurt) var en success. Se videoen her forneden, det gik ret hurtigt op for hvalpene, at det var noget spiseligt, og de gik i gang med at lære kunsten at suge mad ud af en tallerken, og ikke en pat. Det går lidt tid i starten med at “patte på kanten” af tallerkenen, indtil det pludselig går op for Olympia sidst i klippet, at man kan få mere ud af at spise det oppefra 🙂 Efter de rigtigt har væltet sig rundt i maden kommer mor Vicki og får dem vasket rene, der skiftes sengetøj, og så er det dejlig at slukke efter med en tår mælk.

Indimellem har vi haft nogle på springtur fra kassen, oftest er det Oliver, men Ofelia har også været kravlet ud og vandret lidt rundt på gulvet foran kassen. Der gøres nu klar i køkkenet til flytningen, som står for. Fordi nu skal hvalpene ikke længere være isolerede, de skal til – i passende dosis – at udvide deres verden trin for trin og være med, der hvor tingene sker.

 

 

O-kuldet nu med navne

Det er ikke altid lige let at finde på navne med bestemte bogstaver, og hvad man ellers selv finder på af uskrevne “regler”. Vi har altid brugt navne på engelsk, da vi startede i USA og det har vi fortsat med i Danmark. Det var allerede 2 “regler” bogstavet O og så sproget.  Derudover har jeg altid lavet en henvisning i navnet til de medfødte stumphaler. Og så er der begrænsninger i hvor lange navnene må være, inklusive mit kennelnavn højst 35 karakterer, inklusive mellemrum…

Men igen er det lykkedes at finde på 4 navne, som vi synes passer godt på Vicki’s firlinger. Hannen kom ud baglæns, derfor med “et twist” 😉

De hedder: Little Denmark’s Oliver Of A Twist, Little Denmark’s Ofelia Out Of Tail, Little Denmark’s Odds On Olivia og Little Denmark’s Olympia Tail Over. Her er de med nye billeder.

Vicki’s fremmelige hvalpe 17 dage gamle

Efter hvalpene har åbnet deres øjne, begynder der pludselig at ske en masse. Hjernen, som hidtil næsten ingen funktion har haft, da nyfødte hvalpes funktioner ikke er baseret på bevidste handlinger, udvikler langsom men sikkert evner til at styre hvad hvalpene gør. Samtidig begynder de har skelne lys og mørke, og pludselig kan de løfte hovedet.

For hver gang hvalpene har spist er de vågne lidt og i de korte tidsrum begynder man virkelig at kunne se de udvikler sig. Vicki’s hvalpe er tidligt udviklet motorisk

Inden længe kan de både løfte hovedet og dreje det i en retning. Pludselig kan de også løfte overkroppen op på forbenene. Normalt går der endnu noget tid, før de kan rejse sig på bagbenene. Det gælder ikke Vicki’s hvalpe! Meget snart efter de er oppe på forbenen, begynder de også at komme op at stå på bagbenene. Vi så det sidste år, og ser det samme med hendes hvalpe i år. Det er usikkert og kortvarigt, men ingen tvivl om, at de er tidligt udviklede motorisk. For hver gang de er vågne, “rykker” de, og kan lidt mere.

Hvalpene kan pludselig løfte hovederne og løfte sig op på deres forben. Og der kommer kontakt

Og pludselig kommer det magiske øjeblik, hvor der er kontakt. Hvor hvalpene ved syn af skygge meget nær ved, med lugtesansen, og med smagen, konstaterer at der er andre i verden, end mor og søskende. Menneskehænder 🙂 !

Der er endnu ingen tegn til at hvalpenes ører er åbnet, så de reagerer ikke på lyd. Det er kun et spørgsmål om tid. Alt hvad de allerede gør nu er tidligt i forhold til alderen.

Alt sammen bedst illustreret ved lidt video. Det er sammenklippet af flere klip, alle taget i samme lille stund, hvor hvalpene var vågne efter et måltid. Ingen tvivl om, at de reagerer på at jeg er der med hånden alle 4. Det er et lige stort mirakel hver gang !

 

Fay’s hvalpe 1 uge gamle

Fay’s 4 fine hvalpe vokser så det er en lyst, og Fay er en eksemplarisk mor, der ikke ret gerne viger fra sine børn. 1 uge gamle har alle mere end fordoblet deres fødselsvægt.

Fay nyder at være hos sine hvalpe inde i kassen, helst med låget lukket. Paparazzi-kameraet kan indimellem få et heldigt skud i kassen

Hun foretrækker også at hvalpene bliver i kassen, og bliver let nervøs, når man tager dem op for at veje og skifte sengetøj. Derfor vælger jeg at lade hende og hvalpene være, og blande mig så lidt, som muligt her i starten. Hun holder meget af at ligge inde hos hvalpene med låget lukket på kassen, imens jeg sidder ude foran og nusser hende, eller langer mad ind (håndfodrer!) til hende. Så er hun en rigtig “hulehund”, og man kan fornemme det stimulerer hende og trykker på en masse af hendes instinkt-knapper.

Efter endt vejning og portræt foto session, var Fay lettet og tilfreds med at få alle hvalpene tilbage på plads i kassen hos sig. Hun vil meget gerne have, at jeg er i nærheden, hun bliver bare lidt urolig og bekymret hvis jeg “piller” for længe ad gangen på hendes børn

Der er ro i kassen og hvalpene er tykke og meget stille. Da de er en uge gamle kommer de ud for en kort bemærkning til vejning og et par portrætfotos. Fay ser bekymret til, og er tydelig lettet, da det er overstået og hun får hvalpene ned i kassen igen.

Hun elsker når jeg er i værelset hos hende, og f.eks. sidder ved computeren eller laver noget papirarbejde. Det er tydeligt at hun synes det er rigtigt hyggeligt. Hun er flere gange om dagen i haven med de andre hunde, men hun er ikke væk fra hvalpene ret længe ad gangen. Der er absolut ingen problemer i at datter Vicki ligger med hvalpe i rummet ved siden af, Fay ved det godt, men interesserer sig ikke for det, og Vicki har heller ikke haft fjerneste interesse i Fay’s hvalperum. Det er dejligt med den fine balance, fordi om kort tid bliver de endnu tættere naboer nede i køkkenet 🙂

Her findes individuelle billeder af hvalpene med deres fødselsvægt og vægt ved 1 uge. Nu venter vi spændt på at de lukker øjnene op…