puppies – Kennel Little Denmark – Dansk/svensk gårdhund

Man har en plan, til man har en ny…

Egon havde altid en plan. Og det plejer jeg også at have. 2026 er ingen undtagelse, men…

Der går utroligt mange overvejelser ind i planlægningen og valg af forældre til kommende hvalpekuld. Og jo mere vi ved, des større ansvar har vi.

Hundeavl på min måde er ikke altid noget, der lader sig planlægge i hver eneste fastlagte detalje lang tid frem. Især ikke hvis man lader biologien, foranderligheden og den viden, man konstant tilegner sig råde.

Jeg har altid ideer i mit hovede, men planen udfolder sig løbende foran mig som en sti, der konstant ruller sig ud. Det sker over tid, og retningen ændrer sig jævnligt. Sommetider ender stien blindt, og så står man der og glor. Herfra må der noget research-arbejde og tankevirksomhed til, for at finde retningen videre frem.

Avl er ikke kun sammensætning af 2 hunde og deres stambog. Det er også et levende, mange-dimensionelt “væsen”, som kræver hensyn til en masse egenskaber og indhold. Det udvikles og udfolder sig over tid. Lidt som et maleri, der hele tiden får nye penselstrøg, fordi der kommer nye farver på paletten.

Den viden vi har fået med hjælp af DogsGlobal databasen giver et ansvar for racen. Nu får vi pludselig viden “sort på hvidt” hvad konsekvensen af en parring har for races genetiske diversitet. Samtidig får vi også viden om de kommende hvalpes mulighed for at bidrage – eller ikke. I det viste eksempel får racen ikke genetisk diversitet ud af kombinationen.

Jeg laver aldrig et kuld hvalpe, uden at vide, hvad jeg kunne tænke mig at gøre med den næste generation på forhånd. Men virkeligheden er, at det er yderst sjældent, at den tanke er blevet til virkelighed…nogle gange kom planen i effekt 2 generationer senere. Men jeg har mange gange lavet tæver eller hanner med tanke på noget bestemt jeg kunne tilføre dem senere hen, uden at gøre det. Fordi da hunden stod der som voksen, kunne der gøres noget, der var endnu bedre…

Fra en hvalp bliver født, og til man (kun måske!) tager den i avl, sker der så mange ting. Nogle af de hvalpe, man beholder, ender med slet ikke at komme i avl. Virkeligheden er jo sådan, at man under ingen omstændigheder kan vælge en hvalp til avl. KUN voksne hunde, kan vælges til eller fra avl. Så hver gang man beholder en eller flere hvalpe, så er det et nyt sats, som ikke altid ender med hvalpe i næste generation. Fordi ingen krystalkugle kan sige med sikkerhed, hvordan en hvalp vil udvikle sig.

Sådan et kuld er straks mere spændende at lave. Tæven er “orange” og bidrager dermed negativt til racens genetiske diversitet, men DogsGlobal fortæller os med hvilke hanner hun kan kombineres i avl, således at resultatet bliver positivt på diversitetskontoen. Kommende hvalpe fra denne kombination vil kunne øge racens genetiske diversitet, hvis de kommer i avl.

Og imens en hvalp vokser til og bliver voksen, udvikler ikke kun hvalpen sig, men også verden omkring os. Vi lærer nye ting hele tiden. At have viden, er at bære et ansvar.

Når jeg gerne vil lave en ny generation, så tænker jeg ikke kun på, hvad jeg selv gerne vil med dét. I første omgang jo, men inden jeg endeligt står med den voksne tæve og beslutter mig for en kombination, så tænker jeg også på, hvilke hvalpe jeg kan lave med den tæve, som kan gøre gavn for andre. Fordi hvorfor bruge en masse tid og kræfter på at udtænke parringskombinationer til videre avl, hvis ikke det kommer andre, end mig selv til gode? Nogle gange kan det være nødvendigt, men hvis jeg kan, vil jeg samtidig virkelig gerne forsøge at skabe noget, der kan bidrage positivt til racen, såfremt, ifald hvalpene udvikler sig optimalt med tiden. Og i 2026, der kan jeg lige nøjagtigt tage højde for også dét.

I 2025, er vores population af Dansk/svensk gårdhunde i det meste af verden lagt i en database ved navn DogsGlobal. Databasen giver os ny viden om alle hundenes slægtskabsgrad med resten af racen.

Det er det vigtigste avlsværktøj vi nogensinde har haft, idét vi nu på forhånd kan få beregnet, om de hvalpe vi overvejer at sætte i verden, vil bidrage med genetisk diversitet til vores race, eller om det “koster” tab af genetisk diversitet at lave dem.

Intet er så vigtigt, som ansvaret for hver eneste hund vi sætter i verden. Jeg har ikke en krystalkugle, som fortæller hvad der kommer, men det er vigtigt for mig, at overveje alle aspekter, og hele tiden være beredt på at ændre tidligere planer. Her sidder Lilje-Vanilje og jeg lige og fintænker lidt sammen, omkring kommende gran-niecer og nevøer.

Hvorfor er dét nu lige pludselig vigtigt? Jo, det er det fordi jo mere genetisk diversitet der findes i en hunderace, des mindre risiko er der, for at racen udvikler racespecifikke genetiske sygdomme. Så udvidelse eller bevarelse af så stor genetisk diversitet, som overhovedet muligt, vil samtidig bidrage til muligheden for at bevare racen sund og frisk, også i fremtiden.

Den viden vi nu har fået via DogsGlobal databasen er ikke en viden vi har haft tidligere. Muligheden for at regne det ud, har vi heller ikke haft. Der er nemlig overraskelser i DogsGlobal både den ene og den anden vej i forhold til forventningerne.

Så uanset der nok har formet sig lidt planer for kommende kuld, så vil undertegnede gerne melde mig ind i den nye “klub” af opdrættere, som efter lanceringen af DogsGlobal, har valgt at ændre planer. Og det er en stor tilfredsstillelse, at få mulighed for at tage dét ansvar!

Fordi jeg også vil tilgodese racens genetiske diversitet i mit næste træk, og jeg ved nu, at det ikke vil ske med de tidligere planlagte parringer.

I bogstaveligste forstand findes der rigtigt meget i vores ældre hunde, som kan hjælpe de nye, kommende generationer. Det ser jeg meget nøje på i forbindelse med planlægningen af min 2026-generation.

Så derfor er planerne selvfølgelig i gang med at blive reviderede, fordi prioriteringen er klar: Kennel Little Denmark’s 2026-generation skal kunne bidrage positivt til racens genetiske diversitet.

Vi har brug for alle hundene så vidt muligt i avlen af mange forskellige grunde. Diversitet er kun én ting mere iblandt de mange egenskaber i en avlshund, som nu kan vurderes og benyttes til opstilling af kriterier for avlspartner. Og nu kan vi let se på hvilken måde vi kan kombinere dem, sådan at den næste generation kan bidrage til diversiteten.

For mine forhåbentligt kommende 2026 kuld skuer jeg baglæns og får stor lyst til at fiske nogle gamle gener frem, som jeg ikke synes er blevet brugt nok. I nogle af de gamle hunde ser jeg ikke alene ønskelige typemæssige kvaliteter, der finder vi også det sikreste vidnesbyrd for sundhed, nemlig det virkelige liv. Unge hanner er altid spændende at få i avl, men det er kun de gamle, der allerede har bevist, at de kunne leve et langt og sundt liv.

Planen er klar: I 2026 sigter vi som sædvanlig efter at lave hvalpe, der er “hele pakken” – inklusive (men ikke begrænset til) racens oprindelige formål.

Planen er først nu, helt klar: Vi skal som sædvanlig have hvalpe, som er “hele pakken” d.v.s. rigtige i hovedet med godt temperament, og typisk for racen. De skal være sunde og helst leve lange, gode liv. OG med den nyeste viden vi netop har fået sort på hvidt, så skal de kunne bidrage til kommende generationer med genetisk diversitet. Således at jeg allerede på forhånd ved, at hvis de kommer i avl engang, kan de hjælpe med at tilføre genetisk diversitet til populationen, og dermed også bidrage til at bevare racen sund, mange år frem i tiden.

Bliver de samtidig potentielt smukke repræsentanter for deres race, så er det bestemt ingen skam, men det er aldrig det vigtigste.

Så nu får vi se, forhåbentligt ender det skidegodt Egon! 🙂 – stay tuned.

C-kuld nr. 2

Den 25. Februar kom Brita’s og Absalons hvalpe til verden.

Det er ikke altid at tingene går lige på en snor, når man har med biologi at gøre. Og dette bliver vi indimellem mindet om på den hårde måde!

Brita havde fine veer, og har også tidligere født 2 fine kuld selv. Men denne gang kom der bare ingen hvalpe. På et tidspunkt måtte jeg træffe den eneste rigtige beslutning at komme afsted med hende til vagtdyrlægen. Jeg endte sådan set med selv at hjælpe den første hvalp ud, som desværre viste sig ikke at kunne reddes, trods ihærdigt genoplivningsarbejde fra klinikkens side. Da jeg hurtigt konstaterede at den næste hvalp ville komme baglæns og lå meget langt oppe, og jeg kunne se at Brita allerede var godt træt, afgjorde jeg at resten skulle ud ved kejsersnit.

Der viste sig kun at have været 4 ialt, så vi endte med 3 levende hvalpe, 2 hanner og 1 tæve.

Alle 3 hvalpe var reserveret på forhånd, idét jeg har en aftale om at sameje tæven med Kennel Sniberup’s i Sverige. Et samarbejde jeg ser meget frem til.

Little Denmark’s Cargo Choice by Chance som fremover bliver kaldt for Choice. Denne skønne lille pige vil blive samejet med Kennel Sniberups i Sverige. Vi ser frem til at følge Choice tæt i dette samarbejde.

Little Denmark’s Check-in the Change, fremover kaldet Frederik, flytter til sin far Absalon i Norge. Også ham glæder vi os til at følge tæt.

Little Denmark’s Cockpit Challenge fremover kendt som Zuko, er flyttet til Maine i USA til en familie vi har kendt igennem 19 år, fordi de købte deres første gårdhundehvalp hos os (dengang i Wyoming) i 2005. Emma blev næsten 18 år gammel. Zuko skal passe en gård med heste og mange andre dyr, og vi har allerede rig lejlighed til at følge alle hans bedrifter og træning.

Den ene han flytter til sin far i Norge, og den anden er afhentet af en familie i USA, som jeg for snart 19 år siden solgte deres første gårdhundehvalp til. Emma, som hun hed, var fra mit 2. kuld gårdhunde i 2005 og hun blev næsten 18 år gammel.

Det er både rørende og helt vidunderligt, at have lært en familie at kende igennem 18 års tæt kontakt, og at de føler sig så tæt knyttet til os og min avl, at de rejser helt til Danmark efter den næste familiehund.

Tak til Signe Jensen, Norge for de fantastiske fotos af trekløveret!

Vi har kigget til Brita’s kommende hvalpe

Torsdag d. 8. februar kom Brita en tur forbi på mit arbejde. Her nørder vi temmeligt meget i ultralydsscanning af drægtige tæver. På forskellige tidspunkter i drægtigheden kan vi se forskellige ting. Tidligst i drægtigheden kan vi typisk bedst tælle fostrene og her senere hen, kan vi se nogle andre og mega sjove detaljer.

Brita er på billedet 2 uger fra termin og godt rund. Men hun er stadig glad, kæk, adræt og fuld af vigør, fordi drægtighed er ikke en sygdom. Brita er bare en fysisk og mentalt sund og frisk lille hundemor, som nyder al opmærksomhed hun kan få.

Vores dygtigste scanningsekspert ville nu alligevel gerne give et bud på antal, og i dag så vi helt sikkert 5 hvalpe i Brita. Hun er også godt tyk, så det er næsten en lettelse, at der ikke kun er 4, fordi så ville de muligvis blive meget store at føde.

En af de meget unikke detaljer vi også kan se ved de lidt sene ultralydsscanninger er kønnet på nogle af hvalpene. Jeg skriver nogle af hvalpene, fordi det kræver nemlig at de vender den helt rigtige vej, for at man kan se det. Det er ikke let, og hvalpene er ganske aktive indeni deres fosterblærer, så selvom de måske et kort sekund vender rigtigt, så er det ofte ikke længe nok, til at vi kan nå at se lige dét, der gør at vi kan afgøre kønnet.

Et fantastisk fint og skarpt scanningsbillede, der viser en hvalps hovede og kranium. Billedet er så detaljeret, at man tydeligt kan se hjernen og de to hjernehalvdele. Jeg plejer at sige, at med sådan en fin hjerne allerede, så kan det da kun være en tæve 🙂

Men i dag kunne vi se køn på 3 af de 5 hvalpe. Vi så helt sikkert 2 hanner og 1 tæve.

De sidste 2 bevarer vi spændingen om, fordi de var åbenbart lidt generte og ville ikke vise os deres køn 🙂

Men det gør heller ikke spor, det er dejligt at der stadig er lidt spænding tilbage, som først udløses ved fødslen.

Nu scanner vi ikke igen, men Brita har fået 2. Herpesvaccine, en vaccine man giver 2 gange i drægtigheden for at beskytte hvalpene. Så nu er nedtællingen for alvor igang. Det bliver så spændende at byde velkommen til disse 5 nye små liv.

Brita er parret, måske får vi hvalpe i februar 2024

DKCH SECH DKJUCH KBHJV19 DKJV19 BORNHV22 KLBCH Little Denmark’s Riff Raff Rita DK11340/2018

NORDCH DKJV16 NJV16 Absalon DK19600/2015 som vi håber har hvalpe på vej sammen med Brita

Torsdag d. 28. december drog Brita og jeg afsted til Kastrup lufthavn tidligt om morgenen.

Forinden havde vi igennem en ugestid trænet med den lille bæretaske, specielt beregnet til fly, og Brita havde lært at føle sig helt tryg ved at gå ind i den og lægge sig ned.

Da Brita inklusive taske vejer lige under 8 kg. vidste jeg at det var en mulighed at tage hende med mig ombord i kabinen på et fly. I forvejen havde jeg købt en specielt kæledyrs billet til Brita. Jeg har efterhånden prøvet det nogle gange, men det var første gang for Brita’s vedkommende.I Gardermoen lufthavn i Oslo, Norge, mødtes vi med hendes udkårne.

Absalon, en dejlig dreng med et skønt hovede og udtryk

En dejlig han – oprindeligt født i Danmark – ved navn Absalon. Absalon er en rolig og venlig og meget glad fyr, der er tryg ved alt og alle. Han lever harmonisk i en flok med andre hanhunde, både yngre og ældre. Han er højt præmieret i hele Skandinavien, og han var den første gårdhund der fik CACIB efter racen blev definitivt FCI godkendt. Absalon er netop fyldt 8 år i 2023 og er far til nogle kuld i Norge og Sverige. Dette er første gang at han (forhåbentlig) har hvalpe på vej i Danmark.

Lige før julenedlukning tog vi en blodprøve af Brita og lavede progesteronmåling. Selvom det blev en lidt tidlig forudsigelse af ægløsning, med dertil mulige usikkerheder, valgte jeg at købe billet og returbillet allerede da, til den følgende torsdag.

Brita var helt tryg under hele vores lange rejse, og hyggede sig i sin taske, også i ventetiden i lufthavnen

Juledag tog vi en kontrolmåling som viste at Brita havde skyndt sig en smule mere, end forventet med den ægløsning, men jeg valgte at fastholde rejsedagen d. 28/8, da det ikke så ud til at blive for sent.

Brita hviler sig, faktisk snorksov hun, ombord på flyet i tasken ved mine fødder

Der var snestorm i Norge den dag Brita og jeg rejste derop, let skulle det jo ikke være. Så vi tog en hurtig beslutning, Absalons ejer og jeg, at det var for koldt til at hundene skulle ud i kulden og parre. Lidt “kreativt” fandt vi en stille krog i lufthavnen. Det blev en yderst vellykket parring fra første færd. Der var et par stykker der kiggede lidt, men de smilede blot og gik videre, og så ud til at synes det var lidt hyggeligt, det vi havde gang i 🙂

Brita var en fantastisk sød og nem rejsekammerat. Hun hyggede sig med nogle af de gode tyggepinde jeg havde taget med til hende, for at fordrive ventetiden. Og hun slappede af i sin taske eller på skødet af mig, når vi sad og ventede i lufthavnen ved gaten.

Is og sne i lufthavnen i Oslo blev skyld i forsinkelse på hjemvejen. Men det blev samlet set stadig kun en en-dagstur, vi var hjemme samme aften, som vi tog afsted.

Flyet hjem blev forsinket med 1½ time pga. is og sne, men tidligt på aftenen kørte vi igen imod Ringsted fra Kastrup lufthavn.

Forhåbentlig med hvalpe på vej. Når Brita er 4-5 uger henne, vil en ultralydsscanning afsløre om turen var en succes. Vi er meget spændte.

Brita fylder 6 år her i foråret og har tidligere fået 2 kuld hvalpe.

Brita er en sød og mild og ejegod lille pige, som bare altid ønsker at gøre alting godt, og at alle er glade. Hun er velfungerende samme med alle hunde, også i både en stor og en lille flok. Brita er også en fantastisk hundemor.

Søde Brita sidder i lufthavnen i Oslo og kigger efter Absalon

Hendes hvalpe fra de 2 tidligere kuld er højt elskede familiehunde. Helt racetypiske gårdhunde af det dejligste temperament. Glade, positive, lette at præge og træne og ikke mindst lette at leve sammen med. Flere af dem er ovenikøbet højt præmierede – flere Danske champions, endda 2 junior verdensvindere. Vi og deres stolte familier synes ikke det er nogen skam, at disse vidunderlige familiehunde, samtidig er smukke.

Brita er er 5. generation af Kennel Little Denmark’s tæver siden vores allerførste gårdhund Maddy. Så hendes hvalpe bliver 6. generation af vores egen avl.

Endelig hvalpe i støbeskeen

Et par af vores dejlige unge tøser, pønser på famileforøgelse. Vi håber …

Vi har nydt næsten et helt år, dedikeret til vores hundeliv med hundene. Det var skønt at holde sommerferie og for en gangs skyld ikke være afhængig af at skulle være hjemme og passe hvalpe dagen lang.

Men nu her sidst på året da de unge “piger” er kommet i løbetid, begynder planerne også at komme på plads, og spændingen stiger.

Følg med her på siden, da der vil komme nyheder, så snart vi har noget konkret at fortælle. Og er du interesseret i at komme i betragtning til en af vores hvalpe, som vi håber bliver en realitet, og rejseklar i foråret 2023, så er det et rigtigt godt tidspunkt at kontakte mig på nu, før det går løs 🙂

Fay’s hvalpe 2 uger, navne osv.

Fay og hvalpe trives så fint. Hvalpene har åbnet øjnene her sidst på ugen, de er tykke og runde og tager støt og flot på, ved 2 uger vejer de ligeså meget som Vicki’s gjorde!

Fay er godt tilfreds med den nye kasse og indretningen og indtager den med det samme

Fay er en dedikeret mor, der elsker at sove sammen med sine hvalpe, men hun er dog begyndt at sove på sengen i værelset og tage nogle pauser. I det fine vejr kommer hun også i haven mere, men ikke så længe ad gangen, så må hun op og holde øje med hvalpene.

Hun var nødt til at finde sig i at hvalpene blev vejet, fik klippet negle og fik ormekur her ved 2 uger. Hun ser langt efter den, når man løfter en af dem op, men det er dog knap så stressende for hende nu, som det var i starten.

Hvalpene accepterer også hurtigt den nye geografi, og falder til ro efter en runde. Her i varmen nyder de aviserne som det lidt køligere underlag i forhold til tæppet

Ved samme lejlighed fik også Fay’s hvalpe en opgradering af deres kasse. Da det ikke varer længe inden de selv kan kravle væk fra hvor de sover, for at tisse og lave, opdeles kassen i to slags underlag. For på den måde at støtte indlæring af at “gå” på aviser. Fay har prøvet det før og finder sig hurtigt tilrette, hvalpene skal lige cirkulere et par gange, før de accepterer den nye geografi og lægger sig. Det er temmelig varmt på vores 1. sal i disse dage, så de vælger ofte at ligge på de køligere aviser, i stedet for tæppet.

Nu med navne:

Hvalpene’s navne er nu på plads. Kuldet er vores P-kuld og alle vores hvalpe har engelske navne. Tallet 4 er fristende at lege med, når Fay selv er født i et kuld på 4, der var et F-kuld. Der anvendte vi tallet 4 som forstavelse til navnene (4-Ever Fay). Så vi genbruger 4-tallet i et kuld med 4 hvalpe efter Fay, bare på en lidt anden måde, så det bliver: Little Denmark’s P 4 Power Play, Little Denmark’s P 4 Polk-a-dot, Little Denmark’s P 4 Pride-n-joy, Little Denmark’s P 4 Power Flower. Hvem der er hvem, fremgår af billederne her i galleriet.

[Show slideshow]

O-kuldet nu med navne

Det er ikke altid lige let at finde på navne med bestemte bogstaver, og hvad man ellers selv finder på af uskrevne “regler”. Vi har altid brugt navne på engelsk, da vi startede i USA og det har vi fortsat med i Danmark. Det var allerede 2 “regler” bogstavet O og så sproget. Derudover har jeg altid lavet en henvisning i navnet til de medfødte stumphaler. Og så er der begrænsninger i hvor lange navnene må være, inklusive mit kennelnavn højst 35 karakterer, inklusive mellemrum…

Men igen er det lykkedes at finde på 4 navne, som vi synes passer godt på Vicki’s firlinger. Hannen kom ud baglæns, derfor med “et twist” 😉

De hedder: Little Denmark’s Oliver Of A Twist, Little Denmark’s Ofelia Out Of Tail, Little Denmark’s Odds On Olivia og Little Denmark’s Olympia Tail Over. Her er de med nye billeder.

[Show slideshow]

Vicki’s fremmelige hvalpe 17 dage gamle

Efter hvalpene har åbnet deres øjne, begynder der pludselig at ske en masse. Hjernen, som hidtil næsten ingen funktion har haft, da nyfødte hvalpes funktioner ikke er baseret på bevidste handlinger, udvikler langsom men sikkert evner til at styre hvad hvalpene gør. Samtidig begynder de har skelne lys og mørke, og pludselig kan de løfte hovedet.

For hver gang hvalpene har spist er de vågne lidt og i de korte tidsrum begynder man virkelig at kunne se de udvikler sig. Vicki’s hvalpe er tidligt udviklet motorisk

Inden længe kan de både løfte hovedet og dreje det i en retning. Pludselig kan de også løfte overkroppen op på forbenene. Normalt går der endnu noget tid, før de kan rejse sig på bagbenene. Det gælder ikke Vicki’s hvalpe! Meget snart efter de er oppe på forbenen, begynder de også at komme op at stå på bagbenene. Vi så det sidste år, og ser det samme med hendes hvalpe i år. Det er usikkert og kortvarigt, men ingen tvivl om, at de er tidligt udviklede motorisk. For hver gang de er vågne, “rykker” de, og kan lidt mere.

Hvalpene kan pludselig løfte hovederne og løfte sig op på deres forben. Og der kommer kontakt

Og pludselig kommer det magiske øjeblik, hvor der er kontakt. Hvor hvalpene ved syn af skygge meget nær ved, med lugtesansen, og med smagen, konstaterer at der er andre i verden, end mor og søskende. Menneskehænder 🙂 !

Der er endnu ingen tegn til at hvalpenes ører er åbnet, så de reagerer ikke på lyd. Det er kun et spørgsmål om tid. Alt hvad de allerede gør nu er tidligt i forhold til alderen.

Alt sammen bedst illustreret ved lidt video. Det er sammenklippet af flere klip, alle taget i samme lille stund, hvor hvalpene var vågne efter et måltid. Ingen tvivl om, at de reagerer på at jeg er der med hånden alle 4. Det er et lige stort mirakel hver gang !

Fay’s hvalpe 1 uge gamle

Fay’s 4 fine hvalpe vokser så det er en lyst, og Fay er en eksemplarisk mor, der ikke ret gerne viger fra sine børn. 1 uge gamle har alle mere end fordoblet deres fødselsvægt.

Fay nyder at være hos sine hvalpe inde i kassen, helst med låget lukket. Paparazzi-kameraet kan indimellem få et heldigt skud i kassen

Hun foretrækker også at hvalpene bliver i kassen, og bliver let nervøs, når man tager dem op for at veje og skifte sengetøj. Derfor vælger jeg at lade hende og hvalpene være, og blande mig så lidt, som muligt her i starten. Hun holder meget af at ligge inde hos hvalpene med låget lukket på kassen, imens jeg sidder ude foran og nusser hende, eller langer mad ind (håndfodrer!) til hende. Så er hun en rigtig “hulehund”, og man kan fornemme det stimulerer hende og trykker på en masse af hendes instinkt-knapper.

Efter endt vejning og portræt foto session, var Fay lettet og tilfreds med at få alle hvalpene tilbage på plads i kassen hos sig. Hun vil meget gerne have, at jeg er i nærheden, hun bliver bare lidt urolig og bekymret hvis jeg “piller” for længe ad gangen på hendes børn

Der er ro i kassen og hvalpene er tykke og meget stille. Da de er en uge gamle kommer de ud for en kort bemærkning til vejning og et par portrætfotos. Fay ser bekymret til, og er tydelig lettet, da det er overstået og hun får hvalpene ned i kassen igen.

Hun elsker når jeg er i værelset hos hende, og f.eks. sidder ved computeren eller laver noget papirarbejde. Det er tydeligt at hun synes det er rigtigt hyggeligt. Hun er flere gange om dagen i haven med de andre hunde, men hun er ikke væk fra hvalpene ret længe ad gangen. Der er absolut ingen problemer i at datter Vicki ligger med hvalpe i rummet ved siden af, Fay ved det godt, men interesserer sig ikke for det, og Vicki har heller ikke haft fjerneste interesse i Fay’s hvalperum. Det er dejligt med den fine balance, fordi om kort tid bliver de endnu tættere naboer nede i køkkenet 🙂

Her findes individuelle billeder af hvalpene med deres fødselsvægt og vægt ved 1 uge. Nu venter vi spændt på at de lukker øjnene op…

[Show slideshow]

Vicki’s hvalpe 2. uge

Det er ikke til at forstå hvor tiden forsvinder hen, men Vicki’s hvalpe er allerede 2 uger gamle i morgen.

Vicki med hvalpene 10 dage gamle i hendes krims-kramsede kasse som hun selv har tilrettelagt og indrettet

Alt går så fint, både med Vicki og med hvalpene. Vicki er en super flink mor og er hos hvalpene hele tiden. Sommetider lægger hun sig lige ud foran kassen, men ved det mindste “pib”, så er hun inde ved hvalpene igen. De vokser så det knager.

På “dag 12” havde de lige pludselig åbnet øjnene alle sammen til aften. Ofte sker det over nogle dage, hvor der først er små sprækker og derefter åbnes hele øjet, måske dagen efter. Der kan også være en dags forskel på hvalpene, det er ikke altid at det sker samme dag. Men Vicki’s hvalpe spildte ikke tiden, det var “bum” og så have de øjne alle 4.

De kan ikke se i begyndelsen, højst lys/skygge lige nu. Men det kommer langsomt over de næste dage og uger.

Vicki tester lige den nye kasse og den er straks godkendt

På “dag 13” vejer de alle over 800 g. De har nu fået deres første ormekur. Deres negle vokser hurtigt, og de blev klippet i dag for første gang. Man kan se at de begynder at forsøge at komme lidt op på forbenene. Når de har kræfter til at trække sig op, synes jeg ikke de skal hænge fast i noget med neglene. Og nu kommer der nemlig noget at hænge fast i samtidig…

Det er tid til udskiftning af kassen til en større. Dels skal de i gang med den tidligste renlighedstræning, og dels skal de have bedre plads til at bevæge sig på. Når hvalpe bliver et par uger gamle begynder de selv at kunne tisse og lave. Indtil da, er de afhængige af at moderen stimulerer blære og tarm ved at slikke dem på maven. Fra det tidspunkt, hvor de selv kan eliminere, kravler de instinktivt væk fra det sted, hvor de sover.

Hvalpene finder sig straks tilrette i den nye kasse

Her er vi klar med en opdelt kasse med to forskellige underlag. Det er så simpelt…aviser i den ene ende, og tæppe i den anden. De indøver således fra nu af helt af sig selv, at tisse og lave på aviser som underlag…

Kassen testes af Vicki og er straks godkendt, og uden det mindste vrøvl, flyttede den lille familie ind i deres nye kvarterer.

Her er individuelle billeder af Vicki’s 4 hvalpe da de var 10 dage gamle: