Drægtige Vicki i dag

Om 2 dage er Vicki 6 uger henne. I dag fandt jeg et hul under hegnet bagved syrenbuskene bagest i haven. Et stort, velgravet rundt hul, der lige passede til en cirka 6 uger drægtig mave i størrelse.

Helene vs Vicki 1-1

Vicki havde jord under neglene… graviditet hæmmer slet ikke en gårdhund!

Det gør derimod mormor Sussi, som “bestemmer” over alle de andre huller. Så man kan vel ikke fortænke Vicki i at lave sit eget.

Nu har vi hegnet af en årsag, og heldigvis har vi en stenbunke, så jeg fik hurtigt fyldt hullet op og udlignet scoringen kan man sige. De plejer ikke at grave sig ud, og ingen var forsvundet ud af hullet, så der er helt klart snarere tale om lidt rigeligt overskud af tid, lidt misundelse over Sussi’s huller, og bestemt ikke et ønske om at flygte, fordi så var de smuttet.

De to gravetøser i sofaen sammen, Ida til venstre og Vicki til Højre

Og jeg skriver “de”, fordi jeg er sikker på at Ida hjalp til, det gør hun nemlig altid, når der sker noget.

De har også hængt sammen i sofaen til aften. Vicki putter med de andre på skift og i dag var det Ida. De ser lidt for uskyldige ud…

Hun trives og har det ellers godt, den lille vordende mor Vicki. Hun spiser sin mad op igen, og maven vokser tydeligt nu. Det er ugen hvor man går fra at tænke, at det nok er et lille kuld, til at der nok er et helt normalt størrelse kuld.

Vicki’s maveprojekt 2 dage fra at være 6 uger henne

Man kunne selvfølgelig scanne, men en scanning er for det første ikke sikker, de tager jævnligt fejl omkring forudsigelser af antal hvalpe, og for det andet ville det tage glæden ved spændingen lidt fra mig. Den bedste tid er den hvor man går og mærker og gætter.

Sidst fik Vicki 4 pænt store hvalpe og hun fødte næsten en uge tidligere end ventet. Denne gang kender vi nøjagtigt dagen for ægløsningen, det gjorde vi ikke sidst.

Så i dag gætter jeg på at Vicki føder tættere på den forventede dato denne gang (Sankt Hans Aften er 63 dage fra ægløsning), og jeg gætter på at hun har 4 fine i størrelse hvalpe ligesom sidst.

Det kan godt være jeg ændrer gæt hen ad vejen, men scanner, det gør jeg ikke. Spændingen er for mig en meget stor del af fornøjelsen ved at vente hvalpe 🙂 Og hvalpe, det er der i hende Houdini-Vicki, uden tvivl.

 

At grave, eller at grave et andet sted…

Det er svært at have Dansk/svensk gårdhund uden at have huller i græsplænen og uden at miste blomsterløg i forbindelse med den ekstra efterårsgravning de tilbyder – efter man selv er færdig. Det kan i det hele taget være lidt svært at bevare en prydhave.

Hvalpe behøver ikke “lære” at grave, det kan de pr. instinkt. Det er derfor omvendt…de kan ikke lade være med at grave, fordi de er ligesom indkodet til det fra fødslen. Min idé og filosofi har derfor altid været at forsøge at lære dem hvor de gerne må grave, da jeg så ligesom bedre kan forsvare at der er steder hvor de IKKE må grave…

 Med 1 gårdhund kan det endda gå. Det er forholdsvist fair, og nogenlunde let at give dem “afløb” et andet sted, sådan at det indøves at man må grave på marken, på stranden, i skoven osv., men helst ikke i haven. “Smuttere” kan alligevel ikke undgås, fordi det er deres natur at grave efter mus, mulvarpe og mosegrise, og de ER jo spontane…

 

Her graves for alvor – efter mus. Men lystgraveri forekommer i høj grad, hvor der graves “bare fordi”

Har man så flere gårdhunde, som vi har, og ønsker en bare nogenlunde pæn have, sådan som vi forsøger at bevare, ja så har man “balladen”. Når de agerer i flok og hidser hinanden op ryger al indlæring, og de behøver kun et split sekund, så er der dømt månelandskab.

Bagest i vores forholdsvist lille have med blandet ny og ældre beplantning, findes et “buskads” af snebærbuske og syrener. Derinde er der ikke andet end jord fyldt med rødder, og bladene hænger langt ned tæt på jorden, så man kan ikke se derind.

Derinde må hundene muntre sig med at grave ligeså tosset de vil for min skyld. Når de graver dér, går det ikke ud over plænen og stauderne.

Indimellem lykkes det. Forleden hørtes tydelige “gravelyde” ude i haven, men der var ingen i syne. Med kameraet kørende fangede jeg Sussi og datter Ida i deres egen verden, derinde i syrenerne, hvor de hellere end gerne må grave.

Indimellem smider jeg en trillebør fuld jord på derinde, og sådan vedligeholder vi spændingen og jordhøjden. Det er ikke altid, at det virker, men sådan her ser det ud, når det fungerer så smukt og perfekt, som overhovedet muligt:

Det er stangsmart (og måske en anelse provokerende) at lægge sådan en video ud på min hjemmeside. Fordi det er kun et lille klip af et øjeblik, hvor tingene går lige efter “bogen”, eller efter min teori…den holder bare ikke altid…

Gravet? Mig? Nej jeg har ikke gjort noget, det er ham dér Juke…

I en mindre have uden buskads kan man eventuelt forsøge sig med en sandkasse. De findes billigt i byggemarkeder, eller man kan lave sin egen. Man kan selvfølgelig fylde den med sand, men jord eller grus kan det også være, eller måske en blanding. Jeg kender eksempler fra mine hvalpekøbere, hvor det har fungeret efter hensigten at gå og grave godbidder, lidt tyggeben, legetøj osv. ned i “sandkassen”, for ligesom at styre gravelysten derhen.

Hermed givet videre.

Ny hjemmeside og nyt domæne, men den gamle bliver stående

Min hjemmeside, www.farmdogs.net etablerede jeg i 2003. Igennem årene har jeg (selvlært) slidt med at holde den opdateret og fornyet både teknisk og indholdsmæssigt.

Nu, 14 år efter, kaster jeg håndklædet i ringen. Min gamle hjemmeside fungerer ikke hensigtsmæssigt på mobiltelefoner, tablets, Ipads osv.  Hvad værre er, den står ikke umiddelbart til at konvertere på nogen simpel eller bare nogenlunde økonomisk måde. Derudover er den besværlig at opdatere, da jeg skriver koden i html.

Så nu forsøger jeg mig med et andet og mere tidssvarende format, og en blog.

Min gamle hjemmeside bliver stående

Den gamle side indeholder hundredevis af sider og tusinder af billeder af 14 års opdræt. Alle kuldenes opvækst, information om forældre osv. Måske jeg overfører noget hertil senere, måske ikke – uanset hvad, så skal det hele selvfølgelig blive hvor det er, så man altid kan finde det. 

Derfor velkommen til, via en almindelig PC, også at besøge min gamle hjemmeside og læse lidt af alt hvad jeg har skrevet der igennem tiden. Om os, vores hunde, min filosofi om avl, træning, om vores hvalpes opvækst igennem 14 år osv. osv.

Den bliver ikke længere opdateret. Opdateringer om kommende kuld og hvalpe fra og med 2017, og alt hvad der i øvrigt sker, vil komme her på disse sider, som nu ligger på domænet http://www.kennellittledenmark.dk

Velkommen til – igen! 🙂