Maddy

I dag har vi taget en smuk og værdig afsked med vores elskede Maddy   
Født 18. oktober 2001, død 10. marts 2018. Hvil i fred min elskede Maddypige, født Prinsesse, levet og død som dronning. 
Uendelige glæder og lykkelige stunder, grin, utallige stolte øjeblikke har denne lille hund givet os igennem 16 år og 4 måneder. Og 90 efterkommere i 5 generationer, og tallet øges stadig! Vi skylder hende så meget, hun har givet os alt, og vi har nu givet hende fred, før hun opdagede at hun havde nyresvigt og dårlig lever. 
Hendes dag startede med at hende og jeg sad oppe sammen meget tidligt, og så ”Daddy” komme hjem. En begivenhed der fyldte hele hendes lille krop med uendelig lykke. Derefter spiste hun med stor fornøjelse sin morgenmad, efter at have sprunget badut og deklareret, den tog for lang tid at servere. Så sov vi nogle timer, hvor hun puttede tæt imellem os. Da hun ikke gad det mere, vækkede hun Butch med gø og logren og forlangte at han stod op og serverede godbidder. Derefter tog vi en runde med legetøjet og byttede den blå arm med den røde dims og det lille reb for kylling, oksekød, yndlings dåsemaden og kogt rødspætte. Hun fik selv lov at vælge hver gang, hvad hun ville have. Så nød hun for 6. gang på 2 dage et af sine yndlings tyggeben. Hun lavede lidt lydighedsøvelser på køkkengulvet og beviste atter, at hukommelsen sad lige i skabet. Og hun ville som sædvanlig ikke stoppe. Hun formåede, selv i dag, at få os til at grine. Sådan vil vi huske hende 
Tidligt på eftermiddagen fik hun en hel skål oksekød serveret på sofabordet. Vi satte os med hende i sofaen, og hun faldt tilfreds i søvn i mine arme. Hvil i fred min elskede lille Maddy 
Billederne og videoen er fra i dag.
Today we have said a beautiful and dignified goodbye to our beloved Maddy. Born October 18 2001, diseased March 10 2018. Rest in peace my dear Maddy girl, born a Princess, lived and died as a queen.
Endless joy, happy moments, laughs, countless proud times has this little dog given us throughout 16 years and 4 months. And 90 decendants in 5 generations now, and still counting! We owe her so much, she has given us everything, and we have now given her peace, before she knew, that she had kidney failure and bad liver.
Her day started with that her and I sat up very early, and watched “Daddy” come home. An event which filled her entire little body with endless happiness. Then she ate her breakfast with great appetite and pleasure, after she had been jumping leaps and barking at me, declaring that it took too long to serve. Then we slept a few hours with her snuggled close in between us. When she got tired of that, she woke up Butch barking and tail wagging, and demanded he got up and served her treats. After that we took a round with the toys, and exchanged the blue limb with the red thing and the little rope for beef, chicken, her favorite canned food and boiled fish. She got to pick and choose each time, what she wanted. Then she enjoyed one of her favorite chew bones for the 6th time in 2 days. She did a few obedience exercises on the kitchen floor and proved that her memory was still flawless. And as usual, she didn’t want to quit. She managed, even today, to make us laugh. That’s how we will remember her 
Early in the afternoon she got served a whole bowl of beef on the coffee table. We sat down on the couch with her, and she went to sleep content in my arms. Rest in peace my beloved little Maddy 
The pictures and video are from today.

 

Refleksioner og resultater 2017

I Dansk/svensk gårdhundeklub’s konkurrencer for 2017 har vi vundet følgende: – Årets opdrætter 2017 – Årets avlshund 2017 (Sussi) DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels – Årets tæve 2017 (Ida) DKCH SECH Little Denmark’s Ignite Me Ida – Årets Veteran 2017 (Sussi) DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels – Årets rød/hvide hund 2017 (Vicki) DKCH Little Denmark’s Jive Jinger

Det kniber for mig med at holde bloggen igang. Det kan være både et godt og et skidt tegn – oftest går PC-tiden til hurtigt at smække ting på facebook. Måske er det fordi jeg stadig benytter PC og ikke mobil eller Ipad til vedligehold af blog og hjemmeside…

I året der gik, har vores hunde og hunde vi har opdrættet ikke desto mindre opnået fuldstændigt fantastiske udstillingsresultater, og disse  bør jo på en eller anden måde ende her på siden, af alle steder. Når man i løbet af året ikke holder trit med opdateringerne, bliver det pludselig til slut en lang “opremsning”.

Verdens bedste “Maddy” fyldte 16 år d. 18. oktober. Maddy er starten på det hele og ligger bag alle vores hunde

Det kan virke overfladisk og prangende, fordi der er så mange fine resultater, men det flytter ikke på det faktum, at vi for hvert eneste af dem blev lige stolte og glade, som altid.

Ligesom jeg aldrig ophører med at være dybt taknemmelig for al den hjælp og støtte jeg har både i det daglige, men også i forbindelse med træning og udstilling af hundene. Det er ikke kun “glamour”, fordi der ligger meget benhårdt arbejde og utallige timer i halvkolde, våde telte på sportspladser, i kedelige haller, foruden masser af køretimer på landevejene med at bringe hunde og mennesker til og fra.

DKV17 Little Denmark’s My Miny Stub Butt. I 2017 vandt en stadig meget ung “Nemo” Bedste han og blev BIM på Dansk vinderudstilling i Herning og kunne derfor tilføje en ny titel DKV17 til sit navn.

Aldrig tager jeg det for givet, at der er andre, der har lyst til at deltage og hjælpe til, og at de mennesker, der enten har købt mine hvalpe, eller er foderværtsfamilier er så søde, engagerede og hjælpsomme.

“Vicki”, Little Denmark’s Jive Jinger blev Dansk champion (DKCH) i 2017

Når det går godt, er det kun ekstra bonus at kunne deles om glæden, og den slags glæder har 2017 sandelig været fyldt med!

 

Foruden de flotte resultater og titler har vi haft to fantastiske hvalpekuld i sommers. I den forbindelse er der kommet endnu flere dejlige og søde familier til, som vi nyder at følge endnu en generation Little Denmark’s hvalpe igennem. Og nye foderværter, som allerede er engagerede ikke kun i deres hundes daglige liv og træning og opvækst, men også deres fremtid.

Årets helt og aldeles mest fantastiske oplevelse og kulminationen for vores opdrætsklasse i 2017 var så absolut BIS1 (Best in show) placeringen vi vandt i Ballerup.

Opdrætsklassen er et kapitel for sig…i 2017 stod vi atter og atter placeret i BIS (best in show) konkurrencen på nogle af de store DKK udstillinger. Ved årets slutning endte vi på en helt fantastisk 6. plads i DKK’s konkurrence om årets opdrætter – af alle racer. Den Dansk/svenske gårdhund og kennel Little Denmark’s var i den anledning kommet i virkeligt fint selskab i den store hundeverden.

“Mille” – Little Denmark’s Maya My Eenie har i 2017 vundet 2 certer. Det ene var på Bornholm hvor hun også blev BIR (Bedst i racen). Mille fylder først 2 år i januar 2018.

At stille en opdrætsklasse løbende igennem et helt år kræver flere hunde end 4 at vælge imellem. I forhold til mange andre er jeg ikke dér, hvor jeg har et stort udvalg af voksne hunde, der passer så godt sammen, at de kan præstere resultater altid. Især ikke når der jævnligt er et par stykker på barsel i adskillige måneder. “Så må man låne” som det så smart kan siges…men igen – det kræver altid, at der er nogle med en hund, som de er villige til at låne ud. Igen går en stor tak og kærlig tanke til vores super søde og hjælpsomme hvalpefamilier for kækt at springe til, og stille hund til rådighed. Her er et udpluk af nogle af de forskellige opdrætsklasser vi har stillet i 2017:

Det var vitterligt en serie af fantastiske oplevelser i store ring, som vi er flere, der kan leve længe på!

Et absolut yndlingsbillede. Spænder over 4 generationer af vores elskede hvalpe, samt de mennesker der elsker dem og deles om glæderne ved dem med os!

Kulminationen på alle herligheder i 2017 blev nu årets sidste udstilling, hvor en rekord på ialt 13 Little Denmark’s hvalpe i alderen 5 måneder til 9 år deltog med deres mennesker. Alderspræsidenten (af hundene) var ved lejligheden vores dejlige lille Sussi, som også er bag hver eneste af resten – som mor,  mormor og oldemor. Glæden ved hundene, kærligheden og fællesskabet iblandt så mange af de mennesker, som jeg sætter så meget pris på at have i mit liv, er nogle af de ting jeg tager med mig fra 2017 og vil gemme på og mindes med et smil altid. 

Årets julefoto 2017 blev taget med selvudløser og var en mere festlig begivenhed, end man umiddelbart kan se! Butch og jeg ønsker alle et godt nyt år, 2018.

Vi går endnu et spændende år i møde med masser af unge og vældigt lovende hunde aktive i udstilling og på vej i avl, for ikke at nævne en helt ny og endnu yngre generation på vej. Jeg glæder mig til fortsat at følge dem alle – både de der viser sig “i rampelyset” og de, der bliver hjemme – via alle de skønne familier, som til stadighed beriger os med billeder og historier og opdateringer om hvordan det går dem udi livet.

Tak for – og til – alle jer, Butch og jeg ønsker jer alle, hver og en, samt jeres familie, en rigtig “glædelig bagjul” og ikke mindst et dejligt og glædeligt godt nytår, med godt helbred hos både de 2- og 4-benede. 

 

 

Tillykke med de 12 år til vores B-kuld

“Maddy” med vores B-kuld I 2005 født 3. September. I dag fejrer de deres 12-års fødselsdag!

3. September 2005 fødte min gamle Maddy-pige sit andet og sidste kuld hvalpe. I dag fejrer de 12 års fødselsdag. De blev født I USA og bor der stadig, og det er fantastisk, men jeg er stadig I forbindelse med alle deres familier, og ved at de har det godt.

Desværre har vi mistet “Greta” (Little Denmark’s Berta The Adventurer). Ikke fordi hun var hverken gammel eller syg, men det frygteligste man kan tænke sig skete her I foråret. To cyoter sprang over hegnet og ind I hendes have efter hende. Hun tog kampen op og sendte dem blødende over hegnet og ud I bjergene Igen, men hun var så hårdt såret af deres bid og gik I shock og stod ikke til at redde.

Mine tanker går til Greta’s familie og jeg vil altid være så uendeligt taknemmelig fordi Greta nåede at få et kuld hvalpe I mit Little Denmark’s kennelnavn. Her ligger hele fundamentet til al min avl igennem de seneste 9 år, idét “Sussi” er Greta’s datter.

Og varme lykønskninger går over Atlanten til mine amerikanske venner med disse, “mine børn” spredt over hele USA, da de bor I Californien, Florida, Connecticut og Massachussetts.

Her er billeder af dem, og en sød video-hilsen fra Emma I Boston 🙂

 

Maddy – hvad skete der i nat?

Alle mine dage begynder med at Maddy vækker mig mellem klokken 02.13 og kl. 02.16. Der er intet at rafle om, hun er højlydt, skarp, stædig og målrettet. Jeg står op straks, fordi jeg ved hun har “vundet” på forhånd…

Maddy holder øje med indkørslen

 Vi går ned ad trappen og hun skal i haven, jeg selv går på toilettet, og så mødes vi i køkkenet. Hun får en godbid, og så er hendes lille mås ikke til at se for bare trædepuder. Jeg går op i seng igen, men hun skal ind på armlænet af sofaen og holde øje med indkørslen.

 

De gamle øjne ser lys og mørke…høre kan hun ikke, men hun kan vist noget helt andet…

Fordi omkring kl. 02.30 kommer Butch hjem. Der står hun i mørket og ser efter lygterne fra hans bil. Hun er ophidset af forventning og spænding, og selvom jeg går op i seng igen, kan jeg sagtens høre hende dernede. Hun halser forpustet rundt imellem vinduet og hoveddøren, piber og vuffer rastløst, utålmodigt. Hvis ikke kan kommer til tiden, bliver hun mere og mere højrøstet.

Maddy er 15 år og 8 måneder gammel. Og knivskarp.

Det sker at han kommer noget senere. Hun tror, at når hun gør, så kommer han. Det er frygteligt synd, når han er forsinket, min lille gamle pige bliver helt stresset af at kalde på sin “far”. Han er desværre aldrig kommet for tidligt. Ofte spekulerer jeg på, om hun er forkalket og små-senil. Hun kører i sådan nogle faste riller, fuldstændigt vanepræget. Og klokken, den kender hun!

I nat vækkede hun mig igen, som hun gør hver eneste nat. Jeg så på uret,  der stod 01.35 ??? Først blev jeg irriteret, så bekymret. Og jeg tænkte “Åh nej, nu har hun taget fejl af tiden og skal stresse i over en time før Butch kommer, mon snart hendes dårlige hjerte kan holde til mere”. Og jeg tænkte også på at nu er hun altså også gammel, og der må være noget galt med hende…

Hvad er det mon der skete i nat? Hvordan gør hun det?

Jeg tog en hurtig beslutning. Jeg ville ikke lade hende fare rundt nedenunder så længe. Så da hun strøg fra mig i køkkenet for at gå ind på armlænet, fangede jeg hende og bar hende med op i soveværelset igen. Lukkede døren, slukkede lyset og lagde mig til at sove. Og så brød helvede løs…

Min gamle pige ville ikke sove. Hun gnubbede først rundt på gulvtæppet på ryggen og kløede sig knurrende fjantet. Herefter kom hun i trespring op og stod på maven af mig og peb og åndede mig lige i ansigtet. Jeg vendte ryggen til. Hun halsede ophidset, peb, skrabede mig endda i ansigtet, knurrede irritabelt, gøede henne ved døren. Jeg var dels træt, men også ret ked af det, fordi jeg tænkte, at nu rabler det, og er det ansvarligt at lade en så gammel hund være så stresset, er det ikke synd? Er hun ved at være ved vejs ende?

Maddy med rebet…man får på fornemmelsen at hun siger noget klogt altid hele tiden. Og at man garanteret kunne lære noget helt unikt, hvis man forstod alt, hvad hun siger…

Pludselig stoppede hun. Lige udfor mit hoved på puden stod hun. Helt stille. Jeg åbnede øjnene lidt for at se hvad der var galt.

Lige i dét sekund kom billygternes skær glidende henover loftet, så væggen, og jeg kunne høre dækkene knase igennem stenene i indkørslen nedenfor vinduet, da Butch trak ind i gårdspladsen. Jeg så på uret. 01.55…

Maddy så også lyset og de andre hunde hørte bilen. Nu fløj de op og gøede alle sammen. Jeg åbnede søvndrukkent døren og krøb under dynen igen, imens hundene  vrimlede nedad trappen med Maddy i spidsen, for at hilse Butch velkommen.

Men du godeste. Hvordan i himlens navn gik det til?

Hvad er det lige der sker? Maddy er en 15 år og 8 måneder gammel og døv hund. Hun sover meget, meget dybt og kan have svært ved at vågne. Dog vågner hun hver nat med stor præcision indenfor de samme 3 minutter. 02.13-02.16.

Maddy sover meget meget dybt, men ofte med øjnene let åbne. Men kan hun se andet og mere, end det vi andre normalt kan se med det blotte øje?

Hvorfor vågner hun så pludselig så meget tidligere, end hun plejer?  Hvordan kan det gå til? Vidste hun at Butch kom over 1/2 time tidligere hjem end han plejer?

INGEN af husets øvrige hunde så meget som løfter på et øjenlåg imens alt dette står på hver nat. De snorksover under dynen, indtil de kan høre at Butch ankommer. Kun Maddy ser det som sit kald i livet, at stå på armlænet af sofaen nede i mørket, og se ham ankomme. Høre ham kan hun ikke.

Men hvad er det så hun kan?

 

 

11 år med hjemmelavet mad

(Opskrift findes nederst i indlægget)

Jeg fodrer mine hunde med hjemmelavet mad. Det er 11 år siden jeg startede på det, og årsagen var dengang at vores (nu 15 1/2 år gamle) Maddy blev meget syg af en bakterieinfektion i tarmen. Bakterierne udviklede resistens hurtigere end vi kunne få testet antibiotika typer på dem i laboratoriet, så derfor var hun syg rigtigt længe. Resultatet af at det trak i langdrag med behandlingen blev, at hun endte med kroniske mén af sygdommen, altså også efter bakterierne og infektionen var bekæmpet.

Maddy blev alvorligt kronisk syg for 11 år siden, men den hjemmelavede mad har hun trives helt fantastisk på uden medicin

Hun blev allergisk overfor næsten alt hvad der findes i moderne kommercielt produceret hundemad (hvede, byg, roer, peanut, æg, kalkun, svin,  Soya, osv. osv.). Plus hun fik en kronisk tarmsygdom IBD (inflammatory bowel disease), som i korte træk er porøs tarmvæg, hvilket  forårsager konstante infektioner i tarmen, mavesår, blødninger osv.

Dengang var udsigterne at hun skulle være på prednisolon og antibiotika on og off resten af hendes liv. Og selv da, var der forventede udbrud af IBD’en, som lå ligesom et slumrende monster vi ikke rigtigt havde udsigt til nogensinde at kunne få styr på.

Da vi boede i USA var der rig mulighed for at søge alternative behandlere. Jeg fik anbefalet en dyrlæge i Vermont, der havde specialiseret sig i hundes fordøjelsessystem, desuden havde en homøopatisk tilgang i sin praksis, og var specialuddannet i biokemien i hundes fordøjelse.

Gryden er vokset i takt med hundeflokken, sådan en portion passer til vores 5 hunde i ca. 14 dage

Dr. Kruesi fik sendt laboratoriesvar på blodprøver vi tog af Maddy hver 3. måned i 2 år, og udfra dette sammensatte han hendes hjemmelavede kost og diverse tilskud i form af et væld af både homoøpatiske midler (urter o.lign) kombineret i perioder med traditionelle midler og medicin. Min egen almindelige praktiserende dyrlæge var indover hele processen og alle analyserne af blodprøverne, og lærte mere på de 2 år, end han havde lært igennem 35 års praksis. Med andre ord, han var enig i Kruesi’s analyser og selvfølgelig positivt overrasket over de meget synlige resultater.

Ingredienser og kogning i gang, gulerødderne er i gryden, oksekødet og squash klar, boghveden målt op bagest

Maddy er nu 11 år senere medicinfri, og har været det i mange år. Jeg tror ikke hun har fået en prednisolonbehandling i 8-9 år, dog uden jeg snart kan huske det præcist længere. Vi har ikke set symptomer på hendes IBD i mange år.

Hun har siden tilføjet pankreatitis (kronisk nedsat bugspytkirtelfunktion) til listen af hendes kroniske lidelser. Desværre er det sådan, at i de kommercielle dyrlægeforhandlede typer af foder, specielt beregnet til hunde med pankreatitis, findes samtidig adskillige af de ingredienser, som Maddy er allergisk overfor.

Også dette har den hjemmelavede mad løst på smukkeste vis. Vi satte helt enkelt blot fedtinholdet ned ved at vælge mere magre kødingredienser, og så var den fikset.

Maddy har haft pankreatitis i 5 1/2 år og hun får dagligt et enzympulver som tilskud til hendes foder, men ingen medicin i øvrigt. Vi har ingen symptomer set i 5 år på hendes pankreatitis.

Efter de første 2 år med 100% hjemmelavet mad, valgte vi at forsøge at introducere et kornfrit allergi tørfoder, da vi jo rejste meget i lastbil, og det var rigtigt kompliceret at holde hjemmelavet mad frisk, når vi var væk i længere tid. Vi fandt en god balance med halvt af hvert hjemmelavet/tørfoder. Det kom til at fungere godt for os, da vi kunne holde en vis mængde hjemmelavet mad frosset på tøris i x tid, hvorefter vi så indimellem let kunne sætte Maddy over på kun tørfoderet i hvad-end tid der var tilbage af turen, til vi var hjemme igen og havde frisk forsyning af hjemmelavet.

Her er spisetid populær, og der bliver altid spist op, også gæster bydes på hjemmelavet mad, og det er en sikker “vinder” hver gang, selv hos de småt spisende

De som har flere hunde ved, at det kan være umuligt at have med at gøre, hvis de spiser noget forskelligt. Derfor har alle vores hunde siden 2006 været på halvt hjemmelavet og halvt tørfoder. Efterhånden som der er kommet flere hunde til, er gryden blevet større. Jeg laver til ca. 14 dage ad gangen (passer til halvdelen af hvad vores 5 hunde spiser) og fryser i portioner.

Dr. Kruesi ville gerne have at vi skiftede proteinkilden ud hver uge. Men for Maddy var dette skift problematisk, hun var mere stabil hvis vi kørte i længere perioder på samme ingredienser. Så med tiden har jeg tilpasset opskrifterne til Maddy, men vi skifter stadig (6-8 gange om året) oksekød ud med kylling, og i perioder kører vi også på hvid fisk.

Den hjemmelavede mad består af 1 del grøntsager (2 slags af forskellig farve), 2 dele kød og 2-2,5 dele kulhydrat. Kulhydratet kan indenfor 2-2,5 dele tilpasses forskelligt aktivitetsniveau og man kan også sætte fedtindholdet op i kødet, alternativt tilføje kyllingeskind o.lign. for højere kaloriebehov.

Min hjemmelavede mad består af:

  • 4 kg. hakket oksekød 4-7% fedt.

(Eller 4 kg. kyllingefilet/bryst. eller 3 kg. hvid fisk)

  • 2 kg gulerødder, skrællet og skåret i tern
  • 5-6 grønne squash skåret i tern
  • 11 dl. boghvedegryn
  • 1,8 l vand

(Boghveden kan også udskiftes med f.eks. ris eller quinoa)

Det hele koges sammen, jeg starter med gulerødderne, tilsætter kødet og efter en halv times tid tilsætter jeg squash, så de ikke bliver kogt så smattede. Til allersidst tilsættes boghveden, som kun skal koge med i 10 minutter. Hvis det er ved at brænde på tager jeg det af varmen, rører godt i bund og lægger låget på og lader det stå en halv times tid, så koger det færdigt uden at brænde på.

Konsistensen er som tyk grød (kan ses på videoen):

Mine hunde får ca. 60g hjemmelavet og ca. 60g tørfoder 2 x om dagen. Nogle får lidt mere tørfoder, andre lidt mindre, det er meget forskelligt hvad de har behov for, for at holde vægten og ikke blive for tykke.

Derudover får de alle en multi-vitamin tablet hver dag, en knivspids benmel (kalk), en stor skefuld yoghurt naturel på hvert måltid, og omega3 og -6 olie. Jeg er meget glad for Hokamix skin & shine som jeg køber ved www.greendog.dk

Sådan har jeg fodret i 11 år nu, og det er unge, gamle, aktive og mindre aktive hunde igennem 4 generationer. Min erfaring – og min dyrlæges observationer – er at de trives rigtigt fint på det.

Hvalpe giver jeg hvalpefoder (tørfoder) da jeg ikke tør andet, til de er 6 mdr gamle. Men de jeg selv har beholdt igennem tiden har også fået hjemmelavet sammen med hvalpefoderet.

De er vilde med det, her spises der altid op over hele linjen 🙂

Det har altid givet strålende mening for mig, selv at lave hundemad, da jeg voksede op med det. i 70’erne var tørfoder ikke udbredt, så hundemad VAR hjemmelavet, og jeg husker tydeligt alt kogeriet i grovkøkkenet til gravhundene og jagthunden lige fra min tidligste barndom og igennem hele min opvækst til jeg var stor teenager. Jeg har siden fundet min mors gamle opskrifter (sirligt håndskrevne, som hun duplikerede med kalkér papir til sine hvalpekøbere) og sjovt nok er indholdet fuldt sammenligneligt med de opskrifter jeg anvender i dag.

For Maddy, og dermed for os, har det gjort en kæmpe forskel, og nu er mine erfaringer hermed givet videre. Kommer man lidt salt og andet krydderi på, kan vi mennesker faktisk sagtens spise med, det er fuldstændigt ligesom en stuvning eller sammenkogt ret 🙂

Velbekomme!

 

 

 

Maddy 15 år 8 mdr – et liv med liv på

En glad gammel pige, årgang 2001

At dele sit liv med en fantastisk hund er et privilegie. At få lov at dele over 15 år af sit liv med samme hund, er en ubeskrivelig rejse igennem utallige stadier af et liv.

 

Når en hund bliver så gammel, som vores Maddy er, så er man ude i “livet ovenpå livet”. Langt udover hvad man i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, dengang man tog hjem med den lille nye hvalp.

Jeg kender ikke ret mange der har haft en hund, der blev så gammel, og man tænker på, hvad mon der vil ske med vores Maddy?

I så høj en alder kan alt ske, og man frygter lidt hver dag, hvad mon der vil ske? Jeg kender ikke ret mange, der har haft en hund, der blev så gammel, og de jeg kender, har alle oplevet noget forskelligt henimod slutningen af hundens liv. Der findes både de bratte og pludselige ting, “ud af det blå -agtigt” som akut organsvigt (nyrer, hjerte osv), hjerneblødning/slagtilfælde, diskusprolaps, knoglebrud ved forfejlet spring osv. Og så findes der de tilfælde hvor livet blot langsomt er ebbet ud, til hvor livskvaliteten nåede et punkt, hvor der måtte tages en tung beslutning. Alt kan ske.

Hver dag, hvert øjeblik med glæde, aktivitet og livskvalitet er en fantastisk gave. “Om lidt” kan alt forandres til noget helt andet.

Alle billeder og video i dette blog indlæg er fra i dag. Altså fra morgen til før middag. Når man ved i hvor høj risiko Maddy er hele tiden, både pga. alder, men også pga. helbred (vi ved hun har meget dårligt hjerte på vej i hjertesvigt, og kronisk pankreatitis), så fylder hendes sprudlende og aktive livsglæde ekstra meget.

Maddy er en sjov, fræk, nysgerrig, legesyg og meget meget forkælet gammel hund

Maddy er ikke bare en 15 år og 8 mdr gammel hund. Maddy er en aktiv, livlig, nysgerrig, legesyg, sjov, fræk og meget meget forkælet gammel hund. Med frihed til at gøre lige som det passer hende, udnytter hun situationen maksimalt, og trækker på alle vores veksler, på alle tidspunkter af døgnet. Hendes (og min!) dag i dag startede klokken 02.16 da hun forlangte at komme ud, så hun kunne være klar til at sidde i vinduet og se Butch komme hjem fra arbejde klokken 02.30. Det er vores hverdag.

Vi nyder hende, vi leger med hende, vi hopper og springer efter godbidder for hende, når hun komme med sit legetøj og “lokker” os ud i køkkenet, for at bytte med en godbid.

Maddy kunne leve i sin egen verden, og gør det tildels, fordi hun er blevet døv. Men fordi hun stadig er frisk i hovedet, og fordi bentøj og alt andet i øvrigt stadig kan følge nogenlunde med til det, hun vil, og fordi hun vil så meget, så kontakter hun os næsten ustandseligt og forlanger at vi gør noget for hende.

Maddy kontakter os konstant og vil at vi tager del i hendes verden

Hun vil, at vi tager del i hendes verden. Og ingen tvivl, verden herhjemme er mere og mere hendes og mindre og mindre vores. Vi indretter os, vi adlyder og retter ind og følger hendes meget tydelige og højlydte anvisninger. Og vi morer os, griner, tager billeder og film, og nyder hende i fulde drag.

Og så man få lyst til at dele hende med omverden. Lyst til at sprede hendes tilsyneladende uendeligt  stærke energi udi “cyperspace” og lade hende give til flere. Hun har i overflod og rigeligt af den til både os, og mange andre, helt sikkert!

Hun har travlt ude og inde vores gamle Maddy, som stadig bestemmer i flokken…Kikka på 14 skal stå tidligt op for at følge med…

Endnu kan hun meget og vil mere, end hun egentlig kan. Vi ser tydelige tegn på, at hun er så gammel, som hun er. Hun tager flere pauser, og når hun sover, så sover hun meget dybt. Indimellem kan hun være på benene i flere minutter efter at have sovet, før hun egentlig er vågen. Hun klarer ikke lange gåture, men elsker korte. Hjertet følger ikke med på de store stræk, men herhjemme styrer hun stadig. Hun leger med os med legetøjet og laver sine byttehandler med godbidder, hun tager sine runder i haven, hun passer marken fra vinduet og indkørslen fra det andet vindue, og hun lader Sussi være souschef i mange små daglige situationer, men de vigtige ting, bestemmer Maddy stadig og er højt hævet over flokkens små interne magtopgør.

Hun passer marken fra vindueskarmen, som hun kækt springer op i via sofaen

Hun har kun sjældent behov for fysisk kæl, klap, “blødsødenhed”. Selvstændig som hun er, og meget katteagtig. Hun tager den kærlighed hun vil have, når det passer hende, og giver os kun korte glimt af hendes egen ømhed, når hun synes tiden er til det. De små “vinduer”, hvor hun lukker op for os, og lader os dele de tætte, ømme, kæle-nusse-øjeblikke med hende, tager vi med tak, og ærbødighed. De varer kort, men hendes kærlighed er til gengæld så tydelig dyb, stor, uendelig klog og næsten skræmmende. Det er nogle helt særlige øjeblikke, de måske 1, højst 2 gange på en dag, hvor hun er helt blottet, og lader os se hendes “inderste sjæl”.

Vi ved ikke hvor eller hvordan det ender, og vi ønsker heller ikke at tænke på det. For i dag er en god dag, og endnu en fantastisk dag i denne vidunderlige og forunderlige rejse, som dette lille energiske og livsbekræftende væsen har taget os med ud på for over 15 år siden.

Ligemeget hvordan og hvornår det er forbi, så er i dag – ligesom alle hendes dage før denne, startet godt. Med glæde, leg, sjov og ballade og masser af energi og livskvalitet.

Så også i dag, er vi blot utroligt glade og taknemmelige for 🙂