Kort efter midnat d. 30. juni fødte Fay

Fay som hun lå det meste af torsdagen. Opmærksom på at jeg var lige i nærheden, men meget indadvendt, skidt tilpas og hvilende, afventende

Hele torsdagen gik med opblokning. Fay var fastende og sov det meste af tiden.

Indimellem halsede hun, rystede og sitrede, var rastløs og havde smerter fra plukveer, gemte sig, skrabede og “byggede rede” planløst rundt omkring. Hun havde det ikke godt, og hun havde en enormt behov for, at jeg skulle sidde lige ved siden af hende.

Sidst på aftenen torsdag begyndte hun at ville i haven flere gange, for at “tømme ud”.

Hvalp 1. Ankom klokken 00.16 en rød/hvid han på 235g.

Fay er så erfaren og så bevidst om hele processen, så da hun vidste, at nu var det ved at være tid, gik hun af sig selv i papkassen. Hun elsker at have den til at føde i og være med sine hvalpe den første tid. Jeg noterede at hun gik i kassen kl, 22.50, at første pressevé kom kl. 23.09 og at “vandet gik” kl. 23.11. Fay kunne have valgt en af hundesengene med bløde tæpper i ude foran kassen, eller min seng lige ved siden af. Hun havde fået lov at føde lige hvor det passede hende. Igen en grund til, at vi ender ved papkassen hver gang – hundene vil selv helst have den.

Klokken 00.54 blev de to, da en rød/hvid tæve ankom. Hun vejede 230g. Begge hvalpe var livlige og fik hurtigt snuppet sig en tår inden mor gik i gang med at føde hvalp nr. 3…

Fay er en fornøjelse at overvære fødsel. En del af vores gårdhunde har rigtigt mange urhunde-instinkter i bevaring. Disse kommer især op til overfladen, når de føder. De gør nogle ting, der er mange andre racer, der aldrig kunne finde på. Det er også yderst sjældent – for ikke at sige jeg har simpelthen aldrig hørt om det – at en gårdhund ligger sine hvalpe ihjel eller kommer til at træde på dem, eller maser fødte hvalpe imens de er sanseløse af veer i gang med at føde de næste.

 

Efter en god pause hvor Fay fik både spist og drukket lidt, ankom hvalp nr. 3 klokken 2.25. En sort/trefarvet han på 224g

Fay har en ekstra “overbygning” på det, de andre gårdhundetæver kan, når de føder. En masse små besynderlige ting, som hun gør, der helt klart har noget med instinkter at gøre og ville tjene helt særlige formål, hvis hun havde været en vild hund i det fri. Det kan være svært at gennemskue hvad det hele betyder og hvad det skal gøre, men én ting, der er meget tydelig, er måden hun beskytter de fødte hvalpe, imens hun føder de næste. Nederst i indlægget er lidt sammenklippet video af det.

Og så blev de til 4. Klokken 3.27 ankom den sidste hvalp baglæns, en rød/hvid tæve på 246g.

Det har jeg aldrig set nogle af mine andre tæver gøre. Hun kan med en pote ligesom samle og “holde” sine hvalpe i midten af kassen, imens hun selv kører kroppen rundt langs kanten af kassen og stemmer ryggen op imod kassens sider. Hun presser imens hun karter sådan rundt, så det rykker på den næste hvalp, der er på vej. På den måde kommer de meget mobile hvalpe ikke ved et uheld til at kravle ind under hende, eller ind bag hende. Det er fantastisk at se, hun har gjort dette siden allerførste gang hun fødte. Dette er hendes tredje kuld.

Mor Fay og hendes 4 fine hvalpe hviler efter vel overstået tekst-book fødsel.

Fødsel gik fuldstændigt “efter bogen” uden de mindste komplikationer, og Fay klarer det hele selv. En anden helt fabelagtig teknik hun kan er, at i samme sekund en hvalp ankommer, vender hun sig og tager et helt specielt “tag” og med et snup trækker hun selv hvalpen det sidste stykke ud, og trækker samtidig moderkagen med.

Fire små bebser stikker hovederne sammen

Den hugger hun i sig i eet hug og straks har hun hul på hvalpens pose og er i gang med at slikke og flå navlestreng. Hun gør det fuldstændigt ens med hver eneste hvalp, og har gjort det siden hun fødte den første i hendes første kuld.

Når Fay er færdig med at føde spiser hun, løber i haven og er retur hos hvalpene i et split sekund, og derefter kan vi gå i ét med gulvbrædderne for hendes skyld. Hun viger ikke frivilligt fra hendes børn, og hun lukker alt og alle helt ude af hendes lille verden i kassen. Hun arrangerer aviser og håndklæder som det passer hende bedst, og jeg forsøger at forstyrre mindst muligt. Hun er dog helt tilfreds med at jeg håndfodrer hende imens hun ligger hos hvalpene 🙂

Her er lidt sammenklippet video fra fødslen, af hvordan Fay holder de fødte hvalpe samlet i midten af kassen, imens hun kører kroppen rundt langs kassens sider og stemmer imod med ryggen. Først med 2 hvalpe, og til slut i klippet med 3 hvalpe. Hun vender sig fra side til side under hele fødslen.

 

 

 

 

Et øjebliks nærhed

Et billede værd at dele. Det sker ikke så tit at de ligger helt tæt, Sussi-mor og Fay (tv). Men i øjeblikket er der en masse i gang… Mor/datter, Fay og Vicki er begge højdrægtige og Ida (ikke i billedet) er netop kommet i løbetid. Sussi er i behandling for blærebetændelse. Sommetider er det bare rart at have hinanden, og at kunne ligge tæt og finde tryghed og støtte. Sussi i midten er henholdvis vordende mormor og oldemor til de to kommende kuld i maverne på de damer til venstre og højre. Dejligt at de har hinanden til at dele og nyde sådan en fin hyggestund.

 

 

 

Maddy – hvad skete der i nat?

Alle mine dage begynder med at Maddy vækker mig mellem klokken 02.13 og kl. 02.16. Der er intet at rafle om, hun er højlydt, skarp, stædig og målrettet. Jeg står op straks, fordi jeg ved hun har “vundet” på forhånd…

Maddy holder øje med indkørslen

 Vi går ned ad trappen og hun skal i haven, jeg selv går på toilettet, og så mødes vi i køkkenet. Hun får en godbid, og så er hendes lille mås ikke til at se for bare trædepuder. Jeg går op i seng igen, men hun skal ind på armlænet af sofaen og holde øje med indkørslen.

 

De gamle øjne ser lys og mørke…høre kan hun ikke, men hun kan vist noget helt andet…

Fordi omkring kl. 02.30 kommer Butch hjem. Der står hun i mørket og ser efter lygterne fra hans bil. Hun er ophidset af forventning og spænding, og selvom jeg går op i seng igen, kan jeg sagtens høre hende dernede. Hun halser forpustet rundt imellem vinduet og hoveddøren, piber og vuffer rastløst, utålmodigt. Hvis ikke kan kommer til tiden, bliver hun mere og mere højrøstet.

Maddy er 15 år og 8 måneder gammel. Og knivskarp.

Det sker at han kommer noget senere. Hun tror, at når hun gør, så kommer han. Det er frygteligt synd, når han er forsinket, min lille gamle pige bliver helt stresset af at kalde på sin “far”. Han er desværre aldrig kommet for tidligt. Ofte spekulerer jeg på, om hun er forkalket og små-senil. Hun kører i sådan nogle faste riller, fuldstændigt vanepræget. Og klokken, den kender hun!

I nat vækkede hun mig igen, som hun gør hver eneste nat. Jeg så på uret,  der stod 01.35 ??? Først blev jeg irriteret, så bekymret. Og jeg tænkte “Åh nej, nu har hun taget fejl af tiden og skal stresse i over en time før Butch kommer, mon snart hendes dårlige hjerte kan holde til mere”. Og jeg tænkte også på at nu er hun altså også gammel, og der må være noget galt med hende…

Hvad er det mon der skete i nat? Hvordan gør hun det?

Jeg tog en hurtig beslutning. Jeg ville ikke lade hende fare rundt nedenunder så længe. Så da hun strøg fra mig i køkkenet for at gå ind på armlænet, fangede jeg hende og bar hende med op i soveværelset igen. Lukkede døren, slukkede lyset og lagde mig til at sove. Og så brød helvede løs…

Min gamle pige ville ikke sove. Hun gnubbede først rundt på gulvtæppet på ryggen og kløede sig knurrende fjantet. Herefter kom hun i trespring op og stod på maven af mig og peb og åndede mig lige i ansigtet. Jeg vendte ryggen til. Hun halsede ophidset, peb, skrabede mig endda i ansigtet, knurrede irritabelt, gøede henne ved døren. Jeg var dels træt, men også ret ked af det, fordi jeg tænkte, at nu rabler det, og er det ansvarligt at lade en så gammel hund være så stresset, er det ikke synd? Er hun ved at være ved vejs ende?

Maddy med rebet…man får på fornemmelsen at hun siger noget klogt altid hele tiden. Og at man garanteret kunne lære noget helt unikt, hvis man forstod alt, hvad hun siger…

Pludselig stoppede hun. Lige udfor mit hoved på puden stod hun. Helt stille. Jeg åbnede øjnene lidt for at se hvad der var galt.

Lige i dét sekund kom billygternes skær glidende henover loftet, så væggen, og jeg kunne høre dækkene knase igennem stenene i indkørslen nedenfor vinduet, da Butch trak ind i gårdspladsen. Jeg så på uret. 01.55…

Maddy så også lyset og de andre hunde hørte bilen. Nu fløj de op og gøede alle sammen. Jeg åbnede søvndrukkent døren og krøb under dynen igen, imens hundene  vrimlede nedad trappen med Maddy i spidsen, for at hilse Butch velkommen.

Men du godeste. Hvordan i himlens navn gik det til?

Hvad er det lige der sker? Maddy er en 15 år og 8 måneder gammel og døv hund. Hun sover meget, meget dybt og kan have svært ved at vågne. Dog vågner hun hver nat med stor præcision indenfor de samme 3 minutter. 02.13-02.16.

Maddy sover meget meget dybt, men ofte med øjnene let åbne. Men kan hun se andet og mere, end det vi andre normalt kan se med det blotte øje?

Hvorfor vågner hun så pludselig så meget tidligere, end hun plejer?  Hvordan kan det gå til? Vidste hun at Butch kom over 1/2 time tidligere hjem end han plejer?

INGEN af husets øvrige hunde så meget som løfter på et øjenlåg imens alt dette står på hver nat. De snorksover under dynen, indtil de kan høre at Butch ankommer. Kun Maddy ser det som sit kald i livet, at stå på armlænet af sofaen nede i mørket, og se ham ankomme. Høre ham kan hun ikke.

Men hvad er det så hun kan?

 

 

At grave, eller at grave et andet sted…

Det er svært at have Dansk/svensk gårdhund uden at have huller i græsplænen og uden at miste blomsterløg i forbindelse med den ekstra efterårsgravning de tilbyder – efter man selv er færdig. Det kan i det hele taget være lidt svært at bevare en prydhave.

Hvalpe behøver ikke “lære” at grave, det kan de pr. instinkt. Det er derfor omvendt…de kan ikke lade være med at grave, fordi de er ligesom indkodet til det fra fødslen. Min idé og filosofi har derfor altid været at forsøge at lære dem hvor de gerne må grave, da jeg så ligesom bedre kan forsvare at der er steder hvor de IKKE må grave…

 Med 1 gårdhund kan det endda gå. Det er forholdsvist fair, og nogenlunde let at give dem “afløb” et andet sted, sådan at det indøves at man må grave på marken, på stranden, i skoven osv., men helst ikke i haven. “Smuttere” kan alligevel ikke undgås, fordi det er deres natur at grave efter mus, mulvarpe og mosegrise, og de ER jo spontane…

 

Her graves for alvor – efter mus. Men lystgraveri forekommer i høj grad, hvor der graves “bare fordi”

Har man så flere gårdhunde, som vi har, og ønsker en bare nogenlunde pæn have, sådan som vi forsøger at bevare, ja så har man “balladen”. Når de agerer i flok og hidser hinanden op ryger al indlæring, og de behøver kun et split sekund, så er der dømt månelandskab.

Bagest i vores forholdsvist lille have med blandet ny og ældre beplantning, findes et “buskads” af snebærbuske og syrener. Derinde er der ikke andet end jord fyldt med rødder, og bladene hænger langt ned tæt på jorden, så man kan ikke se derind.

Derinde må hundene muntre sig med at grave ligeså tosset de vil for min skyld. Når de graver dér, går det ikke ud over plænen og stauderne.

Indimellem lykkes det. Forleden hørtes tydelige “gravelyde” ude i haven, men der var ingen i syne. Med kameraet kørende fangede jeg Sussi og datter Ida i deres egen verden, derinde i syrenerne, hvor de hellere end gerne må grave.

Indimellem smider jeg en trillebør fuld jord på derinde, og sådan vedligeholder vi spændingen og jordhøjden. Det er ikke altid, at det virker, men sådan her ser det ud, når det fungerer så smukt og perfekt, som overhovedet muligt:

Det er stangsmart (og måske en anelse provokerende) at lægge sådan en video ud på min hjemmeside. Fordi det er kun et lille klip af et øjeblik, hvor tingene går lige efter “bogen”, eller efter min teori…den holder bare ikke altid…

Gravet? Mig? Nej jeg har ikke gjort noget, det er ham dér Juke…

I en mindre have uden buskads kan man eventuelt forsøge sig med en sandkasse. De findes billigt i byggemarkeder, eller man kan lave sin egen. Man kan selvfølgelig fylde den med sand, men jord eller grus kan det også være, eller måske en blanding. Jeg kender eksempler fra mine hvalpekøbere, hvor det har fungeret efter hensigten at gå og grave godbidder, lidt tyggeben, legetøj osv. ned i “sandkassen”, for ligesom at styre gravelysten derhen.

Hermed givet videre.