2 uger i et hvalpeliv gør en verden til forskel

Da Fay og hendes hvalpe flyttede i køkkenet’s højre løbegård ved siden af Vicki’s i den venstre. Der er åbnet noget op siden, men integrationen er nødt til at ske under hensyntagen til hvornår de enkelte medspillere (mødre, hvalpe, øvrige hunde osv) selv er klar til det

Ups. Så gik der lige 2 uger uden opdateringer. Så jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for at komme up-to date i hvalpenes udvikling. Fay’s hvalpe flyttede i køkkenet lige inden de blev 3 uger gamle. Side-om-side har de to mødre ligget og passet deres børn, som pludselig en aften i den seneste uge, opdagede hinanden igennem trådhegnet. Derfra har en sindrig integration fundet sted. Der er rigtigt mange ting, der skal tages i betragtning og holdes øje med, når et kuld hvalpe integreres i en voksenflok.

Efterhånden som de små kommer på benene og får deres egen vilje, giver mange ting sig selv. Her står Ida klar ved deres første tur i haven, til at modtage dem på græsset, ivrig for at lære dem nærmere at kende
Selv gamle tip-tante Kikka viser sig modtagelig overfor hvalpene og påtager sig en form for “nanny-rolle”. Her stor pige og lille pige. Der er over 14 års aldersforskel på de to.

Og kun endnu flere ting, når der er tale om to kuld hvalpe, med hver deres mødre, der skal integreres både i en voksenflok og med hinanden. Fay og Vicki er som mødre meget forskellige. Fay har holdt hårdt på hendes lille familie, og ligefrem isoleret sig selv og hvalpene i et hjørne af deres løbegård. Hun ville ikke have de traf hverken de andre hunde ved hegnet, eller de andre hvalpe ved adskillelsen af de to løbegårde. Hun har stadig tendensen, og derfor må jeg hele tiden gå frem lidt ad gangen og tage hensyn til hende, så ikke vi presser nogen for hårdt, med risiko for ballade indbyrdes i flokken. Efterhånden har hvalpene dog deres egen vilje, og bliver bedre og bedre til bens, og dermed giver meget af det helt sig selv.

En stille lun aften hjalp lidt på integrationen, da vi kunne lade alle mødes i haven på “neutral” grund. Kikka er meget interesseret at få kontakt, også med Fay’s små hvalpe

En lun aften med stille vejr og sol hjælper meget til, da betingelserne pludselig blev for at selv de yngste hvalpe kunne komme udenfor. At mødes på neutral grund, som haven er i forhold til området ved løbegården i køkkenet, er både lettere og bedre for alle parter.

Vicki’s store hvalpe på nu 5 uger er krudt i måsen og gider ikke længere være begrænset i deres løbegård. De har derfor meget frihed til at rende rundt i hele huset, når vi er her og kan holde øje med dem. De er udenfor hver dag lidt nu og har selv fundet ud af at rende ind og ud. Der er et lidt højt trin, men med jernviljen – typisk gårdhunde stil – kommer de både op og ned ad det med de små fede numser på de korte ben.

En god måde at ryste to parter sammen på, er ved at de gør ting i fællesskab, f.eks. at spise hvalpemos ved åben buffet

De store hvalpe ved godt de er større og overlegne og kan være lidt hårde ved de små indimellem. Vi holder godt øje og sørger for at ingen trynes. De store barnepiger Ida og gamle Kikka, som har meldt sig på banen, holder også øje med disciplinen i børneflokken. De store hvalpe spiser nu selv flere gange om dagen, og kan endda klare at gumle på lidt tørfoder. Vi har også introduceret tyggepinde og kongs, som et led i at hjælpe dem til at skabe gode tyggevaner for livet. Vicki passer dem stadig og giver mælk ofte. Dog er hun flyttet op i min seng om natten, der må hvalpene klare sig selv. Hun er også glad for at tage lidt time-out sammen med hendes bedste veninde Ida på sofaen. At putte med en ven i pauserne er dejligt 🙂 

Vicki favner dem alle, både egne og Fay’s mindre hvalpe. Hun virker ret ligeglad med at de ikke er hendes egne. Her sammen hos hende i haven, der er et videoklip forneden i indlægget af Vicki med begge hvalpekuld i haven

Vicki virker fløjtende ligeglad med om hun fodrer på Fay’s eller hendes egne hvalpe, hun favner dem alle, de kan bare komme. Nederst i indlægget er en lille Video af Vicki og hele hvalpeflokken.

Fay’s hvalpe er 4 uger gamle, og har været lidt skærmet og beskyttet af hønemor Fay. Men endelig begynder de at komme frem og kunne deltage i løjerne. De får stadig hovedparten af deres mad fra Fay, men de vil også gerne spise hvalpemos selv.

Hvalpene er nysgerrige og kommer godt omkring, og de får besøgende, som de ivrigt lærer nærmere at kende. Bl.a. børn i forskellige aldre.

De er nysgerrige og kommer ret godt omkring på deres ben, når de ellers er vågne. Man skal hele tiden huske på at en uges aldersforskel i denne alder, gør en kæmpe forskel. Hvor de store hvalpe kører los længe ad gangen, bliver de yngste hurtigere trætte og har et større søvnbehov. Fay ligger meget hos dem og derfor er de nogle værre putte trolde. Men de har også mod og gå-påmod til at gebærde sig rundt i en meget stor hundeflok med en masse regler, og som de yngste må de hurtigt tilpasse sig til, at være bunden i totempolen. Snart bliver aldersforskellen lidt mere udvisket og alt i alt går hele projektet fuldstændigt optimalt, så godt som man kan ønske det med to hvalpekuld samtidig.Også Fay’s hvalpe er nu registreret i DKK, og de har fået deres 2. ormekur. Her har også været flere besøg til hvalpene, og nu hvor de små er ved at være med på banen, begynder her også at komme børn i flere aldre på besøg.

Livet som hvalp her er ukompliceret og sjovt. De udforsker, opdager, spiser, leger, putter, slås indbyrdes om ting og rang, møder de store hunde med en åbenhed og nysgerrighed, der er så typisk for racen. Det er hunde, som lige fra begyndelsen, tror de er større, end de egentlig er.

 

 

Fay’s hvalpe 2 uger, navne osv.

Fay og hvalpe trives så fint. Hvalpene har åbnet øjnene her sidst på ugen, de er tykke og runde og tager støt og flot på, ved 2 uger vejer de ligeså meget som Vicki’s gjorde!

Fay er godt tilfreds med den nye kasse og indretningen og indtager den med det samme

Fay er en dedikeret mor, der elsker at sove sammen med sine hvalpe, men hun er dog begyndt at sove på sengen i værelset og tage nogle pauser. I det fine vejr kommer hun også i haven mere, men ikke så længe ad gangen, så må hun op og holde øje med hvalpene.

Hun var nødt til at finde sig i at hvalpene blev vejet, fik klippet negle og fik ormekur her ved 2 uger. Hun ser langt efter den, når man løfter en af dem op, men det er dog knap så stressende for hende nu, som det var i starten.

Hvalpene accepterer også hurtigt den nye geografi, og falder til ro efter en runde. Her i varmen nyder de aviserne som det lidt køligere underlag i forhold til tæppet

Ved samme lejlighed fik også Fay’s hvalpe en opgradering af deres kasse. Da det ikke varer længe inden de selv kan kravle væk fra hvor de sover, for at tisse og lave, opdeles kassen i to slags underlag. For på den måde at støtte indlæring af at “gå” på aviser. Fay har prøvet det før og finder sig hurtigt tilrette, hvalpene skal lige cirkulere et par gange, før de accepterer den nye geografi og lægger sig. Det er temmelig varmt på vores 1. sal i disse dage, så de vælger ofte at ligge på de køligere aviser, i stedet for tæppet.

Nu med navne:

Hvalpene’s navne er nu på plads. Kuldet er vores P-kuld og alle vores hvalpe har engelske navne. Tallet 4 er fristende at lege med, når Fay selv er født i et kuld på 4, der var et F-kuld. Der anvendte vi tallet 4 som forstavelse til navnene (4-Ever Fay). Så vi genbruger 4-tallet i et kuld med 4 hvalpe efter Fay, bare på en lidt anden måde, så det bliver: Little Denmark’s P 4 Power Play, Little Denmark’s P 4 Polk-a-dot, Little Denmark’s P 4 Pride-n-joy, Little Denmark’s P 4 Power Flower. Hvem der er hvem, fremgår af billederne her i galleriet.

Fay’s hvalpe 1 uge gamle

Fay’s 4 fine hvalpe vokser så det er en lyst, og Fay er en eksemplarisk mor, der ikke ret gerne viger fra sine børn. 1 uge gamle har alle mere end fordoblet deres fødselsvægt.

Fay nyder at være hos sine hvalpe inde i kassen, helst med låget lukket. Paparazzi-kameraet kan indimellem få et heldigt skud i kassen

Hun foretrækker også at hvalpene bliver i kassen, og bliver let nervøs, når man tager dem op for at veje og skifte sengetøj. Derfor vælger jeg at lade hende og hvalpene være, og blande mig så lidt, som muligt her i starten. Hun holder meget af at ligge inde hos hvalpene med låget lukket på kassen, imens jeg sidder ude foran og nusser hende, eller langer mad ind (håndfodrer!) til hende. Så er hun en rigtig “hulehund”, og man kan fornemme det stimulerer hende og trykker på en masse af hendes instinkt-knapper.

Efter endt vejning og portræt foto session, var Fay lettet og tilfreds med at få alle hvalpene tilbage på plads i kassen hos sig. Hun vil meget gerne have, at jeg er i nærheden, hun bliver bare lidt urolig og bekymret hvis jeg “piller” for længe ad gangen på hendes børn

Der er ro i kassen og hvalpene er tykke og meget stille. Da de er en uge gamle kommer de ud for en kort bemærkning til vejning og et par portrætfotos. Fay ser bekymret til, og er tydelig lettet, da det er overstået og hun får hvalpene ned i kassen igen.

Hun elsker når jeg er i værelset hos hende, og f.eks. sidder ved computeren eller laver noget papirarbejde. Det er tydeligt at hun synes det er rigtigt hyggeligt. Hun er flere gange om dagen i haven med de andre hunde, men hun er ikke væk fra hvalpene ret længe ad gangen. Der er absolut ingen problemer i at datter Vicki ligger med hvalpe i rummet ved siden af, Fay ved det godt, men interesserer sig ikke for det, og Vicki har heller ikke haft fjerneste interesse i Fay’s hvalperum. Det er dejligt med den fine balance, fordi om kort tid bliver de endnu tættere naboer nede i køkkenet 🙂

Her findes individuelle billeder af hvalpene med deres fødselsvægt og vægt ved 1 uge. Nu venter vi spændt på at de lukker øjnene op…

Kort efter midnat d. 30. juni fødte Fay

Fay som hun lå det meste af torsdagen. Opmærksom på at jeg var lige i nærheden, men meget indadvendt, skidt tilpas og hvilende, afventende

Hele torsdagen gik med opblokning. Fay var fastende og sov det meste af tiden.

Indimellem halsede hun, rystede og sitrede, var rastløs og havde smerter fra plukveer, gemte sig, skrabede og “byggede rede” planløst rundt omkring. Hun havde det ikke godt, og hun havde en enormt behov for, at jeg skulle sidde lige ved siden af hende.

Sidst på aftenen torsdag begyndte hun at ville i haven flere gange, for at “tømme ud”.

Hvalp 1. Ankom klokken 00.16 en rød/hvid han på 235g.

Fay er så erfaren og så bevidst om hele processen, så da hun vidste, at nu var det ved at være tid, gik hun af sig selv i papkassen. Hun elsker at have den til at føde i og være med sine hvalpe den første tid. Jeg noterede at hun gik i kassen kl, 22.50, at første pressevé kom kl. 23.09 og at “vandet gik” kl. 23.11. Fay kunne have valgt en af hundesengene med bløde tæpper i ude foran kassen, eller min seng lige ved siden af. Hun havde fået lov at føde lige hvor det passede hende. Igen en grund til, at vi ender ved papkassen hver gang – hundene vil selv helst have den.

Klokken 00.54 blev de to, da en rød/hvid tæve ankom. Hun vejede 230g. Begge hvalpe var livlige og fik hurtigt snuppet sig en tår inden mor gik i gang med at føde hvalp nr. 3…

Fay er en fornøjelse at overvære fødsel. En del af vores gårdhunde har rigtigt mange urhunde-instinkter i bevaring. Disse kommer især op til overfladen, når de føder. De gør nogle ting, der er mange andre racer, der aldrig kunne finde på. Det er også yderst sjældent – for ikke at sige jeg har simpelthen aldrig hørt om det – at en gårdhund ligger sine hvalpe ihjel eller kommer til at træde på dem, eller maser fødte hvalpe imens de er sanseløse af veer i gang med at føde de næste.

 

Efter en god pause hvor Fay fik både spist og drukket lidt, ankom hvalp nr. 3 klokken 2.25. En sort/trefarvet han på 224g

Fay har en ekstra “overbygning” på det, de andre gårdhundetæver kan, når de føder. En masse små besynderlige ting, som hun gør, der helt klart har noget med instinkter at gøre og ville tjene helt særlige formål, hvis hun havde været en vild hund i det fri. Det kan være svært at gennemskue hvad det hele betyder og hvad det skal gøre, men én ting, der er meget tydelig, er måden hun beskytter de fødte hvalpe, imens hun føder de næste. Nederst i indlægget er lidt sammenklippet video af det.

Og så blev de til 4. Klokken 3.27 ankom den sidste hvalp baglæns, en rød/hvid tæve på 246g.

Det har jeg aldrig set nogle af mine andre tæver gøre. Hun kan med en pote ligesom samle og “holde” sine hvalpe i midten af kassen, imens hun selv kører kroppen rundt langs kanten af kassen og stemmer ryggen op imod kassens sider. Hun presser imens hun karter sådan rundt, så det rykker på den næste hvalp, der er på vej. På den måde kommer de meget mobile hvalpe ikke ved et uheld til at kravle ind under hende, eller ind bag hende. Det er fantastisk at se, hun har gjort dette siden allerførste gang hun fødte. Dette er hendes tredje kuld.

Mor Fay og hendes 4 fine hvalpe hviler efter vel overstået tekst-book fødsel.

Fødsel gik fuldstændigt “efter bogen” uden de mindste komplikationer, og Fay klarer det hele selv. En anden helt fabelagtig teknik hun kan er, at i samme sekund en hvalp ankommer, vender hun sig og tager et helt specielt “tag” og med et snup trækker hun selv hvalpen det sidste stykke ud, og trækker samtidig moderkagen med.

Fire små bebser stikker hovederne sammen

Den hugger hun i sig i eet hug og straks har hun hul på hvalpens pose og er i gang med at slikke og flå navlestreng. Hun gør det fuldstændigt ens med hver eneste hvalp, og har gjort det siden hun fødte den første i hendes første kuld.

Når Fay er færdig med at føde spiser hun, løber i haven og er retur hos hvalpene i et split sekund, og derefter kan vi gå i ét med gulvbrædderne for hendes skyld. Hun viger ikke frivilligt fra hendes børn, og hun lukker alt og alle helt ude af hendes lille verden i kassen. Hun arrangerer aviser og håndklæder som det passer hende bedst, og jeg forsøger at forstyrre mindst muligt. Hun er dog helt tilfreds med at jeg håndfodrer hende imens hun ligger hos hvalpene 🙂

Her er lidt sammenklippet video fra fødslen, af hvordan Fay holder de fødte hvalpe samlet i midten af kassen, imens hun kører kroppen rundt langs kassens sider og stemmer imod med ryggen. Først med 2 hvalpe, og til slut i klippet med 3 hvalpe. Hun vender sig fra side til side under hele fødslen.

 

 

 

 

“Blandede bolcher” fra hundelivet

Vi har klippet hækken mod marken helt ned under hoftehøjde, men lige før vi startede, blev blomsterstandene på den infiltrerede hyld reddet. Billedet kom med iblandt ugens nye billeder, hyldeblomsterne der står og trækker og er ved at blive til hyldeblomstersaft

En download af billeder og video’er fra mit kamera, gav en mappe med blandede bolcher. Der sker mange forskellige ting, så dette indlæg bliver sammenkogt.

Først og fremmest vokser Vicki’s hvalpe så det knager. Jeg har været igennem alle mine noter fra mine 14 tidligere kuld igennem årene, og vi har aldrig haft hvalpe så store i den alder før. På 4. døgn vejede Vicki’s hvalpe det som vores hvalpe plejer at veje når de er 1 uge gamle. Nemlig omkring 400-450g.

Vicki passer dem så fint og er en dygtig mor. Det er dejligt at hun har prøvet det før, erfaringen giver meget ro på. Hun synes dog at det kan være lidt kedeligt at være ved hvalpene alene. Nu har jeg også været ved hende i døgndrift i begyndelsen.

O-kuldet er de største hvalpe vægtmæssigt vi nogensinde har haft

Men heldigvis er Vicki aldrig rådvild. Hun kommer helt enkelt bare og henter mig, der hvor jeg er og sørger for at jeg følger med hende op til hvalpekassen. Når jeg sætter mig, lægger hun sig ind til hvalpene. Fordi sådan vil hun have det – vi er i det sammen, så skal jeg også være hos hvalpene sammen med hende. Så vi hygger og nusser og snakker om hvor fine de er, og hvor dygtig Vicki er, og så må jeg gerne gå igen for en stund.

Et lille besøg i den større hundeseng imens aviserne i kassen skiftes. Vicki og hvalpene har intet imod at blive flyttet lidt rundt. Dejligt med en erfaren hundemor, der tager det hele så roligt og er fortrolig med rutinerne.

Hun har intet imod at vi rører ved hvalpene og tager dem korvarigt op til vejning en gang om dagen. Sommetider kan en morhund godt se lidt langt efter en hvalp på vægten, men ikke Vicki. Hun satser helt klart på at vi deles 100% om ansvaret, og at det kan jeg leve op til. Det er både godt og skidt, fordi det betyder at jeg skal holde et ekstra øje på hende – at hun ikke slækker fordi hun tror jeg dækker for hende 😉 

På “dag 6” rundede den mindste af mega-hvalpene 1/2 kg. Hun var nu ganske upåvirket af “jubilæet” og sov igennem festivitassen…

I mellemtiden er hvalpemormor Fay ved at nærme sig sin termin. Hun bliver både mor og mormor samtidig, et af de små særlige tilfælde der er mulige, fordi en hundegeneration er så kort, helt ned til 2 år.

 

 

Jeg har mistanke om at der er mere Fay og knapt så meget hvalpe involveret i det tunge look. Men mon ikke hun løfter sløret snart.

Fay virker stor og tung, men jeg har hende mistænkt for at have spist sig godt i stand på det gode, fede hvalpefoder og måske være mere Fay og knap så meget hvalpe, som hun ser ud til. Der er kommet mange gæt på helt op til 7 hvalpe. Jeg tror kun der er 3. Måske 4. Så meget som Fay sover og ligger helt stille og virker besværet op og ned fra seng og møbler, så tænker jeg at hun løfter sløret for hendes hemmelighed meget snart. Hun har fået den anden og sidste herpes vaccination og hendes hvalperum er indrettet. Vi er klar.

I skovens dybe stille ro, og mere læ end de fleste andre steder med Sussi og Ida. Sussi er oldemor til Vicki’s hvalpe og bliver mormor til Fay’s. Ida bliver designated legetante for dem alle sammen.

Udenfor amme- og fødestuer er det sommer. Rigtig dansk sommer med et strejf af efterårsblæst. På de dage hvor det suser godt, er skoven dejlig at gå i. Der er læ, og mærkeligt nok møder vi ikke ret mange.

Herunder et videoklip fra en soppetur ved søen. Efter at have gået en timelang stroppetur bl.a. igennem højt og ufremkommeligt græs og op og nedad bakke, skal det gå hurtigt med at køle lidt ned og få en tår vand. – Hellere dem, end jeg 🙂

 

Et øjebliks nærhed

Et billede værd at dele. Det sker ikke så tit at de ligger helt tæt, Sussi-mor og Fay (tv). Men i øjeblikket er der en masse i gang… Mor/datter, Fay og Vicki er begge højdrægtige og Ida (ikke i billedet) er netop kommet i løbetid. Sussi er i behandling for blærebetændelse. Sommetider er det bare rart at have hinanden, og at kunne ligge tæt og finde tryghed og støtte. Sussi i midten er henholdvis vordende mormor og oldemor til de to kommende kuld i maverne på de damer til venstre og højre. Dejligt at de har hinanden til at dele og nyde sådan en fin hyggestund.

 

 

 

De drægtige damer

Vicki dag 54 og Fay dag 45
Vicki på dag 54 og Fay på dag 45. Vi kan både se og mærke hvalpene bevæge sig i dem beggeto

De to drægtige vokser og vokser og trives strålende. De spiser med glubende appetit 3 gange dagligt, og tøffer omkring og strutter med maverne.     

Vicki dag 54 i græsset

Vicki er længst fremme. Hun er tydeligt begyndt at blive besværet af mavens tyngde. Hun vil gerne kunne springe op bagi bilen, men det kan hun ikke længere. Man kan både se og mærke hvalpene “sparke” i hende, og det er skønt at mærke de små liv.

Hun er som altid glad, og også FOR glad. Det er normalt at tæver taber en del pels i forbindelse med drægtighed, og både Fay og Vicki er da også i fældning. Vicki har tabt så meget pels på halespidsen, at den åbenbart ikke er beskyttet nok imod de hårde slag den får, når hun af bare overstadig glæde logrer så stærkt, at den banker ind i alting. Der gik hul på spidsen.

Vicki dag 54 med støddæmper på halen

Så Vicki har fået støddæmper på halen i form af skumgummi viklet med selvklæbende tensoplast. Det virker glimrende og generer hende ikke spor, hun banker stadig glad løs på alting med den glade hale, dog uden der går hul, heldigvis 🙂

Vicki er så langt henne nu at hun har fået ormekur og også den anden og sidste herpesvaccine. Hun er således ved at være klar, så skal vi blot lige blive det også 🙂

Fay sidder og “slår mave” i et tænksomt øjeblik

Fay virker lidt mere påvirket end Vicki, men det kan sagtens skyldes at hun er knapt så langt henne, så det er lidt nyere, at hvalpene bevæger sig så meget i hende. Vicki har vænnet sig til det, Fay reagerer tydeligt når de rigtigt går til den, og går i stå midt i en bevægelse, stønner og ser mægtigt indadvendt ud.

Man kan tydeligt se på Fay at der sker en masse i hende lige her i det øjeblik, hvor hun står og ser helt indadvendt ud

Man kan nemt komme til at synes det er synd for hende, men sekundet efter spurter hun med 200 km/t om kap med Kikka for at jagte en due ud af haven. Så værre er det altså ikke 🙂

Fay vil stadig meget gerne være i meget nær kontakt med mig hele tiden, og er som klistret til mig hele natten. Om dagen er jeg stadig ved at falde over hende ofte.

Fay står dag 45

Fay har lidt mere “på benene”, og er heller ikke så langt henne som Vicki, så hun er knapt så besværet. Men stor og bred er hun, så mon ikke der er nogenlunde lige mange hvalpe i de to? Det vil kun tiden vise 🙂

 

Familien hygger og putter på sofaen. Yderst til venstre er det vordende mormor og oldemor Sussi. Så er det Ida, halvsøster til Fay og bedste-veninde til Vicki. Derefter de to tykke damer, Vicki og hendes mor Fay

Pigerne har haft flere besøgende, og har flere på vej. Der er stor interesse for de kommende hvalpe, og det er dejligt at være flere om at dele spændingen. De fleste er interesserede i tæver, så vi må håbe der bliver nok til alle, men det vil kun tiden vise.

Friske og sunde hvalpe er det vigtigste, hanner eller tæver – de skal bare være velkomne til verden alle sammen!

 

Det er ganske vist – Fay er drægtig

I dag er det 5 uger siden at Fay og jeg kørte til Kastrup lufthavn og tjekkede ind hos SAS. Vi tog rejsen via Arlanda lufthavn helt op til Umeå, ca. 1200 km oppe i Sverige. Et par dage senere drog vi hjem igen. Det er nu tydeligt, at Fay fik lidt ekstra baggage med ombord til hjemturen, og det er rigtigt spændende at følge hendes voksende kuffert…

Indimellem er det lidt ligesom at se dobbelt, fordi mor og datter ligner hinanden, og begge slæber rundt på en fin, rund mavse. De er super søde sammen, og har en tendens til at lægge sig nær hinanden.

Datter Vicki til venstre 6 uger henne og mor Fay til højre 5 uger henne

De har begge stort behov for opmærksomhed, og vil gerne have at jeg tilkendegiver at jeg er klar over deres tilstand. Man kan tydeligt se lettelsen i øjnene på dem, når jeg holder på maven og siger “fiine hvalpe”. Så er det somom de finder ro – pyha, hun ved det godt.

Fay og Vicki ligger ofte nær hinanden

Både Fay og Vicki har det godt, og er med allevegne, når der ellers foregår noget. Fay følger mig lidt tættere overalt, end hun plejer, så det føles somom at hver gang jeg vender mig om, er hun lige ved mine fødder, og jeg skal passe på ikke at falde over hende.

Vicki og Fay så søde som de ligger sammen rigtigt meget med deres voksende maver

De spiser beggeto godt, og det skal de også på dette tidspunkt i drægtigheden. Man kan fornemme at det er svært at spise hele måltidet på én gang. Det er naturligt, som hvalpene vokser er der mindre plads til at fylde maven med mad. Derfor begynder vi at dele det lidt ud, så de får 3 mindre måltider i stedet for 2 større hver dag.

Her er et par billeder af Vicki’s 6-ugers mave. Hun er ubesværet og springer glad omkring, og hjælper også gerne til med gravearbejdet i buskene ude i haven 🙂