Vicki’s 4 fedlinger dag 3

Hvalpe og Vicki stortrives. På de første 2 døgn tog hvalpene mellem 52g og 70g på og har igen øget rigeligt til 3. døgn hvor de vejer mellem 350g og 408g.

Vicki og hvalpene stortrives. Det er altid “kritisk” i de første dage efter en fødsel, at hvalpene kommer godt i gang og at morhunden finder en god rytme i sin nye rolle.

Jeg holder mig i nærheden dag og nat og holder som udgangspunkt blot øje med at det hele går, som det skal, og at mor ikke mangler hverken vådt eller tørt. Hun håndfodres adskillige gange om dagen i kassen imens hun ligger hos hvalpene. Sådan kan de bedst lide det, alt for Vicki-mor 🙂

Stemningsbillede fra kassen. Der er ro og fred og dejligt varmt hos mor Vicki

Efter hun har sovet ud og fået hvalpene i gang, begynder instinkterne for at sikre hvalpe imod den øvrige verden at vågne, og alle mine sikkerhedsforanstaltninger, foruden lokation og materialer må igennem en nøjere inspektion. Andre muligheder afsøges også, det er helt normalt.

Inden i kassen med de høje sider kan Vicki lege “hemmelig hule” og krims-kramse aviserne som det passer hende. Der føles der – selv efter hun har undersøgt andre muligheder – trods alt mest trygt at være med hvalpene

Derfor er spor af Vicki’s undersøgelser set under sengen i det andet soveværelse, på en hylde i et klædeskab og hun har kigget lidt langt til Sussi’s dybeste huller imellem buskene. Det går så hurtigt, at man næsten ikke opfatter at det er hende der flyver lavt forbi.

Straks efter er hun tilbage i kassen ved hvalpene, hvor hun vælter om med et tilfredst suk.

Der er ikke meget stress over Vicki. De andre hunde generer hendes overhovedet ikke – godtnok har de ikke adgang til hendes værelse, men hun træffer dem jo i det øvrige hus og i haven, når hun skal ud og luftes. Hun stoler fuldt og fast på at jeg har styr på den del og er kun venlig overfor dem og hilser glad på dem

Papkassen er ikke et forsøg på at komme billigt eller let til tingene. Vi har nøje afsøgt et hav af forskellige typer føde- og hvalpekasser igennem årene, både flere slags hjemmebyggede, dyrekøbte og af forskellige materialer. Mor-hunde og hvalpe kan tydeligt aflæses i forhold til tilfredshed – utilfredse hvalpe hyler. En utilfreds morhund stresser og/eller flytter selv rundt på sine hvalpe. Igennem alle årene, og alle de tidspunkter hvor vi har måttet prøve os frem med noget andet, end det først tilbudte, pga. utilfredshed med matrikelplanen, er det endt med at der blev ro og harmoni i en moderat størrelse papkasse med høje sider.

Der er fuldstændig ro, harmoni og afslapning i Vicki’s og hvalpenes kasse. Det er tydeligt at hun er helt tilfreds med situationen og kassen og værelsets sikkerhedsstatus er godkendt.

Derfor starter vi nu dér i al sin enkelthed. Supplerer med rigeligt aviser så morhund selv kan krims-kramse og rode og flå og dække hvalpe til alt hvad hendes hjerte begærer. Og alle er glade, der er ro i hvalpekassen, ligesom der skal være  🙂

 

Vicki har født 4 store, fine hvalpe i dag

Kennel Little Denmark’s O-kuld født 22. juni 2017 efter DKV15 DKVV16 NORDCH NORDV-14 SE V-13-14-15-16 SE V-16 & VV-16 WW-14 EUV16 EUVV16 Zkrubbe’s Lionheart og DKCH Little Denmark’s Jive Jinger.
1 han og 3 tæver. Hviler ud sammen med mor efter vel overstået fødsel. VELKOMMEN til verden 5. generation af Little Denmark’s gårdhunde.

Allerede onsdag morgen var Vicki’s temperatur faldet fra 37,9 tirsdag aften til 37,2…ikke under 37, men dog en lav temperatur. I Vicki’s tilfælde nok til at sætte ind med ekstra observationer.

Nyfødte hvalpe efter de er blevet tørre

Hun spiste tilfreds et stort morgenmåltid og opad formiddagen meldte Butch at hun opførte sig helt normalt. Før vi nåede middag, var den melding afmeldt igen…hun tømte ud, løb op i fødekassen og sad og rystede, og ville ikke tage  godbidder.

På vej hjem fra arbejde kørte jeg i Fakta og købte 2 store kyllinger, som blev sat til at koge.

Nyfødte hvalpe efter de er blevet tørre

Butch ventede med at køre på arbejde, til jeg kom – han havde i mellemtiden haft travlt med at fiske Vicki ud fra under sengen, og barrikadere hende i kontoret. En løsning hun var helt tilfreds med, da det samtidig betød de andre hunde var barrikaderet ude 🙂

Det blev en lang nat med opblokning, hvor jeg gik i seng og blundede, men havde uret sat hver time, hvor jeg var vågen og tjekkede Vicki. Hun halsede og skrabede rundt hele natten.

Så kom han endelig, den store dreng på 274g født baglæns. Han lå fint i sin sæk. Da han var længe undervejs skulle han lige gnubbes og slikkes hektisk, og så meldte han sig ellers klar til mad! Han er rød/hvid ligesom Vicki og har lang hale.

Omkring klokken 3 så jeg hende presse for første gang og de næste par timer var der presseveer sporadisk. Endelig ved 5-tiden begyndte hun det rigtige “arbejde”. Fra omkring klokken 5.15 så jeg den første hvalp komme til syne, men forsvinde igen imellem hver ve. Det var en stor han, der kom baglæns.

Klokken 5:32 pressede Vicki ham endelig ud i verden.

Og stille og roligt, som morgenen skred frem, kom 3 søstre dryssende.

Det er en gammel skrøne at fødende tæver ikke må tilbydes mad under fødsel, fordi det sætter fødslen i stå. I virkeligheden siger specialisterne nu, at i det omfang tæven har lyst er det kun gavnligt at de holder maven i gang, fremfor at faste i op til 2 døgn, som de gjorde “i gamle dage”. Min erfaring er med de af mine tæver, der spiser under fødslen, at de ikke bokser med tynd mave i dagene efter fødslen, og at de ikke bliver så udmattede, som de, der føder fastende.

Efter en hård fødsel af den første, var det tid til at tanke lidt op så der blev kræfter til næste omgang. Vicki har intet imod at spise imens hun føder – det er meget forskelligt fra tæve til tæve, men mine unge tæver elsker at få mellemmåltider imens de føder. Nogle tæver vil ikke spise, når de først er i gang og andre vil gerne, men kaster det hele op, så snart de får en ve.

Ikke Vicki, lille frk. overskud og madøre vil det hele 🙂

Vicki’s føde- og energimad består af nykogt kylling og hvalpefoder opblødt i suppen, tilsat druesukker og en 500mg Calcium Sandoz, kalktablet.

Hvalp nummer 2 en tæve sort/trefarvet med stumphale, vejede 267g og blev født klokken 6:39

Ca. en time efter hvalp nr. 1, kom hvalp nr. 2. En næsten ligeså stor tæve, sort/trefarvet og med lang stumphale. Da hvalpenes far er født stumphalet  er det helt naturligt at nogle af hvalpene arver dette.

Derefter kom der en lang pause i fødslen, hvor Vicki var en tur ude i haven og tisse, og nåede omtrent at få sig en lille lur.

Hvalp nr. 3 var sprællevende og meget støjende straks da hun kom ud. Hun er trefarvet – måske sort, måske mørk vildtfarvet som sin far. De kommende dage vil farven træde frem, hvis den ikke er sort. Hun virker somom hun har et “skær” af mørkebrun, derfor tvivlen. Hun vejede 265g, blev født klokken 8:16 og har lang hale.

Næsten uden synligt brug af kræfter, ploppede hvalp nr. 3 ud klokken 8.16. Endnu en tæve, “hidsig”  og verbalt meget utilfreds med at starte livet. Hun tav dog hurtigt, da hun fik fat i en pat og diede før Vicki havde bidt navlestrengen.

Inden hvalp nr. 3 blev født havde jeg tydeligt kunne se og mærke bevægelse på begge sider af Vicki. Så selvom hvalpene var store, var jeg ret sikker på, at der skulle komme en mere. Jeg kunne godt se på Vicki at den krævede lidt ekstra, for hun brugte længere tid på at tage tilløb til en omgang presseveer, end hun havde gjort ved de andre.

Hvalp 4 kom endelig klokken 9:19 en kæmpe tæve på 292g. Hun er trefarvet/sort og har stumphale.

Endelig klokken 9:19 kom hun, den sidste hvalp, en stor tæve på 292g. Intet under at der skulle samles kræfter til at “flytte” på hende.

Vicki gjorde det ligesom sidst så flot, og sparede fint på kræfterne og på presseveerne til der var brug for det.

Alt ånder fred og idyl, Vicki spiser godt af sin kylling, som håndfodres til hende i kassen – naturligvis. Hun skal nu have masser af ro og fred med sine små nye.

Vicki har lagt sig med ryggen til og hviler velfortjent. Foreløbig nænner jeg ikke at flytte hende, men på et tidspunkt kommer hun og hvalpene hen i kassen med de høje sider ved siden af

På et tidspunkt skal jeg have den lille familie flyttet over i kassen med de høje sider. Hundene foretrækker den ekstra følelse af beskyttelse og “hule” siderne giver, fremfor den lave kasse, som hvalpene i øvrigt let kan skubbes ud af, når hun vender sig. Men lige nu nænner jeg ikke at forstyrre freden. Vicki er tilfreds med at jeg er i nærheden, men hun nyder også roen og privatlivet i hendes lille hjørne af kontoret…ryggen vendt til siger alt 🙂

Jeg betragter hvalpene som reserverede og laver ikke flere nye aftaler. De jeg allerede har talt med og haft besøg af vil høre fra mig snarest. Nu skal jeg lige have sovet ud først.

Nye henvendelser kan blive kontaktet senere hen, hvis det viser sig at puslespillet ved 7 uger ikke går op.

 

 

 

 

 

 

 

 

Et øjebliks nærhed

Et billede værd at dele. Det sker ikke så tit at de ligger helt tæt, Sussi-mor og Fay (tv). Men i øjeblikket er der en masse i gang… Mor/datter, Fay og Vicki er begge højdrægtige og Ida (ikke i billedet) er netop kommet i løbetid. Sussi er i behandling for blærebetændelse. Sommetider er det bare rart at have hinanden, og at kunne ligge tæt og finde tryghed og støtte. Sussi i midten er henholdvis vordende mormor og oldemor til de to kommende kuld i maverne på de damer til venstre og højre. Dejligt at de har hinanden til at dele og nyde sådan en fin hyggestund.

 

 

 

Nu er vi klar til Vicki’s hvalpe

Vicki “dag 58”

Frisk og frejdig er hun, har god appetit, men der mærkes alligevel forandring nu.

Set oppefra når hun ligger er der et tydeligt Barba-papa tema igang

Vi er i “uge 9” den sidste uge af drægtigheden, og der er nu kun dage tilbage til fødslen vil gå i gang. Vicki’s mave er “sunket” og hængere dybere og tungere end før. Hun hviler sig meget og har tit et besværet udtryk.

 

Sommetider plopper hun ned på måsen, lige hvor hun står eller går. Det kan både skyldes et “spark” fra en efterhånden færdigudviklet hvalp, og det kan også skyldes pluk-veer.

Værelset på første sal er gjort klar til hvalpe nu, og der er redt op i et par kasser. Her får Vicki helt ro og fred sammen med mig, når tiden kommer. Hun så helt glad og lettet, for ikke at sige taknemmelig ud, da hun så at alt var klart til hende. Det er det dejlige ved en erfaren mor-hund, som genkender det hele fra sidst, og ved præcis hvad det skal til for, og hvad der skal foregå.

Vicki lagde sig straks tilrette i kassen, godt tilfreds med at jeg endelig er klar med hendes hvalperum

Vicki ved, at dette er hendes og mit værelse nu, hvor de andre hunde ikke har adgang. Fra i morgen begynder vi så småt at tage temperatur et par gange om dagen. Når den bliver væsentlig lavere, oftest under 37 C og forbliver lav over adskillige timer, er det et tegn til at opblokningen er i gang. Så er der – for de tilfælde at de følger bogen – ca. 20-24 timer til at selve fødslen går i gang, regnet fra tidspunktet hvor temperaturen faldt. I denne periode slår de fleste tæver også fra kosten.

Når menneskesengen er redt op er vi klar. Vicki kan frit vælge om hun vil føde i min seng, eller en af hendes egne.

Sidste gang snød Vicki mig, og fødslen gik i gang en hel uge før forventet. Så dennegang holder vi ekstra skarpt øje. I hvalperummet har jeg også en seng. Da ventetiden det sidste døgn kan være lang, og for at være tilstede og til rådighed med alt hvad hun behøver, både før, under og de første døgn efter fødslen, flytter jeg ind her sammen med hende når det er tid. Lige nu er det ikke tid, så hun løber med mig ned i haven, efter vi er færdige i værelset.

Vi er SÅ spændte på at se hvad Vicki gemmer på 🙂

 

De drægtige damer

Vicki dag 54 og Fay dag 45
Vicki på dag 54 og Fay på dag 45. Vi kan både se og mærke hvalpene bevæge sig i dem beggeto

De to drægtige vokser og vokser og trives strålende. De spiser med glubende appetit 3 gange dagligt, og tøffer omkring og strutter med maverne.     

Vicki dag 54 i græsset

Vicki er længst fremme. Hun er tydeligt begyndt at blive besværet af mavens tyngde. Hun vil gerne kunne springe op bagi bilen, men det kan hun ikke længere. Man kan både se og mærke hvalpene “sparke” i hende, og det er skønt at mærke de små liv.

Hun er som altid glad, og også FOR glad. Det er normalt at tæver taber en del pels i forbindelse med drægtighed, og både Fay og Vicki er da også i fældning. Vicki har tabt så meget pels på halespidsen, at den åbenbart ikke er beskyttet nok imod de hårde slag den får, når hun af bare overstadig glæde logrer så stærkt, at den banker ind i alting. Der gik hul på spidsen.

Vicki dag 54 med støddæmper på halen

Så Vicki har fået støddæmper på halen i form af skumgummi viklet med selvklæbende tensoplast. Det virker glimrende og generer hende ikke spor, hun banker stadig glad løs på alting med den glade hale, dog uden der går hul, heldigvis 🙂

Vicki er så langt henne nu at hun har fået ormekur og også den anden og sidste herpesvaccine. Hun er således ved at være klar, så skal vi blot lige blive det også 🙂

Fay sidder og “slår mave” i et tænksomt øjeblik

Fay virker lidt mere påvirket end Vicki, men det kan sagtens skyldes at hun er knapt så langt henne, så det er lidt nyere, at hvalpene bevæger sig så meget i hende. Vicki har vænnet sig til det, Fay reagerer tydeligt når de rigtigt går til den, og går i stå midt i en bevægelse, stønner og ser mægtigt indadvendt ud.

Man kan tydeligt se på Fay at der sker en masse i hende lige her i det øjeblik, hvor hun står og ser helt indadvendt ud

Man kan nemt komme til at synes det er synd for hende, men sekundet efter spurter hun med 200 km/t om kap med Kikka for at jagte en due ud af haven. Så værre er det altså ikke 🙂

Fay vil stadig meget gerne være i meget nær kontakt med mig hele tiden, og er som klistret til mig hele natten. Om dagen er jeg stadig ved at falde over hende ofte.

Fay står dag 45

Fay har lidt mere “på benene”, og er heller ikke så langt henne som Vicki, så hun er knapt så besværet. Men stor og bred er hun, så mon ikke der er nogenlunde lige mange hvalpe i de to? Det vil kun tiden vise 🙂

 

Familien hygger og putter på sofaen. Yderst til venstre er det vordende mormor og oldemor Sussi. Så er det Ida, halvsøster til Fay og bedste-veninde til Vicki. Derefter de to tykke damer, Vicki og hendes mor Fay

Pigerne har haft flere besøgende, og har flere på vej. Der er stor interesse for de kommende hvalpe, og det er dejligt at være flere om at dele spændingen. De fleste er interesserede i tæver, så vi må håbe der bliver nok til alle, men det vil kun tiden vise.

Friske og sunde hvalpe er det vigtigste, hanner eller tæver – de skal bare være velkomne til verden alle sammen!

 

Det er ganske vist – Fay er drægtig

I dag er det 5 uger siden at Fay og jeg kørte til Kastrup lufthavn og tjekkede ind hos SAS. Vi tog rejsen via Arlanda lufthavn helt op til Umeå, ca. 1200 km oppe i Sverige. Et par dage senere drog vi hjem igen. Det er nu tydeligt, at Fay fik lidt ekstra baggage med ombord til hjemturen, og det er rigtigt spændende at følge hendes voksende kuffert…

Indimellem er det lidt ligesom at se dobbelt, fordi mor og datter ligner hinanden, og begge slæber rundt på en fin, rund mavse. De er super søde sammen, og har en tendens til at lægge sig nær hinanden.

Datter Vicki til venstre 6 uger henne og mor Fay til højre 5 uger henne

De har begge stort behov for opmærksomhed, og vil gerne have at jeg tilkendegiver at jeg er klar over deres tilstand. Man kan tydeligt se lettelsen i øjnene på dem, når jeg holder på maven og siger “fiine hvalpe”. Så er det somom de finder ro – pyha, hun ved det godt.

Fay og Vicki ligger ofte nær hinanden

Både Fay og Vicki har det godt, og er med allevegne, når der ellers foregår noget. Fay følger mig lidt tættere overalt, end hun plejer, så det føles somom at hver gang jeg vender mig om, er hun lige ved mine fødder, og jeg skal passe på ikke at falde over hende.

Vicki og Fay så søde som de ligger sammen rigtigt meget med deres voksende maver

De spiser beggeto godt, og det skal de også på dette tidspunkt i drægtigheden. Man kan fornemme at det er svært at spise hele måltidet på én gang. Det er naturligt, som hvalpene vokser er der mindre plads til at fylde maven med mad. Derfor begynder vi at dele det lidt ud, så de får 3 mindre måltider i stedet for 2 større hver dag.

Her er et par billeder af Vicki’s 6-ugers mave. Hun er ubesværet og springer glad omkring, og hjælper også gerne til med gravearbejdet i buskene ude i haven 🙂

 

 

 

Drægtige Vicki i dag

Om 2 dage er Vicki 6 uger henne. I dag fandt jeg et hul under hegnet bagved syrenbuskene bagest i haven. Et stort, velgravet rundt hul, der lige passede til en cirka 6 uger drægtig mave i størrelse.

Helene vs Vicki 1-1

Vicki havde jord under neglene… graviditet hæmmer slet ikke en gårdhund!

Det gør derimod mormor Sussi, som “bestemmer” over alle de andre huller. Så man kan vel ikke fortænke Vicki i at lave sit eget.

Nu har vi hegnet af en årsag, og heldigvis har vi en stenbunke, så jeg fik hurtigt fyldt hullet op og udlignet scoringen kan man sige. De plejer ikke at grave sig ud, og ingen var forsvundet ud af hullet, så der er helt klart snarere tale om lidt rigeligt overskud af tid, lidt misundelse over Sussi’s huller, og bestemt ikke et ønske om at flygte, fordi så var de smuttet.

De to gravetøser i sofaen sammen, Ida til venstre og Vicki til Højre

Og jeg skriver “de”, fordi jeg er sikker på at Ida hjalp til, det gør hun nemlig altid, når der sker noget.

De har også hængt sammen i sofaen til aften. Vicki putter med de andre på skift og i dag var det Ida. De ser lidt for uskyldige ud…

Hun trives og har det ellers godt, den lille vordende mor Vicki. Hun spiser sin mad op igen, og maven vokser tydeligt nu. Det er ugen hvor man går fra at tænke, at det nok er et lille kuld, til at der nok er et helt normalt størrelse kuld.

Vicki’s maveprojekt 2 dage fra at være 6 uger henne

Man kunne selvfølgelig scanne, men en scanning er for det første ikke sikker, de tager jævnligt fejl omkring forudsigelser af antal hvalpe, og for det andet ville det tage glæden ved spændingen lidt fra mig. Den bedste tid er den hvor man går og mærker og gætter.

Sidst fik Vicki 4 pænt store hvalpe og hun fødte næsten en uge tidligere end ventet. Denne gang kender vi nøjagtigt dagen for ægløsningen, det gjorde vi ikke sidst.

Så i dag gætter jeg på at Vicki føder tættere på den forventede dato denne gang (Sankt Hans Aften er 63 dage fra ægløsning), og jeg gætter på at hun har 4 fine i størrelse hvalpe ligesom sidst.

Det kan godt være jeg ændrer gæt hen ad vejen, men scanner, det gør jeg ikke. Spændingen er for mig en meget stor del af fornøjelsen ved at vente hvalpe 🙂 Og hvalpe, det er der i hende Houdini-Vicki, uden tvivl.

 

At grave, eller at grave et andet sted…

Det er svært at have Dansk/svensk gårdhund uden at have huller i græsplænen og uden at miste blomsterløg i forbindelse med den ekstra efterårsgravning de tilbyder – efter man selv er færdig. Det kan i det hele taget være lidt svært at bevare en prydhave.

Hvalpe behøver ikke “lære” at grave, det kan de pr. instinkt. Det er derfor omvendt…de kan ikke lade være med at grave, fordi de er ligesom indkodet til det fra fødslen. Min idé og filosofi har derfor altid været at forsøge at lære dem hvor de gerne må grave, da jeg så ligesom bedre kan forsvare at der er steder hvor de IKKE må grave…

 Med 1 gårdhund kan det endda gå. Det er forholdsvist fair, og nogenlunde let at give dem “afløb” et andet sted, sådan at det indøves at man må grave på marken, på stranden, i skoven osv., men helst ikke i haven. “Smuttere” kan alligevel ikke undgås, fordi det er deres natur at grave efter mus, mulvarpe og mosegrise, og de ER jo spontane…

 

Her graves for alvor – efter mus. Men lystgraveri forekommer i høj grad, hvor der graves “bare fordi”

Har man så flere gårdhunde, som vi har, og ønsker en bare nogenlunde pæn have, sådan som vi forsøger at bevare, ja så har man “balladen”. Når de agerer i flok og hidser hinanden op ryger al indlæring, og de behøver kun et split sekund, så er der dømt månelandskab.

Bagest i vores forholdsvist lille have med blandet ny og ældre beplantning, findes et “buskads” af snebærbuske og syrener. Derinde er der ikke andet end jord fyldt med rødder, og bladene hænger langt ned tæt på jorden, så man kan ikke se derind.

Derinde må hundene muntre sig med at grave ligeså tosset de vil for min skyld. Når de graver dér, går det ikke ud over plænen og stauderne.

Indimellem lykkes det. Forleden hørtes tydelige “gravelyde” ude i haven, men der var ingen i syne. Med kameraet kørende fangede jeg Sussi og datter Ida i deres egen verden, derinde i syrenerne, hvor de hellere end gerne må grave.

Indimellem smider jeg en trillebør fuld jord på derinde, og sådan vedligeholder vi spændingen og jordhøjden. Det er ikke altid, at det virker, men sådan her ser det ud, når det fungerer så smukt og perfekt, som overhovedet muligt:

Det er stangsmart (og måske en anelse provokerende) at lægge sådan en video ud på min hjemmeside. Fordi det er kun et lille klip af et øjeblik, hvor tingene går lige efter “bogen”, eller efter min teori…den holder bare ikke altid…

Gravet? Mig? Nej jeg har ikke gjort noget, det er ham dér Juke…

I en mindre have uden buskads kan man eventuelt forsøge sig med en sandkasse. De findes billigt i byggemarkeder, eller man kan lave sin egen. Man kan selvfølgelig fylde den med sand, men jord eller grus kan det også være, eller måske en blanding. Jeg kender eksempler fra mine hvalpekøbere, hvor det har fungeret efter hensigten at gå og grave godbidder, lidt tyggeben, legetøj osv. ned i “sandkassen”, for ligesom at styre gravelysten derhen.

Hermed givet videre.

Vicki er drægtig

(DKCH Little Denmark’s Jive Jinger)

Selvom det først er 5 uger siden parringen i dag, så har man ikke været i tvivl i den sidste uge, om at “Vicki” er drægtig. Hun har haft en længere periode med manglende lyst til mad, og pludselig kan hun blive meget sulten. Hendes dievorter er også tydeligt lyserøde og let “oppustede”, endnu et sikkert tegn. Da hun tydeligt blev rundere om maven, uden egentlig at være særligt godt spisende, ja så giver det sig selv. Hvalpe på vej, og forventet fødsel lige omkring Sankt Hans.

Ingen tvivl om at Vicki er drægtig

Faderen er en helt fantastisk 9 år gammel han ved navn (og udstillingstitler) DKV15 DKVV16 NORDCH NORDV-14 SE V-13-14-15-16 SE V-16 & VV-16 WW-14 EUV16 EUVV16 Zkrubbe’s Lionheart.

Man kan godt fornemme den lidt “vommede” facon hun er ved at få

Han er opdrættet i Danmark, men blev solgt til Sverige som hvalp. Det var en af mine venner, der købte ham dengang, og jeg har fulgt ham siden han var helt ung. En herlig hund på alle måder. Han har hidtil kun fået et kuld hvalpe i Danmark. Jeg har glædet mig rigtigt længe til at lave dette kuld, faktisk i over et år, da vi forsøgte parring imellem de to sidste år. Vicki ville til min store skuffelse dengang ikke have noget med “Lion” at gøre.

Så i år tog vi blodprøver for ved hjælp af progesteron-niveauet at afgøre hvornår det helt rigtige tidspunkt for parring skulle være. Og så lykkedes det.

Her er lidt billeder af de to vordende forældre. Og de kommende hvalpes afstamning. Vi glæder os og tror selvfølgelig på at det bliver nogle helt fantastiske hvalpe, med to så fantastisk dejlige forældre 🙂

Ny hjemmeside og nyt domæne, men den gamle bliver stående

Min hjemmeside, www.farmdogs.net etablerede jeg i 2003. Igennem årene har jeg (selvlært) slidt med at holde den opdateret og fornyet både teknisk og indholdsmæssigt.

Nu, 14 år efter, kaster jeg håndklædet i ringen. Min gamle hjemmeside fungerer ikke hensigtsmæssigt på mobiltelefoner, tablets, Ipads osv.  Hvad værre er, den står ikke umiddelbart til at konvertere på nogen simpel eller bare nogenlunde økonomisk måde. Derudover er den besværlig at opdatere, da jeg skriver koden i html.

Så nu forsøger jeg mig med et andet og mere tidssvarende format, og en blog.

Min gamle hjemmeside bliver stående

Den gamle side indeholder hundredevis af sider og tusinder af billeder af 14 års opdræt. Alle kuldenes opvækst, information om forældre osv. Måske jeg overfører noget hertil senere, måske ikke – uanset hvad, så skal det hele selvfølgelig blive hvor det er, så man altid kan finde det. 

Derfor velkommen til, via en almindelig PC, også at besøge min gamle hjemmeside og læse lidt af alt hvad jeg har skrevet der igennem tiden. Om os, vores hunde, min filosofi om avl, træning, om vores hvalpes opvækst igennem 14 år osv. osv.

Den bliver ikke længere opdateret. Opdateringer om kommende kuld og hvalpe fra og med 2017, og alt hvad der i øvrigt sker, vil komme her på disse sider, som nu ligger på domænet http://www.kennellittledenmark.dk

Velkommen til – igen! 🙂