Vicki’s hvalpe 3 uger gamle

Første “faste” måltid og hørelse
Vicki er en dygtig mor, der passer hvalpene flot. Vægtene som de ligger fra venstre mod højre ved 3 uger er: Olivia 1169g, Oliver 1290g, Olympia 1173g og Ofelia 1140g

Pludselig kunne hvalpene høre, når vi kom ind i værelset. Hovederne blev løftet og drejet ved lyden af en stemme og straks er interessen vakt. Gårdhundehvalpe flygter ikke væk fra det uvisse af natur, de afventer med en helt rimelig mængde påpasselighed, men forholder sig roligt. Så snart de lugter og ser en hånd (skal stadig tæt på for at de kan se) bliver de ivrige og glade, gensynet er en glædelig lettelse.

Hvalpene er blevet opmærksomme på verden udenfor kassen og enkelte af dem har allerede været på springtur

Vicki passer stadig hvalpene super flot, selvom hun ikke længere ligger hos dem konstant. Hun er stadig ikke flyttet ind i sengen til os, hun vælger at ligge på sengen i kontoret tæt på hvalpenes kasse, hvor hun kan holde øje med dem. Hvalpenes vægt, stadig de største hvalpe vi nogensinde har haft, er et tydeligt bevis på, at de bestemt ikke mangler noget!

Efter at have spist første måltid, have “leget” lidt og hilst på og moslet omkring, er det tid til en omgang genopladning

Introduktion af første måltid (lidt Royal Canin starter mousse med lidt opblødt hvalpefoder og youghurt) var en success. Se videoen her forneden, det gik ret hurtigt op for hvalpene, at det var noget spiseligt, og de gik i gang med at lære kunsten at suge mad ud af en tallerken, og ikke en pat. Det går lidt tid i starten med at “patte på kanten” af tallerkenen, indtil det pludselig går op for Olympia sidst i klippet, at man kan få mere ud af at spise det oppefra 🙂 Efter de rigtigt har væltet sig rundt i maden kommer mor Vicki og får dem vasket rene, der skiftes sengetøj, og så er det dejlig at slukke efter med en tår mælk.

Indimellem har vi haft nogle på springtur fra kassen, oftest er det Oliver, men Ofelia har også været kravlet ud og vandret lidt rundt på gulvet foran kassen. Der gøres nu klar i køkkenet til flytningen, som står for. Fordi nu skal hvalpene ikke længere være isolerede, de skal til – i passende dosis – at udvide deres verden trin for trin og være med, der hvor tingene sker.

 

 

O-kuldet nu med navne

Det er ikke altid lige let at finde på navne med bestemte bogstaver, og hvad man ellers selv finder på af uskrevne “regler”. Vi har altid brugt navne på engelsk, da vi startede i USA og det har vi fortsat med i Danmark. Det var allerede 2 “regler” bogstavet O og så sproget.  Derudover har jeg altid lavet en henvisning i navnet til de medfødte stumphaler. Og så er der begrænsninger i hvor lange navnene må være, inklusive mit kennelnavn højst 35 karakterer, inklusive mellemrum…

Men igen er det lykkedes at finde på 4 navne, som vi synes passer godt på Vicki’s firlinger. Hannen kom ud baglæns, derfor med “et twist” 😉

De hedder: Little Denmark’s Oliver Of A Twist, Little Denmark’s Ofelia Out Of Tail, Little Denmark’s Odds On Olivia og Little Denmark’s Olympia Tail Over. Her er de med nye billeder.

Vicki’s hvalpe 2. uge

Det er ikke til at forstå hvor tiden forsvinder hen, men Vicki’s hvalpe er allerede 2 uger gamle i morgen.

Vicki med hvalpene 10 dage gamle i hendes krims-kramsede kasse som hun selv har tilrettelagt og indrettet

Alt går så fint, både med Vicki og med hvalpene. Vicki er en super flink mor og er hos hvalpene hele tiden. Sommetider lægger hun sig lige ud foran kassen, men ved det mindste “pib”, så er hun inde ved hvalpene igen. De vokser så det knager.

På “dag 12” havde de lige pludselig åbnet øjnene alle sammen til aften. Ofte sker det over nogle dage, hvor der først er små sprækker og derefter åbnes hele øjet, måske dagen efter. Der kan også være en dags forskel på hvalpene, det er ikke altid at det sker samme dag. Men Vicki’s hvalpe spildte ikke tiden, det var “bum” og så have de øjne alle 4.

De kan ikke se i begyndelsen, højst lys/skygge lige nu. Men det kommer langsomt over de næste dage og uger.

Vicki tester lige den nye kasse og den er straks godkendt

På “dag 13” vejer de alle over 800 g. De har nu fået deres første ormekur. Deres negle vokser hurtigt, og de blev klippet i dag for første gang. Man kan se at de begynder at forsøge at komme lidt op på forbenene. Når de har kræfter til at trække sig op, synes jeg ikke de skal hænge fast i noget med neglene. Og nu kommer der nemlig noget at hænge fast i samtidig…

Det er tid til udskiftning af kassen til en større. Dels skal de i gang med den tidligste renlighedstræning, og dels skal de have bedre plads til at bevæge sig på. Når hvalpe bliver et par uger gamle begynder de selv at kunne tisse og lave. Indtil da, er de afhængige af at moderen stimulerer blære og tarm ved at slikke dem på maven. Fra det tidspunkt, hvor de selv kan eliminere, kravler de instinktivt væk fra det sted, hvor de sover.

Hvalpene finder sig straks tilrette i den nye kasse

Her er vi klar med en opdelt kasse med to forskellige underlag. Det er så simpelt…aviser i den ene ende, og tæppe i den anden. De indøver således fra nu af helt af sig selv, at tisse og lave på aviser som underlag…

Kassen testes af Vicki og er straks godkendt, og uden det mindste vrøvl, flyttede den lille familie ind i deres nye kvarterer.

Her er individuelle billeder af Vicki’s 4 hvalpe da de var 10 dage gamle:

Og her et udvalg af billeder af kuldet på “dag 12”:

De drægtige damer

Vicki dag 54 og Fay dag 45
Vicki på dag 54 og Fay på dag 45. Vi kan både se og mærke hvalpene bevæge sig i dem beggeto

De to drægtige vokser og vokser og trives strålende. De spiser med glubende appetit 3 gange dagligt, og tøffer omkring og strutter med maverne.     

Vicki dag 54 i græsset

Vicki er længst fremme. Hun er tydeligt begyndt at blive besværet af mavens tyngde. Hun vil gerne kunne springe op bagi bilen, men det kan hun ikke længere. Man kan både se og mærke hvalpene “sparke” i hende, og det er skønt at mærke de små liv.

Hun er som altid glad, og også FOR glad. Det er normalt at tæver taber en del pels i forbindelse med drægtighed, og både Fay og Vicki er da også i fældning. Vicki har tabt så meget pels på halespidsen, at den åbenbart ikke er beskyttet nok imod de hårde slag den får, når hun af bare overstadig glæde logrer så stærkt, at den banker ind i alting. Der gik hul på spidsen.

Vicki dag 54 med støddæmper på halen

Så Vicki har fået støddæmper på halen i form af skumgummi viklet med selvklæbende tensoplast. Det virker glimrende og generer hende ikke spor, hun banker stadig glad løs på alting med den glade hale, dog uden der går hul, heldigvis 🙂

Vicki er så langt henne nu at hun har fået ormekur og også den anden og sidste herpesvaccine. Hun er således ved at være klar, så skal vi blot lige blive det også 🙂

Fay sidder og “slår mave” i et tænksomt øjeblik

Fay virker lidt mere påvirket end Vicki, men det kan sagtens skyldes at hun er knapt så langt henne, så det er lidt nyere, at hvalpene bevæger sig så meget i hende. Vicki har vænnet sig til det, Fay reagerer tydeligt når de rigtigt går til den, og går i stå midt i en bevægelse, stønner og ser mægtigt indadvendt ud.

Man kan tydeligt se på Fay at der sker en masse i hende lige her i det øjeblik, hvor hun står og ser helt indadvendt ud

Man kan nemt komme til at synes det er synd for hende, men sekundet efter spurter hun med 200 km/t om kap med Kikka for at jagte en due ud af haven. Så værre er det altså ikke 🙂

Fay vil stadig meget gerne være i meget nær kontakt med mig hele tiden, og er som klistret til mig hele natten. Om dagen er jeg stadig ved at falde over hende ofte.

Fay står dag 45

Fay har lidt mere “på benene”, og er heller ikke så langt henne som Vicki, så hun er knapt så besværet. Men stor og bred er hun, så mon ikke der er nogenlunde lige mange hvalpe i de to? Det vil kun tiden vise 🙂

 

Familien hygger og putter på sofaen. Yderst til venstre er det vordende mormor og oldemor Sussi. Så er det Ida, halvsøster til Fay og bedste-veninde til Vicki. Derefter de to tykke damer, Vicki og hendes mor Fay

Pigerne har haft flere besøgende, og har flere på vej. Der er stor interesse for de kommende hvalpe, og det er dejligt at være flere om at dele spændingen. De fleste er interesserede i tæver, så vi må håbe der bliver nok til alle, men det vil kun tiden vise.

Friske og sunde hvalpe er det vigtigste, hanner eller tæver – de skal bare være velkomne til verden alle sammen!

 

Drægtige Vicki i dag

Om 2 dage er Vicki 6 uger henne. I dag fandt jeg et hul under hegnet bagved syrenbuskene bagest i haven. Et stort, velgravet rundt hul, der lige passede til en cirka 6 uger drægtig mave i størrelse.

Helene vs Vicki 1-1

Vicki havde jord under neglene… graviditet hæmmer slet ikke en gårdhund!

Det gør derimod mormor Sussi, som “bestemmer” over alle de andre huller. Så man kan vel ikke fortænke Vicki i at lave sit eget.

Nu har vi hegnet af en årsag, og heldigvis har vi en stenbunke, så jeg fik hurtigt fyldt hullet op og udlignet scoringen kan man sige. De plejer ikke at grave sig ud, og ingen var forsvundet ud af hullet, så der er helt klart snarere tale om lidt rigeligt overskud af tid, lidt misundelse over Sussi’s huller, og bestemt ikke et ønske om at flygte, fordi så var de smuttet.

De to gravetøser i sofaen sammen, Ida til venstre og Vicki til Højre

Og jeg skriver “de”, fordi jeg er sikker på at Ida hjalp til, det gør hun nemlig altid, når der sker noget.

De har også hængt sammen i sofaen til aften. Vicki putter med de andre på skift og i dag var det Ida. De ser lidt for uskyldige ud…

Hun trives og har det ellers godt, den lille vordende mor Vicki. Hun spiser sin mad op igen, og maven vokser tydeligt nu. Det er ugen hvor man går fra at tænke, at det nok er et lille kuld, til at der nok er et helt normalt størrelse kuld.

Vicki’s maveprojekt 2 dage fra at være 6 uger henne

Man kunne selvfølgelig scanne, men en scanning er for det første ikke sikker, de tager jævnligt fejl omkring forudsigelser af antal hvalpe, og for det andet ville det tage glæden ved spændingen lidt fra mig. Den bedste tid er den hvor man går og mærker og gætter.

Sidst fik Vicki 4 pænt store hvalpe og hun fødte næsten en uge tidligere end ventet. Denne gang kender vi nøjagtigt dagen for ægløsningen, det gjorde vi ikke sidst.

Så i dag gætter jeg på at Vicki føder tættere på den forventede dato denne gang (Sankt Hans Aften er 63 dage fra ægløsning), og jeg gætter på at hun har 4 fine i størrelse hvalpe ligesom sidst.

Det kan godt være jeg ændrer gæt hen ad vejen, men scanner, det gør jeg ikke. Spændingen er for mig en meget stor del af fornøjelsen ved at vente hvalpe 🙂 Og hvalpe, det er der i hende Houdini-Vicki, uden tvivl.

 

Vicki er drægtig

(DKCH Little Denmark’s Jive Jinger)

Selvom det først er 5 uger siden parringen i dag, så har man ikke været i tvivl i den sidste uge, om at “Vicki” er drægtig. Hun har haft en længere periode med manglende lyst til mad, og pludselig kan hun blive meget sulten. Hendes dievorter er også tydeligt lyserøde og let “oppustede”, endnu et sikkert tegn. Da hun tydeligt blev rundere om maven, uden egentlig at være særligt godt spisende, ja så giver det sig selv. Hvalpe på vej, og forventet fødsel lige omkring Sankt Hans.

Ingen tvivl om at Vicki er drægtig

Faderen er en helt fantastisk 9 år gammel han ved navn (og udstillingstitler) DKV15 DKVV16 NORDCH NORDV-14 SE V-13-14-15-16 SE V-16 & VV-16 WW-14 EUV16 EUVV16 Zkrubbe’s Lionheart.

Man kan godt fornemme den lidt “vommede” facon hun er ved at få

Han er opdrættet i Danmark, men blev solgt til Sverige som hvalp. Det var en af mine venner, der købte ham dengang, og jeg har fulgt ham siden han var helt ung. En herlig hund på alle måder. Han har hidtil kun fået et kuld hvalpe i Danmark. Jeg har glædet mig rigtigt længe til at lave dette kuld, faktisk i over et år, da vi forsøgte parring imellem de to sidste år. Vicki ville til min store skuffelse dengang ikke have noget med “Lion” at gøre.

Så i år tog vi blodprøver for ved hjælp af progesteron-niveauet at afgøre hvornår det helt rigtige tidspunkt for parring skulle være. Og så lykkedes det.

Her er lidt billeder af de to vordende forældre. Og de kommende hvalpes afstamning. Vi glæder os og tror selvfølgelig på at det bliver nogle helt fantastiske hvalpe, med to så fantastisk dejlige forældre 🙂