Man har en plan, til man har en ny…

Egon havde altid en plan. Og det plejer jeg også at have. 2026 er ingen undtagelse, men…

Der går utroligt mange overvejelser ind i planlægningen og valg af forældre til kommende hvalpekuld. Og jo mere vi ved, des større ansvar har vi.

Hundeavl på min måde er ikke altid noget, der lader sig planlægge i hver eneste fastlagte detalje lang tid frem. Især ikke hvis man lader biologien, foranderligheden og den viden, man konstant tilegner sig råde.

Jeg har altid ideer i mit hovede, men planen udfolder sig løbende foran mig som en sti, der konstant ruller sig ud. Det sker over tid, og retningen ændrer sig jævnligt. Sommetider ender stien blindt, og så står man der og glor. Herfra må der noget research-arbejde og tankevirksomhed til, for at finde retningen videre frem. 

Avl er ikke kun sammensætning af 2 hunde og deres stambog. Det er også et levende, mange-dimensionelt “væsen”, som kræver hensyn til en masse egenskaber og indhold. Det udvikles og udfolder sig over tid. Lidt som et maleri, der hele tiden får nye penselstrøg, fordi der kommer nye farver på paletten.

Den viden vi har fået med hjælp af DogsGlobal databasen giver et ansvar for racen. Nu får vi pludselig viden “sort på hvidt” hvad konsekvensen af en parring har for races genetiske diversitet. Samtidig får vi også viden om de kommende hvalpes mulighed for at bidrage – eller ikke. I det viste eksempel får racen ikke genetisk diversitet ud af kombinationen.

Jeg laver aldrig et kuld hvalpe, uden at vide, hvad jeg kunne tænke mig at gøre med den næste generation på forhånd. Men virkeligheden er, at det er yderst sjældent, at den tanke er blevet til virkelighed…nogle gange kom planen i effekt 2 generationer senere. Men jeg har mange gange lavet tæver eller hanner med tanke på noget bestemt jeg kunne tilføre dem senere hen, uden at gøre det. Fordi da hunden stod der som voksen, kunne der gøres noget, der var endnu bedre…

Fra en hvalp bliver født, og til man (kun måske!) tager den i avl, sker der så mange ting. Nogle af de hvalpe, man beholder, ender med slet ikke at komme i avl. Virkeligheden er jo sådan, at man under ingen omstændigheder kan vælge en hvalp til avl. KUN voksne hunde, kan vælges til eller fra avl. Så hver gang man beholder en eller flere hvalpe, så er det et nyt sats, som ikke altid ender med hvalpe i næste generation. Fordi ingen krystalkugle kan sige med sikkerhed, hvordan en hvalp vil udvikle sig.

Sådan et kuld er straks mere spændende at lave. Tæven er “orange” og bidrager dermed negativt til racens genetiske diversitet, men DogsGlobal fortæller os med hvilke hanner hun kan kombineres i avl, således at resultatet bliver positivt på diversitetskontoen. Kommende hvalpe fra denne kombination vil kunne øge racens genetiske diversitet, hvis de kommer i avl.

Og imens en hvalp vokser til og bliver voksen, udvikler ikke kun hvalpen sig, men også verden omkring os. Vi lærer nye ting hele tiden. At have viden, er at bære et ansvar.

Når jeg gerne vil lave en ny generation, så tænker jeg ikke kun på, hvad jeg selv gerne vil med dét. I første omgang jo, men inden jeg endeligt står med den voksne tæve og beslutter mig for en kombination, så tænker jeg også på, hvilke hvalpe jeg kan lave med den tæve, som kan gøre gavn for andre. Fordi hvorfor bruge en masse tid og kræfter på at udtænke parringskombinationer til videre avl, hvis ikke det kommer andre, end mig selv til gode? Nogle gange kan det være nødvendigt, men hvis jeg kan, vil jeg samtidig virkelig gerne forsøge at skabe noget, der kan bidrage positivt til racen, såfremt, ifald hvalpene udvikler sig optimalt med tiden. Og i 2026, der kan jeg lige nøjagtigt tage højde for også dét.

I 2025, er vores population af Dansk/svensk gårdhunde i det meste af verden lagt i en database ved navn DogsGlobal. Databasen giver os ny viden om alle hundenes slægtskabsgrad med resten af racen.

Det er det vigtigste avlsværktøj vi nogensinde har haft, idét vi nu på forhånd kan få beregnet, om de hvalpe vi overvejer at sætte i verden, vil bidrage med genetisk diversitet til vores race, eller om det “koster” tab af genetisk diversitet at lave dem. 

Intet er så vigtigt, som ansvaret for hver eneste hund vi sætter i verden. Jeg har ikke en krystalkugle, som fortæller hvad der kommer, men det er vigtigt for mig, at overveje alle aspekter, og hele tiden være beredt på at ændre tidligere planer. Her sidder Lilje-Vanilje og jeg lige og fintænker lidt sammen, omkring kommende gran-niecer og nevøer.

Hvorfor er dét nu lige pludselig vigtigt? Jo, det er det fordi jo mere genetisk diversitet der findes i en hunderace, des mindre risiko er der, for at racen udvikler racespecifikke genetiske sygdomme. Så udvidelse eller bevarelse af så stor genetisk diversitet, som overhovedet muligt, vil samtidig bidrage til muligheden for at bevare racen sund og frisk, også i fremtiden.

Den viden vi nu har fået via DogsGlobal databasen er ikke en viden vi har haft tidligere. Muligheden for at regne det ud, har vi heller ikke haft. Der er nemlig overraskelser i DogsGlobal både den ene og den anden vej i forhold til forventningerne.

Så uanset der nok har formet sig lidt planer for kommende kuld, så vil undertegnede gerne melde mig ind i den nye “klub” af opdrættere, som efter lanceringen af DogsGlobal, har valgt at ændre planer. Og det er en stor tilfredsstillelse, at få mulighed for at tage dét ansvar!

Fordi jeg også vil tilgodese racens genetiske diversitet i mit næste træk, og jeg ved nu, at det ikke vil ske med de tidligere planlagte parringer.

I bogstaveligste forstand findes der rigtigt meget i vores ældre hunde, som kan hjælpe de nye, kommende generationer. Det ser jeg meget nøje på i forbindelse med planlægningen af min 2026-generation.

Så derfor er planerne selvfølgelig i gang med at blive reviderede, fordi prioriteringen er klar: Kennel Little Denmark’s 2026-generation skal kunne bidrage positivt til racens genetiske diversitet.

Vi har brug for alle hundene så vidt muligt i avlen af mange forskellige grunde. Diversitet er kun én ting mere iblandt de mange egenskaber i en avlshund, som nu kan vurderes og benyttes til opstilling af kriterier for avlspartner. Og nu kan vi let se på hvilken måde vi kan kombinere dem, sådan at den næste generation kan bidrage til diversiteten.

For mine forhåbentligt kommende 2026 kuld  skuer jeg baglæns og får stor lyst til at fiske nogle gamle gener frem, som jeg ikke synes er blevet brugt nok. I nogle af de gamle hunde ser jeg ikke alene ønskelige typemæssige kvaliteter, der finder vi også det sikreste vidnesbyrd for sundhed, nemlig det virkelige liv. Unge hanner er altid spændende at få i avl, men det er kun de gamle, der allerede har bevist, at de kunne leve et langt og sundt liv. 

Planen er klar: I 2026 sigter vi som sædvanlig efter at lave hvalpe, der er “hele pakken” – inklusive (men ikke begrænset til) racens oprindelige formål.

Planen er først nu, helt klar: Vi skal som sædvanlig have hvalpe, som er “hele pakken” d.v.s. rigtige i hovedet med godt temperament, og typisk for racen. De skal være sunde og helst leve lange, gode liv. OG med den nyeste viden vi netop har fået sort på hvidt, så skal de kunne bidrage til kommende generationer med genetisk diversitet. Således at jeg allerede på forhånd ved, at hvis de kommer i avl engang, kan de hjælpe med at tilføre genetisk diversitet til populationen, og dermed også bidrage til at bevare racen sund, mange år frem i tiden.

Bliver de samtidig potentielt smukke repræsentanter for deres race, så er det bestemt ingen skam, men det er aldrig det vigtigste.

Så nu får vi se, forhåbentligt ender det skidegodt Egon! 🙂  – stay tuned.

 

Berta er hele pakken: Sundhed, funktion, mentalitet og skønhed.
Og hvalpeplaner 2025

18 måneder gammel, Little Denmark’s Zorro’s Zista, aka Berta

Lad os introducere vores fremtidige planer, og den unge generation, som skal bære fremtiden. Den mest elskelige, livslykkelige lille pige…

Til daglig er hun kendt som Berta, på hendes stambog kaldte jeg hende Little Denmark’s Zorro’s Zista.

Jeg elsker alt ved denne video, der viser et af de mange daglige “stand-off” med katten Flora. Det er vildt så musestille Berta kan stå, og SÅ er der ellers smæk på, når de begge springer!

Berta lever som en rigtig gårdhund. Hun bor midt i en perle på jord, nemlig på den økologiske blomsterfarm kendt som Frida’s Have. 

Bedste venner og puttekammerater foran brændeovnen. Berta sammen med senior gårdhund Frida og katten Flora

Her bor endvidere senior gårdhunden Frida, Berta’s legekammerat og putteven, Katten Flora, en flok moskusænder, 2 galloway køer, en flok får og en blind fritløbende kanin. Endvidere en flok høns. 

Berta lever frit på gården, hvor hun gør livet utrygt for mus og forbipasserende rotter. På denne måde passer Berta et fornemt job som rigtig gårdhund. Hun indeholder de nødvendige og ønskværdige instinkter og det temperament, som en rigtig gårdhund behøver, for at kunne opfylde funktionen. 

Hun er aktiv dagen lang og holder sig således i stram form. Hun hilser alle besøgende overstrømmende velkommen og følger glad med overalt hvor der er lidt aktivitet. I hjemmet elsker hun som enhver gårdhund at putte tæt, både med sine mennesker, og med Frida og Flora. 

Berta og jeg selv på podiet i Zagreb ved Verdenshundeudstillingen i April 2024, hvor hun vandt den fornemme titel WJW24 (Verdens junior vinder 2024). På de nyere billeder af Berta ses det tydeligt at hun ikke længere er helt så ranglet, fordi hun er i udvikling, og er ved at “vokse sammen”

Berta er 7. generation Little Denmark’s i lige tævelinje siden vores første gårdhund, Maddy. Men hun er meget mere end dét. Fordi hendes far er også Little Denmark’s.  Nemlig 5. generation.

Sammen med mig og en mindre flok andre hunde, har hun været på udstillinger. Senest en tur til Kroatien, hvor hun blev Junior Verdensvinder 2024. WJW24. 

Berta har også været hjemme hos os flere gange i forbindelse med udstillinger, og hun har overnattet her sammen med husets øvrige flok.

 

 

Hjemme hos os i vores flok er Berta tryg og glad for at være, og fuldt ud anerkendt af de andre hunde, som en naturlig del af flokken.

Kendetegnende for hende er, at hun bare altid er glad, åben og tryg i alle situationer. Uanset om det er på rejse i bilen, ombord på en færge, i en hal fyldt med hundeglam i Zagreb, eller herhjemme i flokhierakiet. Hun har bare en imponerende kernesund og naturlig tilgang til hele livet, også alt dét hun aldrig har set eller prøvet før.

Nu er hun 18 måneder gammel, og ikke længere junior. Vi ser tydeligt at hun er i fysisk udvikling, og det ranglede teenage præg begynder at samles til en unghund. 

Berta er en rigtig lille lykkepille at være sammen med, man kan simpelthen ikke være i dårligt humør i hendes selskab. Sprudlende, kærlig, hengiven, intelligent, morsom, legesyg, kælepotte, og ikke mindst en lynhurtig  gnaver-dræber. I tilgift en smuk, ung gårdhundetæve, som man bestemt ikke kan få ondt i øjnene af at se på. Således repræsenterer Berta alt dét, som jeg som opdrætter igennem mere end 20 år har stræbt efter at bevare manifestere i racen, via min avl. 

DKCH ROV24 NobleNielsNeo, en rigtig gårdhund og “hele pakken” – funktion, mentalitet, sundhed og eksteriør.
“Neo” med det korrekte, fine, lille, trekantede hovede, med det milde og intelligente udtryk, som altsammen tilhører racens adelsmærke.

 I 2025 er det planen at Berta skal have et kuld hvalpe her hos os. Faderen til hendes hvalpe er også en rigtig gårdhund, og bor på en gård, hvor han opfylder funktionen som sådan. Ovenikøbet er han også en af flere effektive  hunde, der deltager i sit menneskes job som professionel skadedyrsbekæmper. Hans far kommer her fra os, så med kombinationen får vi lidt tilbage af vores egne kendte linjer. Dog er de to ikke spor nært beslægtet, da indavlsgraden er 0 % regnet på 3 generationer.

Han er dansk udstillingschampion og besidder alle de samme egenskaber, som Berta – både ude som gårdhund, og inde som familiehund. 

Jeg glæder mig usigeligt til – nu i 8. generation – at kombinere disse 2 hunde i bestræbelserne på fortsat at bevare de egenskaber vi for over 20 år siden, faldt for ved denne helt fantastiske race: Sundhed, funktion, temperament og skønhed. Således forventes næste generation at sikres via disse 2 fantastiske forældrehunde. De besidder i hvert tilfælde beggeto samtlige egenskaber i rigt mål.

Begge forældre er frie (N/N) for øjensygdommen PLL, så alle hvalpene bliver dermed også frie.

C-kuld nr. 2

Den 25. Februar kom Brita’s og Absalons hvalpe til verden.

Det er ikke altid at tingene går lige på en snor, når man har med biologi at gøre. Og dette bliver vi indimellem mindet om på den hårde måde!

Brita havde fine veer, og har også tidligere født 2 fine kuld selv. Men denne gang kom der bare ingen hvalpe. På et tidspunkt måtte jeg træffe den eneste rigtige beslutning at komme afsted med hende til vagtdyrlægen. Jeg endte sådan set med selv at hjælpe den første hvalp ud, som desværre viste sig ikke at kunne reddes, trods ihærdigt genoplivningsarbejde fra klinikkens side. Da jeg hurtigt konstaterede at den næste hvalp ville komme baglæns og lå meget langt oppe, og jeg kunne se at Brita allerede var godt træt, afgjorde jeg at resten skulle ud ved kejsersnit. 

Der viste sig kun at have været 4 ialt, så vi endte med 3 levende hvalpe, 2 hanner og 1 tæve.

Alle 3 hvalpe var reserveret på forhånd, idét jeg har en aftale om at sameje tæven med Kennel Sniberup’s i Sverige. Et samarbejde jeg ser meget frem til.

Little Denmark’s Cargo Choice by Chance som fremover bliver kaldt for Choice. Denne skønne lille pige vil blive samejet med Kennel Sniberups i Sverige. Vi ser frem til at følge Choice tæt i dette samarbejde.
Little Denmark’s Check-in the Change, fremover kaldet Frederik, flytter til sin far Absalon i Norge. Også ham glæder vi os til at følge tæt.
Little Denmark’s Cockpit Challenge fremover kendt som Zuko, er flyttet til Maine i USA til en familie vi har kendt igennem 19 år, fordi de købte deres første gårdhundehvalp hos os (dengang i Wyoming) i 2005. Emma blev næsten 18 år gammel. Zuko skal passe en gård med heste og mange andre dyr, og vi har allerede rig lejlighed til at følge alle hans bedrifter og træning.

Den ene han flytter til sin far i Norge, og den anden er afhentet af en familie i USA, som jeg for snart 19 år siden solgte deres første gårdhundehvalp til. Emma, som hun hed, var fra mit 2. kuld gårdhunde i 2005 og hun blev næsten 18 år gammel. 

Det er både rørende og helt vidunderligt, at have lært en familie at kende igennem 18 års tæt kontakt, og at de føler sig så tæt knyttet til os og min avl, at de rejser helt til Danmark efter den næste familiehund. 

Tak til Signe Jensen, Norge for de fantastiske fotos af trekløveret!

 

Vi har kigget til Brita’s kommende hvalpe

Torsdag d. 8. februar kom Brita en tur forbi på mit arbejde. Her nørder vi temmeligt meget i ultralydsscanning af drægtige tæver. På forskellige tidspunkter i drægtigheden kan vi se forskellige ting. Tidligst i drægtigheden kan vi typisk bedst tælle fostrene og her senere hen, kan vi se nogle andre og mega sjove detaljer. 

Brita er på billedet 2 uger fra termin og godt rund. Men hun er stadig glad, kæk, adræt og fuld af vigør, fordi drægtighed er ikke en sygdom. Brita er bare en fysisk og mentalt sund og frisk lille hundemor, som nyder al opmærksomhed hun kan få.

Vores dygtigste scanningsekspert ville nu alligevel gerne give et bud på antal, og i dag så vi helt sikkert 5 hvalpe i Brita. Hun er også godt tyk, så det er næsten en lettelse, at der ikke kun er 4, fordi så ville de muligvis blive meget store at føde.

En af de meget unikke detaljer vi også kan se ved de lidt sene ultralydsscanninger er kønnet på nogle af hvalpene. Jeg skriver nogle af hvalpene, fordi det kræver nemlig at de vender den helt rigtige vej, for at man kan se det. Det er ikke let, og hvalpene er ganske aktive indeni deres fosterblærer, så selvom de måske et kort sekund vender rigtigt, så er det ofte ikke længe nok, til at vi kan nå at se lige dét, der gør at vi kan afgøre kønnet.

Et fantastisk fint og skarpt scanningsbillede, der viser en hvalps hovede og kranium. Billedet er så detaljeret, at man tydeligt kan se hjernen og de to hjernehalvdele. Jeg plejer at sige, at med sådan en fin hjerne allerede, så kan det da kun være en tæve 🙂

Men i dag kunne vi se køn på 3 af de 5 hvalpe. Vi så helt sikkert 2 hanner og 1 tæve. 

De sidste 2 bevarer vi spændingen om, fordi de var åbenbart lidt generte og ville ikke vise os deres køn 🙂 

Men det gør heller ikke spor, det er dejligt at der stadig er lidt spænding tilbage, som først udløses ved fødslen.

Nu scanner vi ikke igen, men Brita har fået 2. Herpesvaccine, en vaccine man giver 2 gange i drægtigheden for at beskytte hvalpene. Så nu er nedtællingen for alvor igang.  Det bliver så spændende at byde velkommen til disse 5 nye små liv.

 

Det er ganske vist – Brita bager babyer :-)

Brita, DKCH SECH KLBCH KBHJV19 DKJV19 DKJUCH BORNHV22 Little Denmark’s Riff Raff Rita

 I dag blev spændingen udløst, og vi fik vished. Brita er drægtig.

Absalon og Brita har gjort det godt i lufthavnen i Norge og trods snestorm i Oslo.

På en tidlig udtralydsscanning, 24 dage efter hendes ægløsning og 21 dage efter parringen i Norge, så vi med ret stor sikkerhed 4 fostre. Det kan ikke udelukkes at der gemte sig en enkelt hvalp mere, så det er muligt, at der endda er 5 hvalpe i Brita.

Selvom “boblerne” var meget små på scanningen, så kunne vi allerede se hvalpene og deres hjerteslag. Det er lige vidunderligt og forunderligt hver gang at se de allerførste billeder af de små nye liv.

Det var en stor og glædelig nyhed. Så ved jeg at der er nogle derude, som håber på hhv. han eller tæve – jeg håber selvfølgelig at fordelingen hanner/tæver opfylder alle ønsker, men først og fremmest håber jeg bare at resten af drægtigheden og fødslen går godt uden komplikationer. Og så glæder vi os til små liv i huset endnu engang.

Forventet termin er d. 26. februar.

 

VIPpen er drægtig

Allerede fra de var hvalpe, havde Trooper og VIPpen et særligt bånd. På den måde foreslog de  ganske tidligt, at de selv syntes de var et godt match for hinanden.

I november havde VIPpen et par stævnemøder med Trooper…

De to er begge født hos os, men fra to meget forskellige kuld. Trooper kom ud for en forfærdelig ulykke, kun 6 uger gammel, og brækkede skulderen.

Med et meget komplieret brud, i endnu meget bløde og ufærdige knogler, var der stor risiko for, at selv en operation, ikke ville give et godt resultat. Det er meget risikabelt at lægge så ung en hvalp i narkose, og selv hvis dét kunne lykkes, og man kunne fiksere bruddet, så ville han være utroligt skrøbelig i mange uger, og i stor risiko for selv at ødelægge det, før det var vokset ordentligt sammen.

Vi valgte alligevel at gøre alt, og lade Trooper operere. Og tog opgaven på os, at holde ham i ro i en lillebitte kasse i mange uger, hvor han var med mig på arbejde, og sov ved min seng, og hvor jeg bar ham ud i kort snor på lufteture hver anden time døgnet rundt. Efter 6 uger måtte han opereres igen, idét alle skruerne fra første operation var gået løs og måtte fjernes.

Det var en kæmpe opgave med sådan en lille hvalp, der hurtigt blev frisk og fuld af krudt, mere end godt var for ham selv. Han fik da også lavet et skred i bruddet, men knoglerne voksede sammen, og han blev hel.

I dag er han en voksen sprudlende livsglad hund, der sagtens kan klare en løbetur ved cyklen på 4-5 km. Han er fantastisk glad og fuld af spilopper, og samtidig en dejlig kærlig puttehund. At se ham nyde livet, gør det alt arbejdet værd, at have reddet det for ham.

Og nu skal Trooper være far. Til VIPpens hvalpe. Det føles næsten somom vi lever i et Disney-eventyr, fordi historien bag er så fantastisk speciel.

Da Trooper kom ud af kassen, fulgte et meget langt forløb med genoptræning, svømning, kiropraktiske behandlinger osv. Derfor blev han jo noget længere hos os, end han ellers ville have gjort.

Og allerede dengang, så vi et særligt bånd imellem VIPpen og ham. På den måde, foreslog de i grunden ganske tidligt selv, at det måske en dag skulle være “de to”. Slægtsmæssigt giver det fin mening, og efterhånden som de er blevet voksne, passer de også virkeligt godt sammen på alle andre måder.

De supplerer hinanden så fint. Trooper kender ingen begrænsinger, VIPpen foretrækker at vi gør ting sammen, så er hun stærkest. Begge elsker at putte og hygge, og at komme med, hvor der sker noget. VIPpen er en vidunderlig hund at træne med, letlært og meget motiveret – næsten lidt bekymret for at gøre noget forkert, hun vil så gerne gøre sit allerbedste for at man skal blive glad.

Også bag disse to findes der en slægt af langtlevende og friske hunde. Begge er testet fri for øjensygdommen PLL, dermed ved vi at deres hvalpe også er PLL fri via arv.

Vi glæder os rigtigt meget til at byde Trooper og VIPpens hvalpe velkommen til verden, omkring midt i januar 2023.

Første kig ind til vores Z-kuld

Og så blev spændingen og ventetiden udløst…vores dejlige lille “Dimsen” er drægtig. Det betyder at vi venter hvalpe ca. en uge efter nytår i januar 2023. Hvalpene er 7. generation, som vi selv har opdrættet her hos os, siden vores allerførste gårdhund, Maddy.

Allerede i weekenden før scanningen havde vi en stærk mistanke om at parringen havde båret frugt. Dimsen havde ikke lyst til sin morgenmad, da vi skulle afsted på årets sidste udstilling, gårdhundeklubbens juleudstilling.

Men dagens godbidder, som bestod af kogt kylling, tørret lever og lammepølse gled udmærket ombord. Lidt uregelmæssig og vigende apetit, kan sagtens være et tidligt tegn på drægtighed.

Dimsen blev 2. bedste tæve efter sin mor, fik CERT, og dermed kunne hun pludselig titulere sig som Dansk Champion, DKCH. Ved scanningen dagen efter, tilføjede hun titlen “vordende moder” til CV’et…

Faderen til hvalpene har vi også opdrættet her hos os, det er nemlig sødeste “Eze”, Little Denmark’s VIP Vagabond Viking. Eze med det glade, velbalancerede og stabile sind, som elsker alt og alle. Født med verdens største “Ja-hat” på. Vi har endnu ikke opdaget noget, som Eze ikke kan lide, når bare vi gør det sammen. Om det er skovtur i regnvejr, eller ragnarok på udstilling i Herning Messecenter med tusinder af hunde, det kan komme ud på ét, han synes det er vidunderligt altsammen.

Både Eze og Dimsen er testet fri for øjensygdommen PLL, og dermed ved vi på forhånd at vores kommende hvalpe også er fri via arv.

Arhj, hvor vi glæder os. Vi følger Dimsen tæt med scanninger løbende igennem drægtigheden, hvilket er meget spændende. Dimsen er ligesom flere andre af vores piger før hende, med til at hjælpe scanningseksperterne på Canicold International med at kunne udfærdige endnu mere præcise grafer, til nøjagtig datering og beregning af termin for racen Dansk/Svensk gårdhund.

Begge forældre er ukomplicerede hunde, som er top sociale. De er kontaktsøgende og elsker alle mennesker og følger sig trygge i ethvert selskab, i alle de situationer vi har bragt dem i. De er sunde og friske og har en slægt bag sig af hunde, der har været langt levende og aktive, selv i en høj alder. De elsker at lege med legetøj, og er derfor lette at skabe og bevare kontakt til i træningssammenhæng. Og så er de naturligvis vældigt godt begavede begge to.

Endelig hvalpe i støbeskeen

Et par af vores dejlige unge tøser, pønser på famileforøgelse. Vi håber …

Vi har nydt næsten et helt år, dedikeret til vores hundeliv med hundene. Det var skønt at holde sommerferie og for en gangs skyld ikke være afhængig af at skulle være hjemme og passe hvalpe dagen lang.

Men nu her sidst på året da de unge “piger” er kommet i løbetid, begynder planerne også at komme på plads, og spændingen stiger.

Følg med her på siden, da der vil komme nyheder, så snart vi har noget konkret at fortælle. Og er du interesseret i at komme i betragtning til en af vores hvalpe, som vi håber bliver en realitet, og rejseklar i foråret 2023, så er det et rigtigt godt tidspunkt at kontakte mig på nu, før det går løs 🙂

Info til dig, der søger hvalp i 2020

At ringe for at reservere en hvalp, er at begynde helt bagvendt for mig….købere findes der i 100-vis af. Det rigtige hjem, findes der kun 1 af til hvert individ…først til slut i processen, overvejer jeg at reservere en hvalp til rette vedkommende. Det er efter vi har lært hinanden godt at kende, og er blevet enige om sammen, at vi synes det er en god idé.

Du har fundet min hjemmeside, fordi du har set jeg har hvalpe.

De hvalpe jeg har nu har allerede nye hjem. Og jeg bliver kimet ned af folk, der ønsker sig en hvalp. Jeg vil gerne hjælpe gode, søde og seriøse familier så godt jeg kan, men der skal en vis portion tålmodighed til, fordi det bliver altså ikke nu, i denne omgang. Hvis du eventuelt er interesseret i en fremtidig hvalp, så er du velkommen til at læse videre.

Lige p.t. skal du fange min opmærksomhed iblandt mange andre. Der er antalsmæssigt for tiden 25-30 potentielle købere til hver eneste hvalp, så jeg vælger kun dén, som jeg synes passer allerbedst til lige netop den hvalp. Det kan jeg af gode grunde ikke vide noget om, før de er født og har nået en vis alder. Så vi har god tid..

Hvalpe er ligeså forskellige som søskende i mennesker, derfor er det slet ikke ligemeget hvor den enkelte hvalp havner, tværtimod, og det er mit ansvar, at hver familie passer præcis til den af mine hvalpe, de ender med at tage med hjem til sin tid.

Vi gør ingenting hurtigt her i forbindelse med placering af hvalpe. Jeg har tværtimod som nævnt masser af god tid, mine hvalpe er mine hunde, indtil jeg beslutter noget andet. Jeg har heller intet behov for at de skal rejse herfra til en bestemt tid, de kan tværtimod blive hos os, ligeså længe det tager, at have den helt rigtige familie klar, til lige netop den enkelte hvalp. Når hvalp og familie passer sammen fra begyndelsen, får begge parter mest mulig glæde i livet sammen i de kommende forhåbentlig 12-14 år.

Så overvej at skrive en mail, hvor du fortæller om hvem du og din familie er. Hvorfor du mener i skal have en hvalp af denne race, og ikke en anden race, og hvilket liv og livsstil i har at tilbyde jeres kommende hund i de næste mange år. Og så tager vi den derfra.

Hvis du vil have en hvalp af en bestemt farve, bestemt halelængde, med særlige aftegninger, eller til en bestemt dato, så er det med stor sandsynlighed ikke mig du skal skrive til.

Står du fast på en hvalp af et bestemt køn, så kan ventetiden blive endnu længere.

Jeg ser frem til at læse din mail.

Helene

 

 

Far til Ida’s kommende hvalpe

Ida blev i januar parret med DK23242/2008 Zkrubbe’s Miraculix.  

“Miki” er en sød og kontaktsøgende og meget kælen hanhund. Han er lidt oppe i alderen (snart 10 år gammel), men har ikke fået andet end et enkelt kuld hvalpe før, hvoraf kun 1 hvalp levede. 

Køn er han også, han er avlsgodkendt efter de gamle regler men har ellers iøvrigt gået og “gemt sig” fra rampelyset, da han ikke har været udstillet.

Han var forelsket og ihærdig under stævnemøderne med Ida, og de var bare så søde sammen. Men det blev aldrig rigtigt til en overbevisende vellykket parring. Derfor er det glædeligt at ultralydsscanning af Ida har vist, at hun bærer på hele 2 hvalpe.