Vicki’s hvalpe 3 uger gamle

Første “faste” måltid og hørelse
Vicki er en dygtig mor, der passer hvalpene flot. Vægtene som de ligger fra venstre mod højre ved 3 uger er: Olivia 1169g, Oliver 1290g, Olympia 1173g og Ofelia 1140g

Pludselig kunne hvalpene høre, når vi kom ind i værelset. Hovederne blev løftet og drejet ved lyden af en stemme og straks er interessen vakt. Gårdhundehvalpe flygter ikke væk fra det uvisse af natur, de afventer med en helt rimelig mængde påpasselighed, men forholder sig roligt. Så snart de lugter og ser en hånd (skal stadig tæt på for at de kan se) bliver de ivrige og glade, gensynet er en glædelig lettelse.

Hvalpene er blevet opmærksomme på verden udenfor kassen og enkelte af dem har allerede været på springtur

Vicki passer stadig hvalpene super flot, selvom hun ikke længere ligger hos dem konstant. Hun er stadig ikke flyttet ind i sengen til os, hun vælger at ligge på sengen i kontoret tæt på hvalpenes kasse, hvor hun kan holde øje med dem. Hvalpenes vægt, stadig de største hvalpe vi nogensinde har haft, er et tydeligt bevis på, at de bestemt ikke mangler noget!

Efter at have spist første måltid, have “leget” lidt og hilst på og moslet omkring, er det tid til en omgang genopladning

Introduktion af første måltid (lidt Royal Canin starter mousse med lidt opblødt hvalpefoder og youghurt) var en success. Se videoen her forneden, det gik ret hurtigt op for hvalpene, at det var noget spiseligt, og de gik i gang med at lære kunsten at suge mad ud af en tallerken, og ikke en pat. Det går lidt tid i starten med at “patte på kanten” af tallerkenen, indtil det pludselig går op for Olympia sidst i klippet, at man kan få mere ud af at spise det oppefra 🙂 Efter de rigtigt har væltet sig rundt i maden kommer mor Vicki og får dem vasket rene, der skiftes sengetøj, og så er det dejlig at slukke efter med en tår mælk.

Indimellem har vi haft nogle på springtur fra kassen, oftest er det Oliver, men Ofelia har også været kravlet ud og vandret lidt rundt på gulvet foran kassen. Der gøres nu klar i køkkenet til flytningen, som står for. Fordi nu skal hvalpene ikke længere være isolerede, de skal til – i passende dosis – at udvide deres verden trin for trin og være med, der hvor tingene sker.

 

 

O-kuldet nu med navne

Det er ikke altid lige let at finde på navne med bestemte bogstaver, og hvad man ellers selv finder på af uskrevne “regler”. Vi har altid brugt navne på engelsk, da vi startede i USA og det har vi fortsat med i Danmark. Det var allerede 2 “regler” bogstavet O og så sproget.  Derudover har jeg altid lavet en henvisning i navnet til de medfødte stumphaler. Og så er der begrænsninger i hvor lange navnene må være, inklusive mit kennelnavn højst 35 karakterer, inklusive mellemrum…

Men igen er det lykkedes at finde på 4 navne, som vi synes passer godt på Vicki’s firlinger. Hannen kom ud baglæns, derfor med “et twist” 😉

De hedder: Little Denmark’s Oliver Of A Twist, Little Denmark’s Ofelia Out Of Tail, Little Denmark’s Odds On Olivia og Little Denmark’s Olympia Tail Over. Her er de med nye billeder.

Vicki’s fremmelige hvalpe 17 dage gamle

Efter hvalpene har åbnet deres øjne, begynder der pludselig at ske en masse. Hjernen, som hidtil næsten ingen funktion har haft, da nyfødte hvalpes funktioner ikke er baseret på bevidste handlinger, udvikler langsom men sikkert evner til at styre hvad hvalpene gør. Samtidig begynder de har skelne lys og mørke, og pludselig kan de løfte hovedet.

For hver gang hvalpene har spist er de vågne lidt og i de korte tidsrum begynder man virkelig at kunne se de udvikler sig. Vicki’s hvalpe er tidligt udviklet motorisk

Inden længe kan de både løfte hovedet og dreje det i en retning. Pludselig kan de også løfte overkroppen op på forbenene. Normalt går der endnu noget tid, før de kan rejse sig på bagbenene. Det gælder ikke Vicki’s hvalpe! Meget snart efter de er oppe på forbenen, begynder de også at komme op at stå på bagbenene. Vi så det sidste år, og ser det samme med hendes hvalpe i år. Det er usikkert og kortvarigt, men ingen tvivl om, at de er tidligt udviklede motorisk. For hver gang de er vågne, “rykker” de, og kan lidt mere.

Hvalpene kan pludselig løfte hovederne og løfte sig op på deres forben. Og der kommer kontakt

Og pludselig kommer det magiske øjeblik, hvor der er kontakt. Hvor hvalpene ved syn af skygge meget nær ved, med lugtesansen, og med smagen, konstaterer at der er andre i verden, end mor og søskende. Menneskehænder 🙂 !

Der er endnu ingen tegn til at hvalpenes ører er åbnet, så de reagerer ikke på lyd. Det er kun et spørgsmål om tid. Alt hvad de allerede gør nu er tidligt i forhold til alderen.

Alt sammen bedst illustreret ved lidt video. Det er sammenklippet af flere klip, alle taget i samme lille stund, hvor hvalpene var vågne efter et måltid. Ingen tvivl om, at de reagerer på at jeg er der med hånden alle 4. Det er et lige stort mirakel hver gang !

 

Nemo og Ditte broke “the spell”

Dommer Kim Kjær tog sig god tid med Nemo på bordet og var meget grundig

Little Denmark’s My Miny Stub Butt, alias Nemo, har været på skue hos DKK kreds 1 ved Mosede Fort d. 8. juli.

 

 

 

Flot handlerarbejde, sød, glad og flink Nemo, og en tilfreds dommer

Han fik excellent og blev BIR/Bedst i racen for dommer Kim Kjær med denne flotte kritik:

“1,5 år gammmel hanhund – fin kvardratisk krop – velskåret hoved – god skalle – velbårne ører – godt næseparti – god pigmentering – korrekt saksebid – stærk hals – god overlinie – velplaceret hale – godt vinklet for og bag – godt brystparti – fine bevægelser – god pels og farve”.

Excellent, BHkl1, BIR Little Denmark’s My Miny Stub Butt

Tillykke Ditte og Nemo, i var så dygtige 🙂 !

 

 

  

Fay’s hvalpe 1 uge gamle

Fay’s 4 fine hvalpe vokser så det er en lyst, og Fay er en eksemplarisk mor, der ikke ret gerne viger fra sine børn. 1 uge gamle har alle mere end fordoblet deres fødselsvægt.

Fay nyder at være hos sine hvalpe inde i kassen, helst med låget lukket. Paparazzi-kameraet kan indimellem få et heldigt skud i kassen

Hun foretrækker også at hvalpene bliver i kassen, og bliver let nervøs, når man tager dem op for at veje og skifte sengetøj. Derfor vælger jeg at lade hende og hvalpene være, og blande mig så lidt, som muligt her i starten. Hun holder meget af at ligge inde hos hvalpene med låget lukket på kassen, imens jeg sidder ude foran og nusser hende, eller langer mad ind (håndfodrer!) til hende. Så er hun en rigtig “hulehund”, og man kan fornemme det stimulerer hende og trykker på en masse af hendes instinkt-knapper.

Efter endt vejning og portræt foto session, var Fay lettet og tilfreds med at få alle hvalpene tilbage på plads i kassen hos sig. Hun vil meget gerne have, at jeg er i nærheden, hun bliver bare lidt urolig og bekymret hvis jeg “piller” for længe ad gangen på hendes børn

Der er ro i kassen og hvalpene er tykke og meget stille. Da de er en uge gamle kommer de ud for en kort bemærkning til vejning og et par portrætfotos. Fay ser bekymret til, og er tydelig lettet, da det er overstået og hun får hvalpene ned i kassen igen.

Hun elsker når jeg er i værelset hos hende, og f.eks. sidder ved computeren eller laver noget papirarbejde. Det er tydeligt at hun synes det er rigtigt hyggeligt. Hun er flere gange om dagen i haven med de andre hunde, men hun er ikke væk fra hvalpene ret længe ad gangen. Der er absolut ingen problemer i at datter Vicki ligger med hvalpe i rummet ved siden af, Fay ved det godt, men interesserer sig ikke for det, og Vicki har heller ikke haft fjerneste interesse i Fay’s hvalperum. Det er dejligt med den fine balance, fordi om kort tid bliver de endnu tættere naboer nede i køkkenet 🙂

Her findes individuelle billeder af hvalpene med deres fødselsvægt og vægt ved 1 uge. Nu venter vi spændt på at de lukker øjnene op…

Vicki’s hvalpe 2. uge

Det er ikke til at forstå hvor tiden forsvinder hen, men Vicki’s hvalpe er allerede 2 uger gamle i morgen.

Vicki med hvalpene 10 dage gamle i hendes krims-kramsede kasse som hun selv har tilrettelagt og indrettet

Alt går så fint, både med Vicki og med hvalpene. Vicki er en super flink mor og er hos hvalpene hele tiden. Sommetider lægger hun sig lige ud foran kassen, men ved det mindste “pib”, så er hun inde ved hvalpene igen. De vokser så det knager.

På “dag 12” havde de lige pludselig åbnet øjnene alle sammen til aften. Ofte sker det over nogle dage, hvor der først er små sprækker og derefter åbnes hele øjet, måske dagen efter. Der kan også være en dags forskel på hvalpene, det er ikke altid at det sker samme dag. Men Vicki’s hvalpe spildte ikke tiden, det var “bum” og så have de øjne alle 4.

De kan ikke se i begyndelsen, højst lys/skygge lige nu. Men det kommer langsomt over de næste dage og uger.

Vicki tester lige den nye kasse og den er straks godkendt

På “dag 13” vejer de alle over 800 g. De har nu fået deres første ormekur. Deres negle vokser hurtigt, og de blev klippet i dag for første gang. Man kan se at de begynder at forsøge at komme lidt op på forbenene. Når de har kræfter til at trække sig op, synes jeg ikke de skal hænge fast i noget med neglene. Og nu kommer der nemlig noget at hænge fast i samtidig…

Det er tid til udskiftning af kassen til en større. Dels skal de i gang med den tidligste renlighedstræning, og dels skal de have bedre plads til at bevæge sig på. Når hvalpe bliver et par uger gamle begynder de selv at kunne tisse og lave. Indtil da, er de afhængige af at moderen stimulerer blære og tarm ved at slikke dem på maven. Fra det tidspunkt, hvor de selv kan eliminere, kravler de instinktivt væk fra det sted, hvor de sover.

Hvalpene finder sig straks tilrette i den nye kasse

Her er vi klar med en opdelt kasse med to forskellige underlag. Det er så simpelt…aviser i den ene ende, og tæppe i den anden. De indøver således fra nu af helt af sig selv, at tisse og lave på aviser som underlag…

Kassen testes af Vicki og er straks godkendt, og uden det mindste vrøvl, flyttede den lille familie ind i deres nye kvarterer.

Her er individuelle billeder af Vicki’s 4 hvalpe da de var 10 dage gamle:

Og her et udvalg af billeder af kuldet på “dag 12”:

Kort efter midnat d. 30. juni fødte Fay

Fay som hun lå det meste af torsdagen. Opmærksom på at jeg var lige i nærheden, men meget indadvendt, skidt tilpas og hvilende, afventende

Hele torsdagen gik med opblokning. Fay var fastende og sov det meste af tiden.

Indimellem halsede hun, rystede og sitrede, var rastløs og havde smerter fra plukveer, gemte sig, skrabede og “byggede rede” planløst rundt omkring. Hun havde det ikke godt, og hun havde en enormt behov for, at jeg skulle sidde lige ved siden af hende.

Sidst på aftenen torsdag begyndte hun at ville i haven flere gange, for at “tømme ud”.

Hvalp 1. Ankom klokken 00.16 en rød/hvid han på 235g.

Fay er så erfaren og så bevidst om hele processen, så da hun vidste, at nu var det ved at være tid, gik hun af sig selv i papkassen. Hun elsker at have den til at føde i og være med sine hvalpe den første tid. Jeg noterede at hun gik i kassen kl, 22.50, at første pressevé kom kl. 23.09 og at “vandet gik” kl. 23.11. Fay kunne have valgt en af hundesengene med bløde tæpper i ude foran kassen, eller min seng lige ved siden af. Hun havde fået lov at føde lige hvor det passede hende. Igen en grund til, at vi ender ved papkassen hver gang – hundene vil selv helst have den.

Klokken 00.54 blev de to, da en rød/hvid tæve ankom. Hun vejede 230g. Begge hvalpe var livlige og fik hurtigt snuppet sig en tår inden mor gik i gang med at føde hvalp nr. 3…

Fay er en fornøjelse at overvære fødsel. En del af vores gårdhunde har rigtigt mange urhunde-instinkter i bevaring. Disse kommer især op til overfladen, når de føder. De gør nogle ting, der er mange andre racer, der aldrig kunne finde på. Det er også yderst sjældent – for ikke at sige jeg har simpelthen aldrig hørt om det – at en gårdhund ligger sine hvalpe ihjel eller kommer til at træde på dem, eller maser fødte hvalpe imens de er sanseløse af veer i gang med at føde de næste.

 

Efter en god pause hvor Fay fik både spist og drukket lidt, ankom hvalp nr. 3 klokken 2.25. En sort/trefarvet han på 224g

Fay har en ekstra “overbygning” på det, de andre gårdhundetæver kan, når de føder. En masse små besynderlige ting, som hun gør, der helt klart har noget med instinkter at gøre og ville tjene helt særlige formål, hvis hun havde været en vild hund i det fri. Det kan være svært at gennemskue hvad det hele betyder og hvad det skal gøre, men én ting, der er meget tydelig, er måden hun beskytter de fødte hvalpe, imens hun føder de næste. Nederst i indlægget er lidt sammenklippet video af det.

Og så blev de til 4. Klokken 3.27 ankom den sidste hvalp baglæns, en rød/hvid tæve på 246g.

Det har jeg aldrig set nogle af mine andre tæver gøre. Hun kan med en pote ligesom samle og “holde” sine hvalpe i midten af kassen, imens hun selv kører kroppen rundt langs kanten af kassen og stemmer ryggen op imod kassens sider. Hun presser imens hun karter sådan rundt, så det rykker på den næste hvalp, der er på vej. På den måde kommer de meget mobile hvalpe ikke ved et uheld til at kravle ind under hende, eller ind bag hende. Det er fantastisk at se, hun har gjort dette siden allerførste gang hun fødte. Dette er hendes tredje kuld.

Mor Fay og hendes 4 fine hvalpe hviler efter vel overstået tekst-book fødsel.

Fødsel gik fuldstændigt “efter bogen” uden de mindste komplikationer, og Fay klarer det hele selv. En anden helt fabelagtig teknik hun kan er, at i samme sekund en hvalp ankommer, vender hun sig og tager et helt specielt “tag” og med et snup trækker hun selv hvalpen det sidste stykke ud, og trækker samtidig moderkagen med.

Fire små bebser stikker hovederne sammen

Den hugger hun i sig i eet hug og straks har hun hul på hvalpens pose og er i gang med at slikke og flå navlestreng. Hun gør det fuldstændigt ens med hver eneste hvalp, og har gjort det siden hun fødte den første i hendes første kuld.

Når Fay er færdig med at føde spiser hun, løber i haven og er retur hos hvalpene i et split sekund, og derefter kan vi gå i ét med gulvbrædderne for hendes skyld. Hun viger ikke frivilligt fra hendes børn, og hun lukker alt og alle helt ude af hendes lille verden i kassen. Hun arrangerer aviser og håndklæder som det passer hende bedst, og jeg forsøger at forstyrre mindst muligt. Hun er dog helt tilfreds med at jeg håndfodrer hende imens hun ligger hos hvalpene 🙂

Her er lidt sammenklippet video fra fødslen, af hvordan Fay holder de fødte hvalpe samlet i midten af kassen, imens hun kører kroppen rundt langs kassens sider og stemmer imod med ryggen. Først med 2 hvalpe, og til slut i klippet med 3 hvalpe. Hun vender sig fra side til side under hele fødslen.

 

 

 

 

“Blandede bolcher” fra hundelivet

Vi har klippet hækken mod marken helt ned under hoftehøjde, men lige før vi startede, blev blomsterstandene på den infiltrerede hyld reddet. Billedet kom med iblandt ugens nye billeder, hyldeblomsterne der står og trækker og er ved at blive til hyldeblomstersaft

En download af billeder og video’er fra mit kamera, gav en mappe med blandede bolcher. Der sker mange forskellige ting, så dette indlæg bliver sammenkogt.

Først og fremmest vokser Vicki’s hvalpe så det knager. Jeg har været igennem alle mine noter fra mine 14 tidligere kuld igennem årene, og vi har aldrig haft hvalpe så store i den alder før. På 4. døgn vejede Vicki’s hvalpe det som vores hvalpe plejer at veje når de er 1 uge gamle. Nemlig omkring 400-450g.

Vicki passer dem så fint og er en dygtig mor. Det er dejligt at hun har prøvet det før, erfaringen giver meget ro på. Hun synes dog at det kan være lidt kedeligt at være ved hvalpene alene. Nu har jeg også været ved hende i døgndrift i begyndelsen.

O-kuldet er de største hvalpe vægtmæssigt vi nogensinde har haft

Men heldigvis er Vicki aldrig rådvild. Hun kommer helt enkelt bare og henter mig, der hvor jeg er og sørger for at jeg følger med hende op til hvalpekassen. Når jeg sætter mig, lægger hun sig ind til hvalpene. Fordi sådan vil hun have det – vi er i det sammen, så skal jeg også være hos hvalpene sammen med hende. Så vi hygger og nusser og snakker om hvor fine de er, og hvor dygtig Vicki er, og så må jeg gerne gå igen for en stund.

Et lille besøg i den større hundeseng imens aviserne i kassen skiftes. Vicki og hvalpene har intet imod at blive flyttet lidt rundt. Dejligt med en erfaren hundemor, der tager det hele så roligt og er fortrolig med rutinerne.

Hun har intet imod at vi rører ved hvalpene og tager dem korvarigt op til vejning en gang om dagen. Sommetider kan en morhund godt se lidt langt efter en hvalp på vægten, men ikke Vicki. Hun satser helt klart på at vi deles 100% om ansvaret, og at det kan jeg leve op til. Det er både godt og skidt, fordi det betyder at jeg skal holde et ekstra øje på hende – at hun ikke slækker fordi hun tror jeg dækker for hende 😉 

På “dag 6” rundede den mindste af mega-hvalpene 1/2 kg. Hun var nu ganske upåvirket af “jubilæet” og sov igennem festivitassen…

I mellemtiden er hvalpemormor Fay ved at nærme sig sin termin. Hun bliver både mor og mormor samtidig, et af de små særlige tilfælde der er mulige, fordi en hundegeneration er så kort, helt ned til 2 år.

 

 

Jeg har mistanke om at der er mere Fay og knapt så meget hvalpe involveret i det tunge look. Men mon ikke hun løfter sløret snart.

Fay virker stor og tung, men jeg har hende mistænkt for at have spist sig godt i stand på det gode, fede hvalpefoder og måske være mere Fay og knap så meget hvalpe, som hun ser ud til. Der er kommet mange gæt på helt op til 7 hvalpe. Jeg tror kun der er 3. Måske 4. Så meget som Fay sover og ligger helt stille og virker besværet op og ned fra seng og møbler, så tænker jeg at hun løfter sløret for hendes hemmelighed meget snart. Hun har fået den anden og sidste herpes vaccination og hendes hvalperum er indrettet. Vi er klar.

I skovens dybe stille ro, og mere læ end de fleste andre steder med Sussi og Ida. Sussi er oldemor til Vicki’s hvalpe og bliver mormor til Fay’s. Ida bliver designated legetante for dem alle sammen.

Udenfor amme- og fødestuer er det sommer. Rigtig dansk sommer med et strejf af efterårsblæst. På de dage hvor det suser godt, er skoven dejlig at gå i. Der er læ, og mærkeligt nok møder vi ikke ret mange.

Herunder et videoklip fra en soppetur ved søen. Efter at have gået en timelang stroppetur bl.a. igennem højt og ufremkommeligt græs og op og nedad bakke, skal det gå hurtigt med at køle lidt ned og få en tår vand. – Hellere dem, end jeg 🙂

 

Vicki’s 4 fedlinger dag 3

Hvalpe og Vicki stortrives. På de første 2 døgn tog hvalpene mellem 52g og 70g på og har igen øget rigeligt til 3. døgn hvor de vejer mellem 350g og 408g.

Vicki og hvalpene stortrives. Det er altid “kritisk” i de første dage efter en fødsel, at hvalpene kommer godt i gang og at morhunden finder en god rytme i sin nye rolle.

Jeg holder mig i nærheden dag og nat og holder som udgangspunkt blot øje med at det hele går, som det skal, og at mor ikke mangler hverken vådt eller tørt. Hun håndfodres adskillige gange om dagen i kassen imens hun ligger hos hvalpene. Sådan kan de bedst lide det, alt for Vicki-mor 🙂

Stemningsbillede fra kassen. Der er ro og fred og dejligt varmt hos mor Vicki

Efter hun har sovet ud og fået hvalpene i gang, begynder instinkterne for at sikre hvalpe imod den øvrige verden at vågne, og alle mine sikkerhedsforanstaltninger, foruden lokation og materialer må igennem en nøjere inspektion. Andre muligheder afsøges også, det er helt normalt.

Inden i kassen med de høje sider kan Vicki lege “hemmelig hule” og krims-kramse aviserne som det passer hende. Der føles der – selv efter hun har undersøgt andre muligheder – trods alt mest trygt at være med hvalpene

Derfor er spor af Vicki’s undersøgelser set under sengen i det andet soveværelse, på en hylde i et klædeskab og hun har kigget lidt langt til Sussi’s dybeste huller imellem buskene. Det går så hurtigt, at man næsten ikke opfatter at det er hende der flyver lavt forbi.

Straks efter er hun tilbage i kassen ved hvalpene, hvor hun vælter om med et tilfredst suk.

Der er ikke meget stress over Vicki. De andre hunde generer hendes overhovedet ikke – godtnok har de ikke adgang til hendes værelse, men hun træffer dem jo i det øvrige hus og i haven, når hun skal ud og luftes. Hun stoler fuldt og fast på at jeg har styr på den del og er kun venlig overfor dem og hilser glad på dem

Papkassen er ikke et forsøg på at komme billigt eller let til tingene. Vi har nøje afsøgt et hav af forskellige typer føde- og hvalpekasser igennem årene, både flere slags hjemmebyggede, dyrekøbte og af forskellige materialer. Mor-hunde og hvalpe kan tydeligt aflæses i forhold til tilfredshed – utilfredse hvalpe hyler. En utilfreds morhund stresser og/eller flytter selv rundt på sine hvalpe. Igennem alle årene, og alle de tidspunkter hvor vi har måttet prøve os frem med noget andet, end det først tilbudte, pga. utilfredshed med matrikelplanen, er det endt med at der blev ro og harmoni i en moderat størrelse papkasse med høje sider.

Der er fuldstændig ro, harmoni og afslapning i Vicki’s og hvalpenes kasse. Det er tydeligt at hun er helt tilfreds med situationen og kassen og værelsets sikkerhedsstatus er godkendt.

Derfor starter vi nu dér i al sin enkelthed. Supplerer med rigeligt aviser så morhund selv kan krims-kramse og rode og flå og dække hvalpe til alt hvad hendes hjerte begærer. Og alle er glade, der er ro i hvalpekassen, ligesom der skal være  🙂

 

Vicki har født 4 store, fine hvalpe i dag

Kennel Little Denmark’s O-kuld født 22. juni 2017 efter DKV15 DKVV16 NORDCH NORDV-14 SE V-13-14-15-16 SE V-16 & VV-16 WW-14 EUV16 EUVV16 Zkrubbe’s Lionheart og DKCH Little Denmark’s Jive Jinger.
1 han og 3 tæver. Hviler ud sammen med mor efter vel overstået fødsel. VELKOMMEN til verden 5. generation af Little Denmark’s gårdhunde.

Allerede onsdag morgen var Vicki’s temperatur faldet fra 37,9 tirsdag aften til 37,2…ikke under 37, men dog en lav temperatur. I Vicki’s tilfælde nok til at sætte ind med ekstra observationer.

Nyfødte hvalpe efter de er blevet tørre

Hun spiste tilfreds et stort morgenmåltid og opad formiddagen meldte Butch at hun opførte sig helt normalt. Før vi nåede middag, var den melding afmeldt igen…hun tømte ud, løb op i fødekassen og sad og rystede, og ville ikke tage  godbidder.

På vej hjem fra arbejde kørte jeg i Fakta og købte 2 store kyllinger, som blev sat til at koge.

Nyfødte hvalpe efter de er blevet tørre

Butch ventede med at køre på arbejde, til jeg kom – han havde i mellemtiden haft travlt med at fiske Vicki ud fra under sengen, og barrikadere hende i kontoret. En løsning hun var helt tilfreds med, da det samtidig betød de andre hunde var barrikaderet ude 🙂

Det blev en lang nat med opblokning, hvor jeg gik i seng og blundede, men havde uret sat hver time, hvor jeg var vågen og tjekkede Vicki. Hun halsede og skrabede rundt hele natten.

Så kom han endelig, den store dreng på 274g født baglæns. Han lå fint i sin sæk. Da han var længe undervejs skulle han lige gnubbes og slikkes hektisk, og så meldte han sig ellers klar til mad! Han er rød/hvid ligesom Vicki og har lang hale.

Omkring klokken 3 så jeg hende presse for første gang og de næste par timer var der presseveer sporadisk. Endelig ved 5-tiden begyndte hun det rigtige “arbejde”. Fra omkring klokken 5.15 så jeg den første hvalp komme til syne, men forsvinde igen imellem hver ve. Det var en stor han, der kom baglæns.

Klokken 5:32 pressede Vicki ham endelig ud i verden.

Og stille og roligt, som morgenen skred frem, kom 3 søstre dryssende.

Det er en gammel skrøne at fødende tæver ikke må tilbydes mad under fødsel, fordi det sætter fødslen i stå. I virkeligheden siger specialisterne nu, at i det omfang tæven har lyst er det kun gavnligt at de holder maven i gang, fremfor at faste i op til 2 døgn, som de gjorde “i gamle dage”. Min erfaring er med de af mine tæver, der spiser under fødslen, at de ikke bokser med tynd mave i dagene efter fødslen, og at de ikke bliver så udmattede, som de, der føder fastende.

Efter en hård fødsel af den første, var det tid til at tanke lidt op så der blev kræfter til næste omgang. Vicki har intet imod at spise imens hun føder – det er meget forskelligt fra tæve til tæve, men mine unge tæver elsker at få mellemmåltider imens de føder. Nogle tæver vil ikke spise, når de først er i gang og andre vil gerne, men kaster det hele op, så snart de får en ve.

Ikke Vicki, lille frk. overskud og madøre vil det hele 🙂

Vicki’s føde- og energimad består af nykogt kylling og hvalpefoder opblødt i suppen, tilsat druesukker og en 500mg Calcium Sandoz, kalktablet.

Hvalp nummer 2 en tæve sort/trefarvet med stumphale, vejede 267g og blev født klokken 6:39

Ca. en time efter hvalp nr. 1, kom hvalp nr. 2. En næsten ligeså stor tæve, sort/trefarvet og med lang stumphale. Da hvalpenes far er født stumphalet  er det helt naturligt at nogle af hvalpene arver dette.

Derefter kom der en lang pause i fødslen, hvor Vicki var en tur ude i haven og tisse, og nåede omtrent at få sig en lille lur.

Hvalp nr. 3 var sprællevende og meget støjende straks da hun kom ud. Hun er trefarvet – måske sort, måske mørk vildtfarvet som sin far. De kommende dage vil farven træde frem, hvis den ikke er sort. Hun virker somom hun har et “skær” af mørkebrun, derfor tvivlen. Hun vejede 265g, blev født klokken 8:16 og har lang hale.

Næsten uden synligt brug af kræfter, ploppede hvalp nr. 3 ud klokken 8.16. Endnu en tæve, “hidsig”  og verbalt meget utilfreds med at starte livet. Hun tav dog hurtigt, da hun fik fat i en pat og diede før Vicki havde bidt navlestrengen.

Inden hvalp nr. 3 blev født havde jeg tydeligt kunne se og mærke bevægelse på begge sider af Vicki. Så selvom hvalpene var store, var jeg ret sikker på, at der skulle komme en mere. Jeg kunne godt se på Vicki at den krævede lidt ekstra, for hun brugte længere tid på at tage tilløb til en omgang presseveer, end hun havde gjort ved de andre.

Hvalp 4 kom endelig klokken 9:19 en kæmpe tæve på 292g. Hun er trefarvet/sort og har stumphale.

Endelig klokken 9:19 kom hun, den sidste hvalp, en stor tæve på 292g. Intet under at der skulle samles kræfter til at “flytte” på hende.

Vicki gjorde det ligesom sidst så flot, og sparede fint på kræfterne og på presseveerne til der var brug for det.

Alt ånder fred og idyl, Vicki spiser godt af sin kylling, som håndfodres til hende i kassen – naturligvis. Hun skal nu have masser af ro og fred med sine små nye.

Vicki har lagt sig med ryggen til og hviler velfortjent. Foreløbig nænner jeg ikke at flytte hende, men på et tidspunkt kommer hun og hvalpene hen i kassen med de høje sider ved siden af

På et tidspunkt skal jeg have den lille familie flyttet over i kassen med de høje sider. Hundene foretrækker den ekstra følelse af beskyttelse og “hule” siderne giver, fremfor den lave kasse, som hvalpene i øvrigt let kan skubbes ud af, når hun vender sig. Men lige nu nænner jeg ikke at forstyrre freden. Vicki er tilfreds med at jeg er i nærheden, men hun nyder også roen og privatlivet i hendes lille hjørne af kontoret…ryggen vendt til siger alt 🙂

Jeg betragter hvalpene som reserverede og laver ikke flere nye aftaler. De jeg allerede har talt med og haft besøg af vil høre fra mig snarest. Nu skal jeg lige have sovet ud først.

Nye henvendelser kan blive kontaktet senere hen, hvis det viser sig at puslespillet ved 7 uger ikke går op.