(Opskrift findes nederst i indlægget)
Jeg fodrer mine hunde med hjemmelavet mad. Det er 11 år siden jeg startede på det, og årsagen var dengang at vores (nu 15 1/2 år gamle) Maddy blev meget syg af en bakterieinfektion i tarmen. Bakterierne udviklede resistens hurtigere end vi kunne få testet antibiotika typer på dem i laboratoriet, så derfor var hun syg rigtigt længe. Resultatet af at det trak i langdrag med behandlingen blev, at hun endte med kroniske mén af sygdommen, altså også efter bakterierne og infektionen var bekæmpet.
Hun blev allergisk overfor næsten alt hvad der findes i moderne kommercielt produceret hundemad (hvede, byg, roer, peanut, æg, kalkun, svin, Soya, osv. osv.). Plus hun fik en kronisk tarmsygdom IBD (inflammatory bowel disease), som i korte træk er porøs tarmvæg, hvilket forårsager konstante infektioner i tarmen, mavesår, blødninger osv.
Dengang var udsigterne at hun skulle være på prednisolon og antibiotika on og off resten af hendes liv. Og selv da, var der forventede udbrud af IBD’en, som lå ligesom et slumrende monster vi ikke rigtigt havde udsigt til nogensinde at kunne få styr på.
Da vi boede i USA var der rig mulighed for at søge alternative behandlere. Jeg fik anbefalet en dyrlæge i Vermont, der havde specialiseret sig i hundes fordøjelsessystem, desuden havde en homøopatisk tilgang i sin praksis, og var specialuddannet i biokemien i hundes fordøjelse.
Dr. Kruesi fik sendt laboratoriesvar på blodprøver vi tog af Maddy hver 3. måned i 2 år, og udfra dette sammensatte han hendes hjemmelavede kost og diverse tilskud i form af et væld af både homoøpatiske midler (urter o.lign) kombineret i perioder med traditionelle midler og medicin. Min egen almindelige praktiserende dyrlæge var indover hele processen og alle analyserne af blodprøverne, og lærte mere på de 2 år, end han havde lært igennem 35 års praksis. Med andre ord, han var enig i Kruesi’s analyser og selvfølgelig positivt overrasket over de meget synlige resultater.
Maddy er nu 11 år senere medicinfri, og har været det i mange år. Jeg tror ikke hun har fået en prednisolonbehandling i 8-9 år, dog uden jeg snart kan huske det præcist længere. Vi har ikke set symptomer på hendes IBD i mange år.
Hun har siden tilføjet pankreatitis (kronisk nedsat bugspytkirtelfunktion) til listen af hendes kroniske lidelser. Desværre er det sådan, at i de kommercielle dyrlægeforhandlede typer af foder, specielt beregnet til hunde med pankreatitis, findes samtidig adskillige af de ingredienser, som Maddy er allergisk overfor.
Også dette har den hjemmelavede mad løst på smukkeste vis. Vi satte helt enkelt blot fedtinholdet ned ved at vælge mere magre kødingredienser, og så var den fikset.
Maddy har haft pankreatitis i 5 1/2 år og hun får dagligt et enzympulver som tilskud til hendes foder, men ingen medicin i øvrigt. Vi har ingen symptomer set i 5 år på hendes pankreatitis.
Efter de første 2 år med 100% hjemmelavet mad, valgte vi at forsøge at introducere et kornfrit allergi tørfoder, da vi jo rejste meget i lastbil, og det var rigtigt kompliceret at holde hjemmelavet mad frisk, når vi var væk i længere tid. Vi fandt en god balance med halvt af hvert hjemmelavet/tørfoder. Det kom til at fungere godt for os, da vi kunne holde en vis mængde hjemmelavet mad frosset på tøris i x tid, hvorefter vi så indimellem let kunne sætte Maddy over på kun tørfoderet i hvad-end tid der var tilbage af turen, til vi var hjemme igen og havde frisk forsyning af hjemmelavet.
De som har flere hunde ved, at det kan være umuligt at have med at gøre, hvis de spiser noget forskelligt. Derfor har alle vores hunde siden 2006 været på halvt hjemmelavet og halvt tørfoder. Efterhånden som der er kommet flere hunde til, er gryden blevet større. Jeg laver til ca. 14 dage ad gangen (passer til halvdelen af hvad vores 5 hunde spiser) og fryser i portioner.
Dr. Kruesi ville gerne have at vi skiftede proteinkilden ud hver uge. Men for Maddy var dette skift problematisk, hun var mere stabil hvis vi kørte i længere perioder på samme ingredienser. Så med tiden har jeg tilpasset opskrifterne til Maddy, men vi skifter stadig (6-8 gange om året) oksekød ud med kylling, og i perioder kører vi også på hvid fisk.
Den hjemmelavede mad består af 1 del grøntsager (2 slags af forskellig farve), 2 dele kød og 2-2,5 dele kulhydrat. Kulhydratet kan indenfor 2-2,5 dele tilpasses forskelligt aktivitetsniveau og man kan også sætte fedtindholdet op i kødet, alternativt tilføje kyllingeskind o.lign. for højere kaloriebehov.
Min hjemmelavede mad består af:
- 4 kg. hakket oksekød 4-7% fedt.
(Eller 4 kg. kyllingefilet/bryst. eller 3 kg. hvid fisk)
- 2 kg gulerødder, skrællet og skåret i tern
- 5-6 grønne squash skåret i tern
- 11 dl. boghvedegryn
- 1,8 l vand
(Boghveden kan også udskiftes med f.eks. ris eller quinoa)
Det hele koges sammen, jeg starter med gulerødderne, tilsætter kødet og efter en halv times tid tilsætter jeg squash, så de ikke bliver kogt så smattede. Til allersidst tilsættes boghveden, som kun skal koge med i 10 minutter. Hvis det er ved at brænde på tager jeg det af varmen, rører godt i bund og lægger låget på og lader det stå en halv times tid, så koger det færdigt uden at brænde på.
Konsistensen er som tyk grød (kan ses på videoen):
Mine hunde får ca. 60g hjemmelavet og ca. 60g tørfoder 2 x om dagen. Nogle får lidt mere tørfoder, andre lidt mindre, det er meget forskelligt hvad de har behov for, for at holde vægten og ikke blive for tykke.
Derudover får de alle en multi-vitamin tablet hver dag, en knivspids benmel (kalk), en stor skefuld yoghurt naturel på hvert måltid, og omega3 og -6 olie. Jeg er meget glad for Hokamix skin & shine som jeg køber ved www.greendog.dk
Sådan har jeg fodret i 11 år nu, og det er unge, gamle, aktive og mindre aktive hunde igennem 4 generationer. Min erfaring – og min dyrlæges observationer – er at de trives rigtigt fint på det.
Hvalpe giver jeg hvalpefoder (tørfoder) da jeg ikke tør andet, til de er 6 mdr gamle. Men de jeg selv har beholdt igennem tiden har også fået hjemmelavet sammen med hvalpefoderet.
De er vilde med det, her spises der altid op over hele linjen 🙂
Det har altid givet strålende mening for mig, selv at lave hundemad, da jeg voksede op med det. i 70’erne var tørfoder ikke udbredt, så hundemad VAR hjemmelavet, og jeg husker tydeligt alt kogeriet i grovkøkkenet til gravhundene og jagthunden lige fra min tidligste barndom og igennem hele min opvækst til jeg var stor teenager. Jeg har siden fundet min mors gamle opskrifter (sirligt håndskrevne, som hun duplikerede med kalkér papir til sine hvalpekøbere) og sjovt nok er indholdet fuldt sammenligneligt med de opskrifter jeg anvender i dag.
For Maddy, og dermed for os, har det gjort en kæmpe forskel, og nu er mine erfaringer hermed givet videre. Kommer man lidt salt og andet krydderi på, kan vi mennesker faktisk sagtens spise med, det er fuldstændigt ligesom en stuvning eller sammenkogt ret 🙂
Velbekomme!
