Vicki’s 4 fedlinger dag 3

Hvalpe og Vicki stortrives. På de første 2 døgn tog hvalpene mellem 52g og 70g på og har igen øget rigeligt til 3. døgn hvor de vejer mellem 350g og 408g.

Vicki og hvalpene stortrives. Det er altid “kritisk” i de første dage efter en fødsel, at hvalpene kommer godt i gang og at morhunden finder en god rytme i sin nye rolle.

Jeg holder mig i nærheden dag og nat og holder som udgangspunkt blot øje med at det hele går, som det skal, og at mor ikke mangler hverken vådt eller tørt. Hun håndfodres adskillige gange om dagen i kassen imens hun ligger hos hvalpene. Sådan kan de bedst lide det, alt for Vicki-mor 🙂

Stemningsbillede fra kassen. Der er ro og fred og dejligt varmt hos mor Vicki

Efter hun har sovet ud og fået hvalpene i gang, begynder instinkterne for at sikre hvalpe imod den øvrige verden at vågne, og alle mine sikkerhedsforanstaltninger, foruden lokation og materialer må igennem en nøjere inspektion. Andre muligheder afsøges også, det er helt normalt.

Inden i kassen med de høje sider kan Vicki lege “hemmelig hule” og krims-kramse aviserne som det passer hende. Der føles der – selv efter hun har undersøgt andre muligheder – trods alt mest trygt at være med hvalpene

Derfor er spor af Vicki’s undersøgelser set under sengen i det andet soveværelse, på en hylde i et klædeskab og hun har kigget lidt langt til Sussi’s dybeste huller imellem buskene. Det går så hurtigt, at man næsten ikke opfatter at det er hende der flyver lavt forbi.

Straks efter er hun tilbage i kassen ved hvalpene, hvor hun vælter om med et tilfredst suk.

Der er ikke meget stress over Vicki. De andre hunde generer hendes overhovedet ikke – godtnok har de ikke adgang til hendes værelse, men hun træffer dem jo i det øvrige hus og i haven, når hun skal ud og luftes. Hun stoler fuldt og fast på at jeg har styr på den del og er kun venlig overfor dem og hilser glad på dem

Papkassen er ikke et forsøg på at komme billigt eller let til tingene. Vi har nøje afsøgt et hav af forskellige typer føde- og hvalpekasser igennem årene, både flere slags hjemmebyggede, dyrekøbte og af forskellige materialer. Mor-hunde og hvalpe kan tydeligt aflæses i forhold til tilfredshed – utilfredse hvalpe hyler. En utilfreds morhund stresser og/eller flytter selv rundt på sine hvalpe. Igennem alle årene, og alle de tidspunkter hvor vi har måttet prøve os frem med noget andet, end det først tilbudte, pga. utilfredshed med matrikelplanen, er det endt med at der blev ro og harmoni i en moderat størrelse papkasse med høje sider.

Der er fuldstændig ro, harmoni og afslapning i Vicki’s og hvalpenes kasse. Det er tydeligt at hun er helt tilfreds med situationen og kassen og værelsets sikkerhedsstatus er godkendt.

Derfor starter vi nu dér i al sin enkelthed. Supplerer med rigeligt aviser så morhund selv kan krims-kramse og rode og flå og dække hvalpe til alt hvad hendes hjerte begærer. Og alle er glade, der er ro i hvalpekassen, ligesom der skal være  🙂

 

Vicki har født 4 store, fine hvalpe i dag

Kennel Little Denmark’s O-kuld født 22. juni 2017 efter DKV15 DKVV16 NORDCH NORDV-14 SE V-13-14-15-16 SE V-16 & VV-16 WW-14 EUV16 EUVV16 Zkrubbe’s Lionheart og DKCH Little Denmark’s Jive Jinger.
1 han og 3 tæver. Hviler ud sammen med mor efter vel overstået fødsel. VELKOMMEN til verden 5. generation af Little Denmark’s gårdhunde.

Allerede onsdag morgen var Vicki’s temperatur faldet fra 37,9 tirsdag aften til 37,2…ikke under 37, men dog en lav temperatur. I Vicki’s tilfælde nok til at sætte ind med ekstra observationer.

Nyfødte hvalpe efter de er blevet tørre

Hun spiste tilfreds et stort morgenmåltid og opad formiddagen meldte Butch at hun opførte sig helt normalt. Før vi nåede middag, var den melding afmeldt igen…hun tømte ud, løb op i fødekassen og sad og rystede, og ville ikke tage  godbidder.

På vej hjem fra arbejde kørte jeg i Fakta og købte 2 store kyllinger, som blev sat til at koge.

Nyfødte hvalpe efter de er blevet tørre

Butch ventede med at køre på arbejde, til jeg kom – han havde i mellemtiden haft travlt med at fiske Vicki ud fra under sengen, og barrikadere hende i kontoret. En løsning hun var helt tilfreds med, da det samtidig betød de andre hunde var barrikaderet ude 🙂

Det blev en lang nat med opblokning, hvor jeg gik i seng og blundede, men havde uret sat hver time, hvor jeg var vågen og tjekkede Vicki. Hun halsede og skrabede rundt hele natten.

Så kom han endelig, den store dreng på 274g født baglæns. Han lå fint i sin sæk. Da han var længe undervejs skulle han lige gnubbes og slikkes hektisk, og så meldte han sig ellers klar til mad! Han er rød/hvid ligesom Vicki og har lang hale.

Omkring klokken 3 så jeg hende presse for første gang og de næste par timer var der presseveer sporadisk. Endelig ved 5-tiden begyndte hun det rigtige “arbejde”. Fra omkring klokken 5.15 så jeg den første hvalp komme til syne, men forsvinde igen imellem hver ve. Det var en stor han, der kom baglæns.

Klokken 5:32 pressede Vicki ham endelig ud i verden.

Og stille og roligt, som morgenen skred frem, kom 3 søstre dryssende.

Det er en gammel skrøne at fødende tæver ikke må tilbydes mad under fødsel, fordi det sætter fødslen i stå. I virkeligheden siger specialisterne nu, at i det omfang tæven har lyst er det kun gavnligt at de holder maven i gang, fremfor at faste i op til 2 døgn, som de gjorde “i gamle dage”. Min erfaring er med de af mine tæver, der spiser under fødslen, at de ikke bokser med tynd mave i dagene efter fødslen, og at de ikke bliver så udmattede, som de, der føder fastende.

Efter en hård fødsel af den første, var det tid til at tanke lidt op så der blev kræfter til næste omgang. Vicki har intet imod at spise imens hun føder – det er meget forskelligt fra tæve til tæve, men mine unge tæver elsker at få mellemmåltider imens de føder. Nogle tæver vil ikke spise, når de først er i gang og andre vil gerne, men kaster det hele op, så snart de får en ve.

Ikke Vicki, lille frk. overskud og madøre vil det hele 🙂

Vicki’s føde- og energimad består af nykogt kylling og hvalpefoder opblødt i suppen, tilsat druesukker og en 500mg Calcium Sandoz, kalktablet.

Hvalp nummer 2 en tæve sort/trefarvet med stumphale, vejede 267g og blev født klokken 6:39

Ca. en time efter hvalp nr. 1, kom hvalp nr. 2. En næsten ligeså stor tæve, sort/trefarvet og med lang stumphale. Da hvalpenes far er født stumphalet  er det helt naturligt at nogle af hvalpene arver dette.

Derefter kom der en lang pause i fødslen, hvor Vicki var en tur ude i haven og tisse, og nåede omtrent at få sig en lille lur.

Hvalp nr. 3 var sprællevende og meget støjende straks da hun kom ud. Hun er trefarvet – måske sort, måske mørk vildtfarvet som sin far. De kommende dage vil farven træde frem, hvis den ikke er sort. Hun virker somom hun har et “skær” af mørkebrun, derfor tvivlen. Hun vejede 265g, blev født klokken 8:16 og har lang hale.

Næsten uden synligt brug af kræfter, ploppede hvalp nr. 3 ud klokken 8.16. Endnu en tæve, “hidsig”  og verbalt meget utilfreds med at starte livet. Hun tav dog hurtigt, da hun fik fat i en pat og diede før Vicki havde bidt navlestrengen.

Inden hvalp nr. 3 blev født havde jeg tydeligt kunne se og mærke bevægelse på begge sider af Vicki. Så selvom hvalpene var store, var jeg ret sikker på, at der skulle komme en mere. Jeg kunne godt se på Vicki at den krævede lidt ekstra, for hun brugte længere tid på at tage tilløb til en omgang presseveer, end hun havde gjort ved de andre.

Hvalp 4 kom endelig klokken 9:19 en kæmpe tæve på 292g. Hun er trefarvet/sort og har stumphale.

Endelig klokken 9:19 kom hun, den sidste hvalp, en stor tæve på 292g. Intet under at der skulle samles kræfter til at “flytte” på hende.

Vicki gjorde det ligesom sidst så flot, og sparede fint på kræfterne og på presseveerne til der var brug for det.

Alt ånder fred og idyl, Vicki spiser godt af sin kylling, som håndfodres til hende i kassen – naturligvis. Hun skal nu have masser af ro og fred med sine små nye.

Vicki har lagt sig med ryggen til og hviler velfortjent. Foreløbig nænner jeg ikke at flytte hende, men på et tidspunkt kommer hun og hvalpene hen i kassen med de høje sider ved siden af

På et tidspunkt skal jeg have den lille familie flyttet over i kassen med de høje sider. Hundene foretrækker den ekstra følelse af beskyttelse og “hule” siderne giver, fremfor den lave kasse, som hvalpene i øvrigt let kan skubbes ud af, når hun vender sig. Men lige nu nænner jeg ikke at forstyrre freden. Vicki er tilfreds med at jeg er i nærheden, men hun nyder også roen og privatlivet i hendes lille hjørne af kontoret…ryggen vendt til siger alt 🙂

Jeg betragter hvalpene som reserverede og laver ikke flere nye aftaler. De jeg allerede har talt med og haft besøg af vil høre fra mig snarest. Nu skal jeg lige have sovet ud først.

Nye henvendelser kan blive kontaktet senere hen, hvis det viser sig at puslespillet ved 7 uger ikke går op.

 

 

 

 

 

 

 

 

Et øjebliks nærhed

Et billede værd at dele. Det sker ikke så tit at de ligger helt tæt, Sussi-mor og Fay (tv). Men i øjeblikket er der en masse i gang… Mor/datter, Fay og Vicki er begge højdrægtige og Ida (ikke i billedet) er netop kommet i løbetid. Sussi er i behandling for blærebetændelse. Sommetider er det bare rart at have hinanden, og at kunne ligge tæt og finde tryghed og støtte. Sussi i midten er henholdvis vordende mormor og oldemor til de to kommende kuld i maverne på de damer til venstre og højre. Dejligt at de har hinanden til at dele og nyde sådan en fin hyggestund.

 

 

 

Nu er vi klar til Vicki’s hvalpe

Vicki “dag 58”

Frisk og frejdig er hun, har god appetit, men der mærkes alligevel forandring nu.

Set oppefra når hun ligger er der et tydeligt Barba-papa tema igang

Vi er i “uge 9” den sidste uge af drægtigheden, og der er nu kun dage tilbage til fødslen vil gå i gang. Vicki’s mave er “sunket” og hængere dybere og tungere end før. Hun hviler sig meget og har tit et besværet udtryk.

 

Sommetider plopper hun ned på måsen, lige hvor hun står eller går. Det kan både skyldes et “spark” fra en efterhånden færdigudviklet hvalp, og det kan også skyldes pluk-veer.

Værelset på første sal er gjort klar til hvalpe nu, og der er redt op i et par kasser. Her får Vicki helt ro og fred sammen med mig, når tiden kommer. Hun så helt glad og lettet, for ikke at sige taknemmelig ud, da hun så at alt var klart til hende. Det er det dejlige ved en erfaren mor-hund, som genkender det hele fra sidst, og ved præcis hvad det skal til for, og hvad der skal foregå.

Vicki lagde sig straks tilrette i kassen, godt tilfreds med at jeg endelig er klar med hendes hvalperum

Vicki ved, at dette er hendes og mit værelse nu, hvor de andre hunde ikke har adgang. Fra i morgen begynder vi så småt at tage temperatur et par gange om dagen. Når den bliver væsentlig lavere, oftest under 37 C og forbliver lav over adskillige timer, er det et tegn til at opblokningen er i gang. Så er der – for de tilfælde at de følger bogen – ca. 20-24 timer til at selve fødslen går i gang, regnet fra tidspunktet hvor temperaturen faldt. I denne periode slår de fleste tæver også fra kosten.

Når menneskesengen er redt op er vi klar. Vicki kan frit vælge om hun vil føde i min seng, eller en af hendes egne.

Sidste gang snød Vicki mig, og fødslen gik i gang en hel uge før forventet. Så dennegang holder vi ekstra skarpt øje. I hvalperummet har jeg også en seng. Da ventetiden det sidste døgn kan være lang, og for at være tilstede og til rådighed med alt hvad hun behøver, både før, under og de første døgn efter fødslen, flytter jeg ind her sammen med hende når det er tid. Lige nu er det ikke tid, så hun løber med mig ned i haven, efter vi er færdige i værelset.

Vi er SÅ spændte på at se hvad Vicki gemmer på 🙂

 

Maddy – hvad skete der i nat?

Alle mine dage begynder med at Maddy vækker mig mellem klokken 02.13 og kl. 02.16. Der er intet at rafle om, hun er højlydt, skarp, stædig og målrettet. Jeg står op straks, fordi jeg ved hun har “vundet” på forhånd…

Maddy holder øje med indkørslen

 Vi går ned ad trappen og hun skal i haven, jeg selv går på toilettet, og så mødes vi i køkkenet. Hun får en godbid, og så er hendes lille mås ikke til at se for bare trædepuder. Jeg går op i seng igen, men hun skal ind på armlænet af sofaen og holde øje med indkørslen.

 

De gamle øjne ser lys og mørke…høre kan hun ikke, men hun kan vist noget helt andet…

Fordi omkring kl. 02.30 kommer Butch hjem. Der står hun i mørket og ser efter lygterne fra hans bil. Hun er ophidset af forventning og spænding, og selvom jeg går op i seng igen, kan jeg sagtens høre hende dernede. Hun halser forpustet rundt imellem vinduet og hoveddøren, piber og vuffer rastløst, utålmodigt. Hvis ikke kan kommer til tiden, bliver hun mere og mere højrøstet.

Maddy er 15 år og 8 måneder gammel. Og knivskarp.

Det sker at han kommer noget senere. Hun tror, at når hun gør, så kommer han. Det er frygteligt synd, når han er forsinket, min lille gamle pige bliver helt stresset af at kalde på sin “far”. Han er desværre aldrig kommet for tidligt. Ofte spekulerer jeg på, om hun er forkalket og små-senil. Hun kører i sådan nogle faste riller, fuldstændigt vanepræget. Og klokken, den kender hun!

I nat vækkede hun mig igen, som hun gør hver eneste nat. Jeg så på uret,  der stod 01.35 ??? Først blev jeg irriteret, så bekymret. Og jeg tænkte “Åh nej, nu har hun taget fejl af tiden og skal stresse i over en time før Butch kommer, mon snart hendes dårlige hjerte kan holde til mere”. Og jeg tænkte også på at nu er hun altså også gammel, og der må være noget galt med hende…

Hvad er det mon der skete i nat? Hvordan gør hun det?

Jeg tog en hurtig beslutning. Jeg ville ikke lade hende fare rundt nedenunder så længe. Så da hun strøg fra mig i køkkenet for at gå ind på armlænet, fangede jeg hende og bar hende med op i soveværelset igen. Lukkede døren, slukkede lyset og lagde mig til at sove. Og så brød helvede løs…

Min gamle pige ville ikke sove. Hun gnubbede først rundt på gulvtæppet på ryggen og kløede sig knurrende fjantet. Herefter kom hun i trespring op og stod på maven af mig og peb og åndede mig lige i ansigtet. Jeg vendte ryggen til. Hun halsede ophidset, peb, skrabede mig endda i ansigtet, knurrede irritabelt, gøede henne ved døren. Jeg var dels træt, men også ret ked af det, fordi jeg tænkte, at nu rabler det, og er det ansvarligt at lade en så gammel hund være så stresset, er det ikke synd? Er hun ved at være ved vejs ende?

Maddy med rebet…man får på fornemmelsen at hun siger noget klogt altid hele tiden. Og at man garanteret kunne lære noget helt unikt, hvis man forstod alt, hvad hun siger…

Pludselig stoppede hun. Lige udfor mit hoved på puden stod hun. Helt stille. Jeg åbnede øjnene lidt for at se hvad der var galt.

Lige i dét sekund kom billygternes skær glidende henover loftet, så væggen, og jeg kunne høre dækkene knase igennem stenene i indkørslen nedenfor vinduet, da Butch trak ind i gårdspladsen. Jeg så på uret. 01.55…

Maddy så også lyset og de andre hunde hørte bilen. Nu fløj de op og gøede alle sammen. Jeg åbnede søvndrukkent døren og krøb under dynen igen, imens hundene  vrimlede nedad trappen med Maddy i spidsen, for at hilse Butch velkommen.

Men du godeste. Hvordan i himlens navn gik det til?

Hvad er det lige der sker? Maddy er en 15 år og 8 måneder gammel og døv hund. Hun sover meget, meget dybt og kan have svært ved at vågne. Dog vågner hun hver nat med stor præcision indenfor de samme 3 minutter. 02.13-02.16.

Maddy sover meget meget dybt, men ofte med øjnene let åbne. Men kan hun se andet og mere, end det vi andre normalt kan se med det blotte øje?

Hvorfor vågner hun så pludselig så meget tidligere, end hun plejer?  Hvordan kan det gå til? Vidste hun at Butch kom over 1/2 time tidligere hjem end han plejer?

INGEN af husets øvrige hunde så meget som løfter på et øjenlåg imens alt dette står på hver nat. De snorksover under dynen, indtil de kan høre at Butch ankommer. Kun Maddy ser det som sit kald i livet, at stå på armlænet af sofaen nede i mørket, og se ham ankomme. Høre ham kan hun ikke.

Men hvad er det så hun kan?

 

 

De drægtige damer

Vicki dag 54 og Fay dag 45
Vicki på dag 54 og Fay på dag 45. Vi kan både se og mærke hvalpene bevæge sig i dem beggeto

De to drægtige vokser og vokser og trives strålende. De spiser med glubende appetit 3 gange dagligt, og tøffer omkring og strutter med maverne.     

Vicki dag 54 i græsset

Vicki er længst fremme. Hun er tydeligt begyndt at blive besværet af mavens tyngde. Hun vil gerne kunne springe op bagi bilen, men det kan hun ikke længere. Man kan både se og mærke hvalpene “sparke” i hende, og det er skønt at mærke de små liv.

Hun er som altid glad, og også FOR glad. Det er normalt at tæver taber en del pels i forbindelse med drægtighed, og både Fay og Vicki er da også i fældning. Vicki har tabt så meget pels på halespidsen, at den åbenbart ikke er beskyttet nok imod de hårde slag den får, når hun af bare overstadig glæde logrer så stærkt, at den banker ind i alting. Der gik hul på spidsen.

Vicki dag 54 med støddæmper på halen

Så Vicki har fået støddæmper på halen i form af skumgummi viklet med selvklæbende tensoplast. Det virker glimrende og generer hende ikke spor, hun banker stadig glad løs på alting med den glade hale, dog uden der går hul, heldigvis 🙂

Vicki er så langt henne nu at hun har fået ormekur og også den anden og sidste herpesvaccine. Hun er således ved at være klar, så skal vi blot lige blive det også 🙂

Fay sidder og “slår mave” i et tænksomt øjeblik

Fay virker lidt mere påvirket end Vicki, men det kan sagtens skyldes at hun er knapt så langt henne, så det er lidt nyere, at hvalpene bevæger sig så meget i hende. Vicki har vænnet sig til det, Fay reagerer tydeligt når de rigtigt går til den, og går i stå midt i en bevægelse, stønner og ser mægtigt indadvendt ud.

Man kan tydeligt se på Fay at der sker en masse i hende lige her i det øjeblik, hvor hun står og ser helt indadvendt ud

Man kan nemt komme til at synes det er synd for hende, men sekundet efter spurter hun med 200 km/t om kap med Kikka for at jagte en due ud af haven. Så værre er det altså ikke 🙂

Fay vil stadig meget gerne være i meget nær kontakt med mig hele tiden, og er som klistret til mig hele natten. Om dagen er jeg stadig ved at falde over hende ofte.

Fay står dag 45

Fay har lidt mere “på benene”, og er heller ikke så langt henne som Vicki, så hun er knapt så besværet. Men stor og bred er hun, så mon ikke der er nogenlunde lige mange hvalpe i de to? Det vil kun tiden vise 🙂

 

Familien hygger og putter på sofaen. Yderst til venstre er det vordende mormor og oldemor Sussi. Så er det Ida, halvsøster til Fay og bedste-veninde til Vicki. Derefter de to tykke damer, Vicki og hendes mor Fay

Pigerne har haft flere besøgende, og har flere på vej. Der er stor interesse for de kommende hvalpe, og det er dejligt at være flere om at dele spændingen. De fleste er interesserede i tæver, så vi må håbe der bliver nok til alle, men det vil kun tiden vise.

Friske og sunde hvalpe er det vigtigste, hanner eller tæver – de skal bare være velkomne til verden alle sammen!

 

Vejen weekend 2017

En skøn weekend på DKK international dobbeltudstilling i Vejen er overstået. Det har været dejligt udstillingsvejr, tørt og varmt.

Resultaterne for Kennel Little Denmark var virkelig fine.

Little Denmark’s Ignite Me Ida BIR for dommer Wenche Eikeseth, Norge. DKK int. Vejen lørdag d. 10. juni 2017

Vores Ida, DKCH SECH Little Denmark’s Ignite Me Ida blev BIR lørdag og BIM søndag.

Ida’s dejlige datter, vores lille “Mille”, Little Denmark’s Maya My Eenie blev BT2 og fik cert. 17 mdr. gammel og hendes sidste udstilling som junior.

Derudover deltog hendes bror, Nemo, Little Denmark’s My Miny Stub Butt, som af ukendte årsager p.t. ikke ønsker at nogen skal se på hans tænder på bordet. Det blev til et par ellers nydelige kritiker, men CBJ (cannot be judged) begge dage, så der er lidt hjemmearbejde at gå i gang med 🙂  

Little Denmark’s Ignite Me Ida BIM for dommer Hans Erik Pedersen, Danmark. DKK int. Vejen søndag d. 11. juni 2017

Vi havde også deltagelse af vores søde venner fra Aabenraa med Little Denmark’s Kind Of Kola, som fik excellent begge dage og blev placeret som nr. 2 i åben klasse lørdag, og som vinder af åben klasse søndag. Det var så skønt at få lejlighed til at vise “Viggo”, tusind tak for det 🙂

Og dejligt at jeg måtte låne ham og hans familie’s tid og tålmodighed i en hel weekend, så han kunne deltage i vores Kennel Little Denmark’s opdrætsklasse.

 

Kennel Little Denmark’s opdrætsklasse lørdag HP og ærespræmie. Bestående af: DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels, DKCH SECH Little Denmark’s Ignite Me Ida, Little Denmark’s Maya My Eenie og Little Denmark’s Kind Of Kola. Dejlige hunde, dejlige handlere, ejere, foderværter tak for jer!

Vores lille festoriginal “Sussi” (DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels) blev BIK veteran begge dage. Sussi fylder 9 år til august.

Vi tog 3 ture i store ring lørdag, først med Sussi/veteranen, derefter opdrætsklassen og til sidst med Ida i gruppe 2. Og var stolte over at repræsentere vores lille nationale danske race i finalerne. Placering blev det dog ikke til, men det var som altid festligt og sjovt at deltage, hundene gjorde det godt, og så ønsker vi ikke mere.

Weekendens rosetter. Tusind tak for al hjælp og masser af hygge, gode grin og hundesnak!

Søndag tog vi en hurtig beslutning og droppede store ring med veteran og opdrætsklasse til fordel for at pakke sammen i ro og mag, få lidt tid til shopping, og ikke mindst en tur på stranden til os og hundene i det dejlige vejr. Vel fortjent og skøn afslutning på en dejlig weekend!

 

Tusind tak til vores søde hvalpekøbere og foderværter som er så dygtige, springer til og hjælper, møder op og støtter, tager skønne billeder og bare hygger. I gør det alt maset værd!

 

Lidt billeder fra stranden:

 

Og blandede billeder fra udstillingerne og weekenden i øvrigt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ganske vist – Fay er drægtig

I dag er det 5 uger siden at Fay og jeg kørte til Kastrup lufthavn og tjekkede ind hos SAS. Vi tog rejsen via Arlanda lufthavn helt op til Umeå, ca. 1200 km oppe i Sverige. Et par dage senere drog vi hjem igen. Det er nu tydeligt, at Fay fik lidt ekstra baggage med ombord til hjemturen, og det er rigtigt spændende at følge hendes voksende kuffert…

Indimellem er det lidt ligesom at se dobbelt, fordi mor og datter ligner hinanden, og begge slæber rundt på en fin, rund mavse. De er super søde sammen, og har en tendens til at lægge sig nær hinanden.

Datter Vicki til venstre 6 uger henne og mor Fay til højre 5 uger henne

De har begge stort behov for opmærksomhed, og vil gerne have at jeg tilkendegiver at jeg er klar over deres tilstand. Man kan tydeligt se lettelsen i øjnene på dem, når jeg holder på maven og siger “fiine hvalpe”. Så er det somom de finder ro – pyha, hun ved det godt.

Fay og Vicki ligger ofte nær hinanden

Både Fay og Vicki har det godt, og er med allevegne, når der ellers foregår noget. Fay følger mig lidt tættere overalt, end hun plejer, så det føles somom at hver gang jeg vender mig om, er hun lige ved mine fødder, og jeg skal passe på ikke at falde over hende.

Vicki og Fay så søde som de ligger sammen rigtigt meget med deres voksende maver

De spiser beggeto godt, og det skal de også på dette tidspunkt i drægtigheden. Man kan fornemme at det er svært at spise hele måltidet på én gang. Det er naturligt, som hvalpene vokser er der mindre plads til at fylde maven med mad. Derfor begynder vi at dele det lidt ud, så de får 3 mindre måltider i stedet for 2 større hver dag.

Her er et par billeder af Vicki’s 6-ugers mave. Hun er ubesværet og springer glad omkring, og hjælper også gerne til med gravearbejdet i buskene ude i haven 🙂

 

 

 

11 år med hjemmelavet mad

(Opskrift findes nederst i indlægget)

Jeg fodrer mine hunde med hjemmelavet mad. Det er 11 år siden jeg startede på det, og årsagen var dengang at vores (nu 15 1/2 år gamle) Maddy blev meget syg af en bakterieinfektion i tarmen. Bakterierne udviklede resistens hurtigere end vi kunne få testet antibiotika typer på dem i laboratoriet, så derfor var hun syg rigtigt længe. Resultatet af at det trak i langdrag med behandlingen blev, at hun endte med kroniske mén af sygdommen, altså også efter bakterierne og infektionen var bekæmpet.

Maddy blev alvorligt kronisk syg for 11 år siden, men den hjemmelavede mad har hun trives helt fantastisk på uden medicin

Hun blev allergisk overfor næsten alt hvad der findes i moderne kommercielt produceret hundemad (hvede, byg, roer, peanut, æg, kalkun, svin,  Soya, osv. osv.). Plus hun fik en kronisk tarmsygdom IBD (inflammatory bowel disease), som i korte træk er porøs tarmvæg, hvilket  forårsager konstante infektioner i tarmen, mavesår, blødninger osv.

Dengang var udsigterne at hun skulle være på prednisolon og antibiotika on og off resten af hendes liv. Og selv da, var der forventede udbrud af IBD’en, som lå ligesom et slumrende monster vi ikke rigtigt havde udsigt til nogensinde at kunne få styr på.

Da vi boede i USA var der rig mulighed for at søge alternative behandlere. Jeg fik anbefalet en dyrlæge i Vermont, der havde specialiseret sig i hundes fordøjelsessystem, desuden havde en homøopatisk tilgang i sin praksis, og var specialuddannet i biokemien i hundes fordøjelse.

Gryden er vokset i takt med hundeflokken, sådan en portion passer til vores 5 hunde i ca. 14 dage

Dr. Kruesi fik sendt laboratoriesvar på blodprøver vi tog af Maddy hver 3. måned i 2 år, og udfra dette sammensatte han hendes hjemmelavede kost og diverse tilskud i form af et væld af både homoøpatiske midler (urter o.lign) kombineret i perioder med traditionelle midler og medicin. Min egen almindelige praktiserende dyrlæge var indover hele processen og alle analyserne af blodprøverne, og lærte mere på de 2 år, end han havde lært igennem 35 års praksis. Med andre ord, han var enig i Kruesi’s analyser og selvfølgelig positivt overrasket over de meget synlige resultater.

Ingredienser og kogning i gang, gulerødderne er i gryden, oksekødet og squash klar, boghveden målt op bagest

Maddy er nu 11 år senere medicinfri, og har været det i mange år. Jeg tror ikke hun har fået en prednisolonbehandling i 8-9 år, dog uden jeg snart kan huske det præcist længere. Vi har ikke set symptomer på hendes IBD i mange år.

Hun har siden tilføjet pankreatitis (kronisk nedsat bugspytkirtelfunktion) til listen af hendes kroniske lidelser. Desværre er det sådan, at i de kommercielle dyrlægeforhandlede typer af foder, specielt beregnet til hunde med pankreatitis, findes samtidig adskillige af de ingredienser, som Maddy er allergisk overfor.

Også dette har den hjemmelavede mad løst på smukkeste vis. Vi satte helt enkelt blot fedtinholdet ned ved at vælge mere magre kødingredienser, og så var den fikset.

Maddy har haft pankreatitis i 5 1/2 år og hun får dagligt et enzympulver som tilskud til hendes foder, men ingen medicin i øvrigt. Vi har ingen symptomer set i 5 år på hendes pankreatitis.

Efter de første 2 år med 100% hjemmelavet mad, valgte vi at forsøge at introducere et kornfrit allergi tørfoder, da vi jo rejste meget i lastbil, og det var rigtigt kompliceret at holde hjemmelavet mad frisk, når vi var væk i længere tid. Vi fandt en god balance med halvt af hvert hjemmelavet/tørfoder. Det kom til at fungere godt for os, da vi kunne holde en vis mængde hjemmelavet mad frosset på tøris i x tid, hvorefter vi så indimellem let kunne sætte Maddy over på kun tørfoderet i hvad-end tid der var tilbage af turen, til vi var hjemme igen og havde frisk forsyning af hjemmelavet.

Her er spisetid populær, og der bliver altid spist op, også gæster bydes på hjemmelavet mad, og det er en sikker “vinder” hver gang, selv hos de småt spisende

De som har flere hunde ved, at det kan være umuligt at have med at gøre, hvis de spiser noget forskelligt. Derfor har alle vores hunde siden 2006 været på halvt hjemmelavet og halvt tørfoder. Efterhånden som der er kommet flere hunde til, er gryden blevet større. Jeg laver til ca. 14 dage ad gangen (passer til halvdelen af hvad vores 5 hunde spiser) og fryser i portioner.

Dr. Kruesi ville gerne have at vi skiftede proteinkilden ud hver uge. Men for Maddy var dette skift problematisk, hun var mere stabil hvis vi kørte i længere perioder på samme ingredienser. Så med tiden har jeg tilpasset opskrifterne til Maddy, men vi skifter stadig (6-8 gange om året) oksekød ud med kylling, og i perioder kører vi også på hvid fisk.

Den hjemmelavede mad består af 1 del grøntsager (2 slags af forskellig farve), 2 dele kød og 2-2,5 dele kulhydrat. Kulhydratet kan indenfor 2-2,5 dele tilpasses forskelligt aktivitetsniveau og man kan også sætte fedtindholdet op i kødet, alternativt tilføje kyllingeskind o.lign. for højere kaloriebehov.

Min hjemmelavede mad består af:

  • 4 kg. hakket oksekød 4-7% fedt.

(Eller 4 kg. kyllingefilet/bryst. eller 3 kg. hvid fisk)

  • 2 kg gulerødder, skrællet og skåret i tern
  • 5-6 grønne squash skåret i tern
  • 11 dl. boghvedegryn
  • 1,8 l vand

(Boghveden kan også udskiftes med f.eks. ris eller quinoa)

Det hele koges sammen, jeg starter med gulerødderne, tilsætter kødet og efter en halv times tid tilsætter jeg squash, så de ikke bliver kogt så smattede. Til allersidst tilsættes boghveden, som kun skal koge med i 10 minutter. Hvis det er ved at brænde på tager jeg det af varmen, rører godt i bund og lægger låget på og lader det stå en halv times tid, så koger det færdigt uden at brænde på.

Konsistensen er som tyk grød (kan ses på videoen):

Mine hunde får ca. 60g hjemmelavet og ca. 60g tørfoder 2 x om dagen. Nogle får lidt mere tørfoder, andre lidt mindre, det er meget forskelligt hvad de har behov for, for at holde vægten og ikke blive for tykke.

Derudover får de alle en multi-vitamin tablet hver dag, en knivspids benmel (kalk), en stor skefuld yoghurt naturel på hvert måltid, og omega3 og -6 olie. Jeg er meget glad for Hokamix skin & shine som jeg køber ved www.greendog.dk

Sådan har jeg fodret i 11 år nu, og det er unge, gamle, aktive og mindre aktive hunde igennem 4 generationer. Min erfaring – og min dyrlæges observationer – er at de trives rigtigt fint på det.

Hvalpe giver jeg hvalpefoder (tørfoder) da jeg ikke tør andet, til de er 6 mdr gamle. Men de jeg selv har beholdt igennem tiden har også fået hjemmelavet sammen med hvalpefoderet.

De er vilde med det, her spises der altid op over hele linjen 🙂

Det har altid givet strålende mening for mig, selv at lave hundemad, da jeg voksede op med det. i 70’erne var tørfoder ikke udbredt, så hundemad VAR hjemmelavet, og jeg husker tydeligt alt kogeriet i grovkøkkenet til gravhundene og jagthunden lige fra min tidligste barndom og igennem hele min opvækst til jeg var stor teenager. Jeg har siden fundet min mors gamle opskrifter (sirligt håndskrevne, som hun duplikerede med kalkér papir til sine hvalpekøbere) og sjovt nok er indholdet fuldt sammenligneligt med de opskrifter jeg anvender i dag.

For Maddy, og dermed for os, har det gjort en kæmpe forskel, og nu er mine erfaringer hermed givet videre. Kommer man lidt salt og andet krydderi på, kan vi mennesker faktisk sagtens spise med, det er fuldstændigt ligesom en stuvning eller sammenkogt ret 🙂

Velbekomme!

 

 

 

Maddy 15 år 8 mdr – et liv med liv på

En glad gammel pige, årgang 2001

At dele sit liv med en fantastisk hund er et privilegie. At få lov at dele over 15 år af sit liv med samme hund, er en ubeskrivelig rejse igennem utallige stadier af et liv.

 

Når en hund bliver så gammel, som vores Maddy er, så er man ude i “livet ovenpå livet”. Langt udover hvad man i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, dengang man tog hjem med den lille nye hvalp.

Jeg kender ikke ret mange der har haft en hund, der blev så gammel, og man tænker på, hvad mon der vil ske med vores Maddy?

I så høj en alder kan alt ske, og man frygter lidt hver dag, hvad mon der vil ske? Jeg kender ikke ret mange, der har haft en hund, der blev så gammel, og de jeg kender, har alle oplevet noget forskelligt henimod slutningen af hundens liv. Der findes både de bratte og pludselige ting, “ud af det blå -agtigt” som akut organsvigt (nyrer, hjerte osv), hjerneblødning/slagtilfælde, diskusprolaps, knoglebrud ved forfejlet spring osv. Og så findes der de tilfælde hvor livet blot langsomt er ebbet ud, til hvor livskvaliteten nåede et punkt, hvor der måtte tages en tung beslutning. Alt kan ske.

Hver dag, hvert øjeblik med glæde, aktivitet og livskvalitet er en fantastisk gave. “Om lidt” kan alt forandres til noget helt andet.

Alle billeder og video i dette blog indlæg er fra i dag. Altså fra morgen til før middag. Når man ved i hvor høj risiko Maddy er hele tiden, både pga. alder, men også pga. helbred (vi ved hun har meget dårligt hjerte på vej i hjertesvigt, og kronisk pankreatitis), så fylder hendes sprudlende og aktive livsglæde ekstra meget.

Maddy er en sjov, fræk, nysgerrig, legesyg og meget meget forkælet gammel hund

Maddy er ikke bare en 15 år og 8 mdr gammel hund. Maddy er en aktiv, livlig, nysgerrig, legesyg, sjov, fræk og meget meget forkælet gammel hund. Med frihed til at gøre lige som det passer hende, udnytter hun situationen maksimalt, og trækker på alle vores veksler, på alle tidspunkter af døgnet. Hendes (og min!) dag i dag startede klokken 02.16 da hun forlangte at komme ud, så hun kunne være klar til at sidde i vinduet og se Butch komme hjem fra arbejde klokken 02.30. Det er vores hverdag.

Vi nyder hende, vi leger med hende, vi hopper og springer efter godbidder for hende, når hun komme med sit legetøj og “lokker” os ud i køkkenet, for at bytte med en godbid.

Maddy kunne leve i sin egen verden, og gør det tildels, fordi hun er blevet døv. Men fordi hun stadig er frisk i hovedet, og fordi bentøj og alt andet i øvrigt stadig kan følge nogenlunde med til det, hun vil, og fordi hun vil så meget, så kontakter hun os næsten ustandseligt og forlanger at vi gør noget for hende.

Maddy kontakter os konstant og vil at vi tager del i hendes verden

Hun vil, at vi tager del i hendes verden. Og ingen tvivl, verden herhjemme er mere og mere hendes og mindre og mindre vores. Vi indretter os, vi adlyder og retter ind og følger hendes meget tydelige og højlydte anvisninger. Og vi morer os, griner, tager billeder og film, og nyder hende i fulde drag.

Og så man få lyst til at dele hende med omverden. Lyst til at sprede hendes tilsyneladende uendeligt  stærke energi udi “cyperspace” og lade hende give til flere. Hun har i overflod og rigeligt af den til både os, og mange andre, helt sikkert!

Hun har travlt ude og inde vores gamle Maddy, som stadig bestemmer i flokken…Kikka på 14 skal stå tidligt op for at følge med…

Endnu kan hun meget og vil mere, end hun egentlig kan. Vi ser tydelige tegn på, at hun er så gammel, som hun er. Hun tager flere pauser, og når hun sover, så sover hun meget dybt. Indimellem kan hun være på benene i flere minutter efter at have sovet, før hun egentlig er vågen. Hun klarer ikke lange gåture, men elsker korte. Hjertet følger ikke med på de store stræk, men herhjemme styrer hun stadig. Hun leger med os med legetøjet og laver sine byttehandler med godbidder, hun tager sine runder i haven, hun passer marken fra vinduet og indkørslen fra det andet vindue, og hun lader Sussi være souschef i mange små daglige situationer, men de vigtige ting, bestemmer Maddy stadig og er højt hævet over flokkens små interne magtopgør.

Hun passer marken fra vindueskarmen, som hun kækt springer op i via sofaen

Hun har kun sjældent behov for fysisk kæl, klap, “blødsødenhed”. Selvstændig som hun er, og meget katteagtig. Hun tager den kærlighed hun vil have, når det passer hende, og giver os kun korte glimt af hendes egen ømhed, når hun synes tiden er til det. De små “vinduer”, hvor hun lukker op for os, og lader os dele de tætte, ømme, kæle-nusse-øjeblikke med hende, tager vi med tak, og ærbødighed. De varer kort, men hendes kærlighed er til gengæld så tydelig dyb, stor, uendelig klog og næsten skræmmende. Det er nogle helt særlige øjeblikke, de måske 1, højst 2 gange på en dag, hvor hun er helt blottet, og lader os se hendes “inderste sjæl”.

Vi ved ikke hvor eller hvordan det ender, og vi ønsker heller ikke at tænke på det. For i dag er en god dag, og endnu en fantastisk dag i denne vidunderlige og forunderlige rejse, som dette lille energiske og livsbekræftende væsen har taget os med ud på for over 15 år siden.

Ligemeget hvordan og hvornår det er forbi, så er i dag – ligesom alle hendes dage før denne, startet godt. Med glæde, leg, sjov og ballade og masser af energi og livskvalitet.

Så også i dag, er vi blot utroligt glade og taknemmelige for 🙂