Tillykke med de 12 år til vores B-kuld

“Maddy” med vores B-kuld I 2005 født 3. September. I dag fejrer de deres 12-års fødselsdag!

3. September 2005 fødte min gamle Maddy-pige sit andet og sidste kuld hvalpe. I dag fejrer de 12 års fødselsdag. De blev født I USA og bor der stadig, og det er fantastisk, men jeg er stadig I forbindelse med alle deres familier, og ved at de har det godt.

Desværre har vi mistet “Greta” (Little Denmark’s Berta The Adventurer). Ikke fordi hun var hverken gammel eller syg, men det frygteligste man kan tænke sig skete her I foråret. To cyoter sprang over hegnet og ind I hendes have efter hende. Hun tog kampen op og sendte dem blødende over hegnet og ud I bjergene Igen, men hun var så hårdt såret af deres bid og gik I shock og stod ikke til at redde.

Mine tanker går til Greta’s familie og jeg vil altid være så uendeligt taknemmelig fordi Greta nåede at få et kuld hvalpe I mit Little Denmark’s kennelnavn. Her ligger hele fundamentet til al min avl igennem de seneste 9 år, idét “Sussi” er Greta’s datter.

Og varme lykønskninger går over Atlanten til mine amerikanske venner med disse, “mine børn” spredt over hele USA, da de bor I Californien, Florida, Connecticut og Massachussetts.

Her er billeder af dem, og en sød video-hilsen fra Emma I Boston 🙂

 

Hvad er vigtigt?

Flot ser det ud, men i forhold til hvad der virkelig er vigtigt, er selv alverdens rosetter og titler aldeles relativt og temmelig ligegyldigt.
BIR med Fay KBHV16

“Tab og vind med samme sind” er der et godt gammelt ordsprog, der siger. En af mine gode, gamle ungdomsvenner tilføjede filosofisk for mange år siden, efter en festlig aften, langt ude på de små timer: “Det er bare så forbandet svært at se glad ud, når man taber”.

Det var humoristisk ment, og er faktisk ret morsomt og fortæller rigtigt meget om den sunde ironi og snusfornuftige, praktiske virkelighedsnære humor, som ligger bag. Det er lidt en skam, at jeg ikke selv kan tage æren for, at have fundet på det, men det var altså Peddersens idé.

BIR med Ida i den svenske rasspecial, Degeberga 2015

Men. Det var mest morsomt dengang det blev set igennem ungdommens selvsikre, sejrsbevidste vidt åbne øjne. Med teenagerens klare bevidsthed om at have livet for sine fødder – det kan bare komme an.

Som livet skrider frem, opdager man at det rent faktisk ER muligt at se glad ud, selvom man taber. Nemlig når man i sit eget følelsesregister får kontakt med evnen til at glædes på andres vegne. Så modbevises Peddersens påstand, og det er pludseligt ikke længere så vigtigt at vinde.

BIR med Sussi i Nordisk vinderudstilling NORDV16 i Herning

Der er altid kun en vinder, og vinderen er – i sagens natur – glad. Alle, der har prøvet at vinde i noget kender den glade følelse af at stå på toppen med trofæet. Der er både stolthed blandet med en vis ydmyghed over det held, man trods alt ved også var involveret, blandet sammen med en masse andre positive følelser.

En dag hvor andre vinder, så sker det pludselig at man genkender og anerkender det hele i deres glæde og fornemmer at det er dejligt let, at lade sig rive med. Fordi I dag var det en andens tur, og hvor er det dejligt for dem. Vi prøver igen næste gang,  ønsker vinderen tillykke og accepterer at chancerne var lige for alle til at starte med, og at der kun kan være en vinder. Vi giver hånd og siger “tak for kampen”, og vi mener det. Det er rigtig sportsånd, og selvfølgelig lige nøjagtigt sådan, som det skal være.

BIR med Oskar og BIM med Maddy Bornholm, 2015

Nogle mennesker har en anden indstilling til tilværelsen. “Rønnebærrene er sure” siger man. Det er anledning og rod til meget ondskab og problemer i denne verden, at nogle mennesker i deres eget følelsesregister er fuldstændigt ude af stand til at finde glæde på andres vegne. Misundelse er noget af den giftigste følelse der kan vinde ind på en sportsplads og i et fællesskab om en interesse.

BIR med Ida Vejen, 2017

Det sker, når der bliver vendt op og ned på, hvad det hele handler om. Når det bliver livet om at gøre, at vinde, og når man bliver så indædt rasende over, hvis det ikke er en selv, eller ens eget hold, der vinder, at misundelsen får lov at vinde ind. Når rønnebærrene bliver sure, bliver mennesker aldeles modbydelige ved hinanden. Det skader international politik, sportsgrene, arbejdspladser og ja – man skulle ikke tro det muligt, men det skader også hundeavl.

BIR med Fay ved klubudstilling, Herlufmagle 2016

For helt at slå bunden ud af Peddersens gode, gamle morsomhed, så har jeg faktisk ondt af de mennesker, der ikke kan se glade ud, når de taber. .

Jeg mener således, at kan man ikke finde glæden på andres vegne, indeni en selv, så er det et faresignal om, at der er noget galt med sansen for hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt.

I de seneste 5 måneder har jeg siddet bi og set de allervigtigste ting i et andet menneskes liv blive fløjtende ligegyldige. Fordi de var jo betinget af livet. I døden har de ikke længere nogen reel betydning, og da slet ingen værdi. Da bliver glæden pludselig dobbelt vigtig. Den varer så kort og er svær at tage med sig. Så det er om at suge energien ud af den, imens man kan.

Jeg vil fortsat tabe og vinde med samme sind og glædes ved andres glæde, såvel som dele mine egne glæder, med de der har lyst og evner til at tage del i dem

Når det hele alligevel ender med en dag at være helt ligegyldigt (og det gør det, for vi skal alle samme vej !), så fanden da stå i det, hvis det ikke er sjovt, hyggeligt, positivt, og glædeligt undervejs. Uanset resultaterne.

Jeg vil derfor fortsætte med, som altid før, at tabe og vinde med samme sind. Fordi jeg glædes når jeg vinder, og når jeg ikke vinder, kan jeg ikke lade være med, at glædes på vinderens vegne.

Og det, kære læser, er vaskeægte win-win 🙂 !

 

 

 

 

 

 

 

 

2 uger i et hvalpeliv gør en verden til forskel

Da Fay og hendes hvalpe flyttede i køkkenet’s højre løbegård ved siden af Vicki’s i den venstre. Der er åbnet noget op siden, men integrationen er nødt til at ske under hensyntagen til hvornår de enkelte medspillere (mødre, hvalpe, øvrige hunde osv) selv er klar til det

Ups. Så gik der lige 2 uger uden opdateringer. Så jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for at komme up-to date i hvalpenes udvikling. Fay’s hvalpe flyttede i køkkenet lige inden de blev 3 uger gamle. Side-om-side har de to mødre ligget og passet deres børn, som pludselig en aften i den seneste uge, opdagede hinanden igennem trådhegnet. Derfra har en sindrig integration fundet sted. Der er rigtigt mange ting, der skal tages i betragtning og holdes øje med, når et kuld hvalpe integreres i en voksenflok.

Efterhånden som de små kommer på benene og får deres egen vilje, giver mange ting sig selv. Her står Ida klar ved deres første tur i haven, til at modtage dem på græsset, ivrig for at lære dem nærmere at kende
Selv gamle tip-tante Kikka viser sig modtagelig overfor hvalpene og påtager sig en form for “nanny-rolle”. Her stor pige og lille pige. Der er over 14 års aldersforskel på de to.

Og kun endnu flere ting, når der er tale om to kuld hvalpe, med hver deres mødre, der skal integreres både i en voksenflok og med hinanden. Fay og Vicki er som mødre meget forskellige. Fay har holdt hårdt på hendes lille familie, og ligefrem isoleret sig selv og hvalpene i et hjørne af deres løbegård. Hun ville ikke have de traf hverken de andre hunde ved hegnet, eller de andre hvalpe ved adskillelsen af de to løbegårde. Hun har stadig tendensen, og derfor må jeg hele tiden gå frem lidt ad gangen og tage hensyn til hende, så ikke vi presser nogen for hårdt, med risiko for ballade indbyrdes i flokken. Efterhånden har hvalpene dog deres egen vilje, og bliver bedre og bedre til bens, og dermed giver meget af det helt sig selv.

En stille lun aften hjalp lidt på integrationen, da vi kunne lade alle mødes i haven på “neutral” grund. Kikka er meget interesseret at få kontakt, også med Fay’s små hvalpe

En lun aften med stille vejr og sol hjælper meget til, da betingelserne pludselig blev for at selv de yngste hvalpe kunne komme udenfor. At mødes på neutral grund, som haven er i forhold til området ved løbegården i køkkenet, er både lettere og bedre for alle parter.

Vicki’s store hvalpe på nu 5 uger er krudt i måsen og gider ikke længere være begrænset i deres løbegård. De har derfor meget frihed til at rende rundt i hele huset, når vi er her og kan holde øje med dem. De er udenfor hver dag lidt nu og har selv fundet ud af at rende ind og ud. Der er et lidt højt trin, men med jernviljen – typisk gårdhunde stil – kommer de både op og ned ad det med de små fede numser på de korte ben.

En god måde at ryste to parter sammen på, er ved at de gør ting i fællesskab, f.eks. at spise hvalpemos ved åben buffet

De store hvalpe ved godt de er større og overlegne og kan være lidt hårde ved de små indimellem. Vi holder godt øje og sørger for at ingen trynes. De store barnepiger Ida og gamle Kikka, som har meldt sig på banen, holder også øje med disciplinen i børneflokken. De store hvalpe spiser nu selv flere gange om dagen, og kan endda klare at gumle på lidt tørfoder. Vi har også introduceret tyggepinde og kongs, som et led i at hjælpe dem til at skabe gode tyggevaner for livet. Vicki passer dem stadig og giver mælk ofte. Dog er hun flyttet op i min seng om natten, der må hvalpene klare sig selv. Hun er også glad for at tage lidt time-out sammen med hendes bedste veninde Ida på sofaen. At putte med en ven i pauserne er dejligt 🙂 

Vicki favner dem alle, både egne og Fay’s mindre hvalpe. Hun virker ret ligeglad med at de ikke er hendes egne. Her sammen hos hende i haven, der er et videoklip forneden i indlægget af Vicki med begge hvalpekuld i haven

Vicki virker fløjtende ligeglad med om hun fodrer på Fay’s eller hendes egne hvalpe, hun favner dem alle, de kan bare komme. Nederst i indlægget er en lille Video af Vicki og hele hvalpeflokken.

Fay’s hvalpe er 4 uger gamle, og har været lidt skærmet og beskyttet af hønemor Fay. Men endelig begynder de at komme frem og kunne deltage i løjerne. De får stadig hovedparten af deres mad fra Fay, men de vil også gerne spise hvalpemos selv.

Hvalpene er nysgerrige og kommer godt omkring, og de får besøgende, som de ivrigt lærer nærmere at kende. Bl.a. børn i forskellige aldre.

De er nysgerrige og kommer ret godt omkring på deres ben, når de ellers er vågne. Man skal hele tiden huske på at en uges aldersforskel i denne alder, gør en kæmpe forskel. Hvor de store hvalpe kører los længe ad gangen, bliver de yngste hurtigere trætte og har et større søvnbehov. Fay ligger meget hos dem og derfor er de nogle værre putte trolde. Men de har også mod og gå-påmod til at gebærde sig rundt i en meget stor hundeflok med en masse regler, og som de yngste må de hurtigt tilpasse sig til, at være bunden i totempolen. Snart bliver aldersforskellen lidt mere udvisket og alt i alt går hele projektet fuldstændigt optimalt, så godt som man kan ønske det med to hvalpekuld samtidig.Også Fay’s hvalpe er nu registreret i DKK, og de har fået deres 2. ormekur. Her har også været flere besøg til hvalpene, og nu hvor de små er ved at være med på banen, begynder her også at komme børn i flere aldre på besøg.

Livet som hvalp her er ukompliceret og sjovt. De udforsker, opdager, spiser, leger, putter, slås indbyrdes om ting og rang, møder de store hunde med en åbenhed og nysgerrighed, der er så typisk for racen. Det er hunde, som lige fra begyndelsen, tror de er større, end de egentlig er.

 

 

Fay’s hvalpe 2 uger, navne osv.

Fay og hvalpe trives så fint. Hvalpene har åbnet øjnene her sidst på ugen, de er tykke og runde og tager støt og flot på, ved 2 uger vejer de ligeså meget som Vicki’s gjorde!

Fay er godt tilfreds med den nye kasse og indretningen og indtager den med det samme

Fay er en dedikeret mor, der elsker at sove sammen med sine hvalpe, men hun er dog begyndt at sove på sengen i værelset og tage nogle pauser. I det fine vejr kommer hun også i haven mere, men ikke så længe ad gangen, så må hun op og holde øje med hvalpene.

Hun var nødt til at finde sig i at hvalpene blev vejet, fik klippet negle og fik ormekur her ved 2 uger. Hun ser langt efter den, når man løfter en af dem op, men det er dog knap så stressende for hende nu, som det var i starten.

Hvalpene accepterer også hurtigt den nye geografi, og falder til ro efter en runde. Her i varmen nyder de aviserne som det lidt køligere underlag i forhold til tæppet

Ved samme lejlighed fik også Fay’s hvalpe en opgradering af deres kasse. Da det ikke varer længe inden de selv kan kravle væk fra hvor de sover, for at tisse og lave, opdeles kassen i to slags underlag. For på den måde at støtte indlæring af at “gå” på aviser. Fay har prøvet det før og finder sig hurtigt tilrette, hvalpene skal lige cirkulere et par gange, før de accepterer den nye geografi og lægger sig. Det er temmelig varmt på vores 1. sal i disse dage, så de vælger ofte at ligge på de køligere aviser, i stedet for tæppet.

Nu med navne:

Hvalpene’s navne er nu på plads. Kuldet er vores P-kuld og alle vores hvalpe har engelske navne. Tallet 4 er fristende at lege med, når Fay selv er født i et kuld på 4, der var et F-kuld. Der anvendte vi tallet 4 som forstavelse til navnene (4-Ever Fay). Så vi genbruger 4-tallet i et kuld med 4 hvalpe efter Fay, bare på en lidt anden måde, så det bliver: Little Denmark’s P 4 Power Play, Little Denmark’s P 4 Polk-a-dot, Little Denmark’s P 4 Pride-n-joy, Little Denmark’s P 4 Power Flower. Hvem der er hvem, fremgår af billederne her i galleriet.

O-kuldet nu med navne

Det er ikke altid lige let at finde på navne med bestemte bogstaver, og hvad man ellers selv finder på af uskrevne “regler”. Vi har altid brugt navne på engelsk, da vi startede i USA og det har vi fortsat med i Danmark. Det var allerede 2 “regler” bogstavet O og så sproget.  Derudover har jeg altid lavet en henvisning i navnet til de medfødte stumphaler. Og så er der begrænsninger i hvor lange navnene må være, inklusive mit kennelnavn højst 35 karakterer, inklusive mellemrum…

Men igen er det lykkedes at finde på 4 navne, som vi synes passer godt på Vicki’s firlinger. Hannen kom ud baglæns, derfor med “et twist” 😉

De hedder: Little Denmark’s Oliver Of A Twist, Little Denmark’s Ofelia Out Of Tail, Little Denmark’s Odds On Olivia og Little Denmark’s Olympia Tail Over. Her er de med nye billeder.

Vicki’s fremmelige hvalpe 17 dage gamle

Efter hvalpene har åbnet deres øjne, begynder der pludselig at ske en masse. Hjernen, som hidtil næsten ingen funktion har haft, da nyfødte hvalpes funktioner ikke er baseret på bevidste handlinger, udvikler langsom men sikkert evner til at styre hvad hvalpene gør. Samtidig begynder de har skelne lys og mørke, og pludselig kan de løfte hovedet.

For hver gang hvalpene har spist er de vågne lidt og i de korte tidsrum begynder man virkelig at kunne se de udvikler sig. Vicki’s hvalpe er tidligt udviklet motorisk

Inden længe kan de både løfte hovedet og dreje det i en retning. Pludselig kan de også løfte overkroppen op på forbenene. Normalt går der endnu noget tid, før de kan rejse sig på bagbenene. Det gælder ikke Vicki’s hvalpe! Meget snart efter de er oppe på forbenen, begynder de også at komme op at stå på bagbenene. Vi så det sidste år, og ser det samme med hendes hvalpe i år. Det er usikkert og kortvarigt, men ingen tvivl om, at de er tidligt udviklede motorisk. For hver gang de er vågne, “rykker” de, og kan lidt mere.

Hvalpene kan pludselig løfte hovederne og løfte sig op på deres forben. Og der kommer kontakt

Og pludselig kommer det magiske øjeblik, hvor der er kontakt. Hvor hvalpene ved syn af skygge meget nær ved, med lugtesansen, og med smagen, konstaterer at der er andre i verden, end mor og søskende. Menneskehænder 🙂 !

Der er endnu ingen tegn til at hvalpenes ører er åbnet, så de reagerer ikke på lyd. Det er kun et spørgsmål om tid. Alt hvad de allerede gør nu er tidligt i forhold til alderen.

Alt sammen bedst illustreret ved lidt video. Det er sammenklippet af flere klip, alle taget i samme lille stund, hvor hvalpene var vågne efter et måltid. Ingen tvivl om, at de reagerer på at jeg er der med hånden alle 4. Det er et lige stort mirakel hver gang !

 

Nemo og Ditte broke “the spell”

Dommer Kim Kjær tog sig god tid med Nemo på bordet og var meget grundig

Little Denmark’s My Miny Stub Butt, alias Nemo, har været på skue hos DKK kreds 1 ved Mosede Fort d. 8. juli.

 

 

 

Flot handlerarbejde, sød, glad og flink Nemo, og en tilfreds dommer

Han fik excellent og blev BIR/Bedst i racen for dommer Kim Kjær med denne flotte kritik:

“1,5 år gammmel hanhund – fin kvardratisk krop – velskåret hoved – god skalle – velbårne ører – godt næseparti – god pigmentering – korrekt saksebid – stærk hals – god overlinie – velplaceret hale – godt vinklet for og bag – godt brystparti – fine bevægelser – god pels og farve”.

Excellent, BHkl1, BIR Little Denmark’s My Miny Stub Butt

Tillykke Ditte og Nemo, i var så dygtige 🙂 !

 

 

  

Vicki’s hvalpe 2. uge

Det er ikke til at forstå hvor tiden forsvinder hen, men Vicki’s hvalpe er allerede 2 uger gamle i morgen.

Vicki med hvalpene 10 dage gamle i hendes krims-kramsede kasse som hun selv har tilrettelagt og indrettet

Alt går så fint, både med Vicki og med hvalpene. Vicki er en super flink mor og er hos hvalpene hele tiden. Sommetider lægger hun sig lige ud foran kassen, men ved det mindste “pib”, så er hun inde ved hvalpene igen. De vokser så det knager.

På “dag 12” havde de lige pludselig åbnet øjnene alle sammen til aften. Ofte sker det over nogle dage, hvor der først er små sprækker og derefter åbnes hele øjet, måske dagen efter. Der kan også være en dags forskel på hvalpene, det er ikke altid at det sker samme dag. Men Vicki’s hvalpe spildte ikke tiden, det var “bum” og så have de øjne alle 4.

De kan ikke se i begyndelsen, højst lys/skygge lige nu. Men det kommer langsomt over de næste dage og uger.

Vicki tester lige den nye kasse og den er straks godkendt

På “dag 13” vejer de alle over 800 g. De har nu fået deres første ormekur. Deres negle vokser hurtigt, og de blev klippet i dag for første gang. Man kan se at de begynder at forsøge at komme lidt op på forbenene. Når de har kræfter til at trække sig op, synes jeg ikke de skal hænge fast i noget med neglene. Og nu kommer der nemlig noget at hænge fast i samtidig…

Det er tid til udskiftning af kassen til en større. Dels skal de i gang med den tidligste renlighedstræning, og dels skal de have bedre plads til at bevæge sig på. Når hvalpe bliver et par uger gamle begynder de selv at kunne tisse og lave. Indtil da, er de afhængige af at moderen stimulerer blære og tarm ved at slikke dem på maven. Fra det tidspunkt, hvor de selv kan eliminere, kravler de instinktivt væk fra det sted, hvor de sover.

Hvalpene finder sig straks tilrette i den nye kasse

Her er vi klar med en opdelt kasse med to forskellige underlag. Det er så simpelt…aviser i den ene ende, og tæppe i den anden. De indøver således fra nu af helt af sig selv, at tisse og lave på aviser som underlag…

Kassen testes af Vicki og er straks godkendt, og uden det mindste vrøvl, flyttede den lille familie ind i deres nye kvarterer.

Her er individuelle billeder af Vicki’s 4 hvalpe da de var 10 dage gamle:

Og her et udvalg af billeder af kuldet på “dag 12”:

Kort efter midnat d. 30. juni fødte Fay

Fay som hun lå det meste af torsdagen. Opmærksom på at jeg var lige i nærheden, men meget indadvendt, skidt tilpas og hvilende, afventende

Hele torsdagen gik med opblokning. Fay var fastende og sov det meste af tiden.

Indimellem halsede hun, rystede og sitrede, var rastløs og havde smerter fra plukveer, gemte sig, skrabede og “byggede rede” planløst rundt omkring. Hun havde det ikke godt, og hun havde en enormt behov for, at jeg skulle sidde lige ved siden af hende.

Sidst på aftenen torsdag begyndte hun at ville i haven flere gange, for at “tømme ud”.

Hvalp 1. Ankom klokken 00.16 en rød/hvid han på 235g.

Fay er så erfaren og så bevidst om hele processen, så da hun vidste, at nu var det ved at være tid, gik hun af sig selv i papkassen. Hun elsker at have den til at føde i og være med sine hvalpe den første tid. Jeg noterede at hun gik i kassen kl, 22.50, at første pressevé kom kl. 23.09 og at “vandet gik” kl. 23.11. Fay kunne have valgt en af hundesengene med bløde tæpper i ude foran kassen, eller min seng lige ved siden af. Hun havde fået lov at føde lige hvor det passede hende. Igen en grund til, at vi ender ved papkassen hver gang – hundene vil selv helst have den.

Klokken 00.54 blev de to, da en rød/hvid tæve ankom. Hun vejede 230g. Begge hvalpe var livlige og fik hurtigt snuppet sig en tår inden mor gik i gang med at føde hvalp nr. 3…

Fay er en fornøjelse at overvære fødsel. En del af vores gårdhunde har rigtigt mange urhunde-instinkter i bevaring. Disse kommer især op til overfladen, når de føder. De gør nogle ting, der er mange andre racer, der aldrig kunne finde på. Det er også yderst sjældent – for ikke at sige jeg har simpelthen aldrig hørt om det – at en gårdhund ligger sine hvalpe ihjel eller kommer til at træde på dem, eller maser fødte hvalpe imens de er sanseløse af veer i gang med at føde de næste.

 

Efter en god pause hvor Fay fik både spist og drukket lidt, ankom hvalp nr. 3 klokken 2.25. En sort/trefarvet han på 224g

Fay har en ekstra “overbygning” på det, de andre gårdhundetæver kan, når de føder. En masse små besynderlige ting, som hun gør, der helt klart har noget med instinkter at gøre og ville tjene helt særlige formål, hvis hun havde været en vild hund i det fri. Det kan være svært at gennemskue hvad det hele betyder og hvad det skal gøre, men én ting, der er meget tydelig, er måden hun beskytter de fødte hvalpe, imens hun føder de næste. Nederst i indlægget er lidt sammenklippet video af det.

Og så blev de til 4. Klokken 3.27 ankom den sidste hvalp baglæns, en rød/hvid tæve på 246g.

Det har jeg aldrig set nogle af mine andre tæver gøre. Hun kan med en pote ligesom samle og “holde” sine hvalpe i midten af kassen, imens hun selv kører kroppen rundt langs kanten af kassen og stemmer ryggen op imod kassens sider. Hun presser imens hun karter sådan rundt, så det rykker på den næste hvalp, der er på vej. På den måde kommer de meget mobile hvalpe ikke ved et uheld til at kravle ind under hende, eller ind bag hende. Det er fantastisk at se, hun har gjort dette siden allerførste gang hun fødte. Dette er hendes tredje kuld.

Mor Fay og hendes 4 fine hvalpe hviler efter vel overstået tekst-book fødsel.

Fødsel gik fuldstændigt “efter bogen” uden de mindste komplikationer, og Fay klarer det hele selv. En anden helt fabelagtig teknik hun kan er, at i samme sekund en hvalp ankommer, vender hun sig og tager et helt specielt “tag” og med et snup trækker hun selv hvalpen det sidste stykke ud, og trækker samtidig moderkagen med.

Fire små bebser stikker hovederne sammen

Den hugger hun i sig i eet hug og straks har hun hul på hvalpens pose og er i gang med at slikke og flå navlestreng. Hun gør det fuldstændigt ens med hver eneste hvalp, og har gjort det siden hun fødte den første i hendes første kuld.

Når Fay er færdig med at føde spiser hun, løber i haven og er retur hos hvalpene i et split sekund, og derefter kan vi gå i ét med gulvbrædderne for hendes skyld. Hun viger ikke frivilligt fra hendes børn, og hun lukker alt og alle helt ude af hendes lille verden i kassen. Hun arrangerer aviser og håndklæder som det passer hende bedst, og jeg forsøger at forstyrre mindst muligt. Hun er dog helt tilfreds med at jeg håndfodrer hende imens hun ligger hos hvalpene 🙂

Her er lidt sammenklippet video fra fødslen, af hvordan Fay holder de fødte hvalpe samlet i midten af kassen, imens hun kører kroppen rundt langs kassens sider og stemmer imod med ryggen. Først med 2 hvalpe, og til slut i klippet med 3 hvalpe. Hun vender sig fra side til side under hele fødslen.

 

 

 

 

“Blandede bolcher” fra hundelivet

Vi har klippet hækken mod marken helt ned under hoftehøjde, men lige før vi startede, blev blomsterstandene på den infiltrerede hyld reddet. Billedet kom med iblandt ugens nye billeder, hyldeblomsterne der står og trækker og er ved at blive til hyldeblomstersaft

En download af billeder og video’er fra mit kamera, gav en mappe med blandede bolcher. Der sker mange forskellige ting, så dette indlæg bliver sammenkogt.

Først og fremmest vokser Vicki’s hvalpe så det knager. Jeg har været igennem alle mine noter fra mine 14 tidligere kuld igennem årene, og vi har aldrig haft hvalpe så store i den alder før. På 4. døgn vejede Vicki’s hvalpe det som vores hvalpe plejer at veje når de er 1 uge gamle. Nemlig omkring 400-450g.

Vicki passer dem så fint og er en dygtig mor. Det er dejligt at hun har prøvet det før, erfaringen giver meget ro på. Hun synes dog at det kan være lidt kedeligt at være ved hvalpene alene. Nu har jeg også været ved hende i døgndrift i begyndelsen.

O-kuldet er de største hvalpe vægtmæssigt vi nogensinde har haft

Men heldigvis er Vicki aldrig rådvild. Hun kommer helt enkelt bare og henter mig, der hvor jeg er og sørger for at jeg følger med hende op til hvalpekassen. Når jeg sætter mig, lægger hun sig ind til hvalpene. Fordi sådan vil hun have det – vi er i det sammen, så skal jeg også være hos hvalpene sammen med hende. Så vi hygger og nusser og snakker om hvor fine de er, og hvor dygtig Vicki er, og så må jeg gerne gå igen for en stund.

Et lille besøg i den større hundeseng imens aviserne i kassen skiftes. Vicki og hvalpene har intet imod at blive flyttet lidt rundt. Dejligt med en erfaren hundemor, der tager det hele så roligt og er fortrolig med rutinerne.

Hun har intet imod at vi rører ved hvalpene og tager dem korvarigt op til vejning en gang om dagen. Sommetider kan en morhund godt se lidt langt efter en hvalp på vægten, men ikke Vicki. Hun satser helt klart på at vi deles 100% om ansvaret, og at det kan jeg leve op til. Det er både godt og skidt, fordi det betyder at jeg skal holde et ekstra øje på hende – at hun ikke slækker fordi hun tror jeg dækker for hende 😉 

På “dag 6” rundede den mindste af mega-hvalpene 1/2 kg. Hun var nu ganske upåvirket af “jubilæet” og sov igennem festivitassen…

I mellemtiden er hvalpemormor Fay ved at nærme sig sin termin. Hun bliver både mor og mormor samtidig, et af de små særlige tilfælde der er mulige, fordi en hundegeneration er så kort, helt ned til 2 år.

 

 

Jeg har mistanke om at der er mere Fay og knapt så meget hvalpe involveret i det tunge look. Men mon ikke hun løfter sløret snart.

Fay virker stor og tung, men jeg har hende mistænkt for at have spist sig godt i stand på det gode, fede hvalpefoder og måske være mere Fay og knap så meget hvalpe, som hun ser ud til. Der er kommet mange gæt på helt op til 7 hvalpe. Jeg tror kun der er 3. Måske 4. Så meget som Fay sover og ligger helt stille og virker besværet op og ned fra seng og møbler, så tænker jeg at hun løfter sløret for hendes hemmelighed meget snart. Hun har fået den anden og sidste herpes vaccination og hendes hvalperum er indrettet. Vi er klar.

I skovens dybe stille ro, og mere læ end de fleste andre steder med Sussi og Ida. Sussi er oldemor til Vicki’s hvalpe og bliver mormor til Fay’s. Ida bliver designated legetante for dem alle sammen.

Udenfor amme- og fødestuer er det sommer. Rigtig dansk sommer med et strejf af efterårsblæst. På de dage hvor det suser godt, er skoven dejlig at gå i. Der er læ, og mærkeligt nok møder vi ikke ret mange.

Herunder et videoklip fra en soppetur ved søen. Efter at have gået en timelang stroppetur bl.a. igennem højt og ufremkommeligt græs og op og nedad bakke, skal det gå hurtigt med at køle lidt ned og få en tår vand. – Hellere dem, end jeg 🙂