Kennel Little Denmark – Dansk/svensk gårdhund – My goal in life is to become the person my dogs think I am

DKCH til 15 Little Denmark’s hunde igennem kun 11 år

Hvor heldig har man lov at være!

Endnu et Dansk Championat blev hevet hjem i weekenden. Nu kan VIPPen nemlig titulere sig DKCH DKJUCH VIKINGJV21 Little Denmark’s Voice Of Value.

Og ja, jeg kneb en tåre, som sædvanlig – man bliver jo bare så glad og så stolt af sin lille hundeven.

En meget, meget glad mig med min nyslåede champion

Særligt i VIPpens tilfælde var det meget, meget stort og giver grund til særlig reflektion fra min side. Fordi hendes start til udstillingstræning var den værste, man kan tænke sig. Hun blev som 8 ugers hvalp angrebet af et kuld på 9 Siberian huskies, som var noget ældre og meget større. De blev helt enkelt sluppet løs til hvalperingtræning, VIPpen blev rædselsslagen og skreg og skreg, indtil jeg fik hende fri af de ophidsede store hvalpe. I dét sekund blev en lille kommende udstillingshund faktisk ødelagt.

Men VIPpen og jeg gav ikke op. Mange hundefolk har set os rundt på mange forskellige træningspladser – fra Korsør til Rønnede og alt derimellem. Hvor vi stille og roligt i VIPpens tempo byggede hendes tillid op igen, og brugte de andre hundes tilstedeværelse som “baggrund” for vores egen træning. Målet var at få hende frem til det punkt, hvor hun kunne klare at stå og gå med en hund foran sig og en hund bagved sig, som hun ikke kendte, fordi først da ville hende og jeg kunne deltage i den egentlige træning. Det tog meget lang tid det arbejde og der var flere tilbageskridt undervejs, hvor vi gik baglæns og startede noget af træningen om igen.

Så bare at gå og stå på udstilling, er sværere for VIPpen, end for alle de andre. Og derfor er et

Min elskede lille VIPpen, som er efter Little Denmark’s P 4 Power Flower og Little Denmark’s Quarterpounder.

dansk championat til lige netop hende, også meget større end en titel. Det er faktisk meget mere en kæmpe stor træningssucces, end noget andet.

VIPpen er helt “hjemmelavet” idét jeg selv har opdrættet begge hendes forældre. Hun er både på sin mors og fars side 5. generation Little Denmark’s. Hendes mor er “Brownie” (Little Denmark’s P 4 Power Flower) og hendes far er “Dudde” (Little Denmark’s Quarterpounder).

VIPpen er 3½ år gammel og har haft et enkelt kuld hvalpe. Det fik hun med “Trooper” (Little Denmark’s Whoops A Wonderdog). Hun har forhåbentlig endnu et kuld i sin fremtid, men ikke lige i år. Nu skal hun have lov til at holde fri en stund og hvile på laurbærrene.

Når jeg går regnskabet efter, så er VIPpen den 15. Little Denmark’s hund siden 2013, der er blevet DKCH. Det var i 2013 hvor “Sussi” (Little Denmark’s Mount Silverheels) blev den første til den fine titel. 15 champions på kun 11 år, det er alligevel helt vildt.

I samme weekend som VIPpen vandt den flotte rød/grønne roset, tog hendes søn Gabriel (Little Denmark’s A Hooded Robin) for sig på en noget mere grådig manér i Norge… 2 dage i træk for 2 forskellige dommere, hev han BIR (bedst i racen) hjem fra juniorklassen. Ved samme lejlighed røg der 2 norske CERT med i baggagen, men han stoppede ikke der. Lørdag blev han placeret i gruppen som BIG4 og søndag BIG3.

Wow for en weekend for Little Denmark’s hundene. Tak for vidunderlige billeder og en super hyggelig klubudstilling med fantastisk stemning!

Gabriel – Little Denmark’s A Hooded Robin med rosetter fra lørdagens udstilling. Udover disse røg der en BIG4 rosette med hjem også.

Gabriels søndags-rosette billede. BIR, CERT og BIG3. Vores lille VIPpe-mor og Trooper har gjort ham godt. Tillykke til hans Norske ejer og fodervært.

C-kuld nr. 2

Den 25. Februar kom Brita’s og Absalons hvalpe til verden.

Det er ikke altid at tingene går lige på en snor, når man har med biologi at gøre. Og dette bliver vi indimellem mindet om på den hårde måde!

Brita havde fine veer, og har også tidligere født 2 fine kuld selv. Men denne gang kom der bare ingen hvalpe. På et tidspunkt måtte jeg træffe den eneste rigtige beslutning at komme afsted med hende til vagtdyrlægen. Jeg endte sådan set med selv at hjælpe den første hvalp ud, som desværre viste sig ikke at kunne reddes, trods ihærdigt genoplivningsarbejde fra klinikkens side. Da jeg hurtigt konstaterede at den næste hvalp ville komme baglæns og lå meget langt oppe, og jeg kunne se at Brita allerede var godt træt, afgjorde jeg at resten skulle ud ved kejsersnit.

Der viste sig kun at have været 4 ialt, så vi endte med 3 levende hvalpe, 2 hanner og 1 tæve.

Alle 3 hvalpe var reserveret på forhånd, idét jeg har en aftale om at sameje tæven med Kennel Sniberup’s i Sverige. Et samarbejde jeg ser meget frem til.

Little Denmark’s Cargo Choice by Chance som fremover bliver kaldt for Choice. Denne skønne lille pige vil blive samejet med Kennel Sniberups i Sverige. Vi ser frem til at følge Choice tæt i dette samarbejde.

Little Denmark’s Check-in the Change, fremover kaldet Frederik, flytter til sin far Absalon i Norge. Også ham glæder vi os til at følge tæt.

Little Denmark’s Cockpit Challenge fremover kendt som Zuko, er flyttet til Maine i USA til en familie vi har kendt igennem 19 år, fordi de købte deres første gårdhundehvalp hos os (dengang i Wyoming) i 2005. Emma blev næsten 18 år gammel. Zuko skal passe en gård med heste og mange andre dyr, og vi har allerede rig lejlighed til at følge alle hans bedrifter og træning.

Den ene han flytter til sin far i Norge, og den anden er afhentet af en familie i USA, som jeg for snart 19 år siden solgte deres første gårdhundehvalp til. Emma, som hun hed, var fra mit 2. kuld gårdhunde i 2005 og hun blev næsten 18 år gammel.

Det er både rørende og helt vidunderligt, at have lært en familie at kende igennem 18 års tæt kontakt, og at de føler sig så tæt knyttet til os og min avl, at de rejser helt til Danmark efter den næste familiehund.

Tak til Signe Jensen, Norge for de fantastiske fotos af trekløveret!

Vi har kigget til Brita’s kommende hvalpe

Torsdag d. 8. februar kom Brita en tur forbi på mit arbejde. Her nørder vi temmeligt meget i ultralydsscanning af drægtige tæver. På forskellige tidspunkter i drægtigheden kan vi se forskellige ting. Tidligst i drægtigheden kan vi typisk bedst tælle fostrene og her senere hen, kan vi se nogle andre og mega sjove detaljer.

Brita er på billedet 2 uger fra termin og godt rund. Men hun er stadig glad, kæk, adræt og fuld af vigør, fordi drægtighed er ikke en sygdom. Brita er bare en fysisk og mentalt sund og frisk lille hundemor, som nyder al opmærksomhed hun kan få.

Vores dygtigste scanningsekspert ville nu alligevel gerne give et bud på antal, og i dag så vi helt sikkert 5 hvalpe i Brita. Hun er også godt tyk, så det er næsten en lettelse, at der ikke kun er 4, fordi så ville de muligvis blive meget store at føde.

En af de meget unikke detaljer vi også kan se ved de lidt sene ultralydsscanninger er kønnet på nogle af hvalpene. Jeg skriver nogle af hvalpene, fordi det kræver nemlig at de vender den helt rigtige vej, for at man kan se det. Det er ikke let, og hvalpene er ganske aktive indeni deres fosterblærer, så selvom de måske et kort sekund vender rigtigt, så er det ofte ikke længe nok, til at vi kan nå at se lige dét, der gør at vi kan afgøre kønnet.

Et fantastisk fint og skarpt scanningsbillede, der viser en hvalps hovede og kranium. Billedet er så detaljeret, at man tydeligt kan se hjernen og de to hjernehalvdele. Jeg plejer at sige, at med sådan en fin hjerne allerede, så kan det da kun være en tæve 🙂

Men i dag kunne vi se køn på 3 af de 5 hvalpe. Vi så helt sikkert 2 hanner og 1 tæve.

De sidste 2 bevarer vi spændingen om, fordi de var åbenbart lidt generte og ville ikke vise os deres køn 🙂

Men det gør heller ikke spor, det er dejligt at der stadig er lidt spænding tilbage, som først udløses ved fødslen.

Nu scanner vi ikke igen, men Brita har fået 2. Herpesvaccine, en vaccine man giver 2 gange i drægtigheden for at beskytte hvalpene. Så nu er nedtællingen for alvor igang. Det bliver så spændende at byde velkommen til disse 5 nye små liv.

Det er ganske vist – Brita bager babyer :-)

Brita, DKCH SECH KLBCH KBHJV19 DKJV19 DKJUCH BORNHV22 Little Denmark’s Riff Raff Rita

I dag blev spændingen udløst, og vi fik vished. Brita er drægtig.

Absalon og Brita har gjort det godt i lufthavnen i Norge og trods snestorm i Oslo.

På en tidlig udtralydsscanning, 24 dage efter hendes ægløsning og 21 dage efter parringen i Norge, så vi med ret stor sikkerhed 4 fostre. Det kan ikke udelukkes at der gemte sig en enkelt hvalp mere, så det er muligt, at der endda er 5 hvalpe i Brita.

Selvom “boblerne” var meget små på scanningen, så kunne vi allerede se hvalpene og deres hjerteslag. Det er lige vidunderligt og forunderligt hver gang at se de allerførste billeder af de små nye liv.

Det var en stor og glædelig nyhed. Så ved jeg at der er nogle derude, som håber på hhv. han eller tæve – jeg håber selvfølgelig at fordelingen hanner/tæver opfylder alle ønsker, men først og fremmest håber jeg bare at resten af drægtigheden og fødslen går godt uden komplikationer. Og så glæder vi os til små liv i huset endnu engang.

Forventet termin er d. 26. februar.

Brita er parret, måske får vi hvalpe i februar 2024

DKCH SECH DKJUCH KBHJV19 DKJV19 BORNHV22 KLBCH Little Denmark’s Riff Raff Rita DK11340/2018

NORDCH DKJV16 NJV16 Absalon DK19600/2015 som vi håber har hvalpe på vej sammen med Brita

Torsdag d. 28. december drog Brita og jeg afsted til Kastrup lufthavn tidligt om morgenen.

Forinden havde vi igennem en ugestid trænet med den lille bæretaske, specielt beregnet til fly, og Brita havde lært at føle sig helt tryg ved at gå ind i den og lægge sig ned.

Da Brita inklusive taske vejer lige under 8 kg. vidste jeg at det var en mulighed at tage hende med mig ombord i kabinen på et fly. I forvejen havde jeg købt en specielt kæledyrs billet til Brita. Jeg har efterhånden prøvet det nogle gange, men det var første gang for Brita’s vedkommende.I Gardermoen lufthavn i Oslo, Norge, mødtes vi med hendes udkårne.

Absalon, en dejlig dreng med et skønt hovede og udtryk

En dejlig han – oprindeligt født i Danmark – ved navn Absalon. Absalon er en rolig og venlig og meget glad fyr, der er tryg ved alt og alle. Han lever harmonisk i en flok med andre hanhunde, både yngre og ældre. Han er højt præmieret i hele Skandinavien, og han var den første gårdhund der fik CACIB efter racen blev definitivt FCI godkendt. Absalon er netop fyldt 8 år i 2023 og er far til nogle kuld i Norge og Sverige. Dette er første gang at han (forhåbentlig) har hvalpe på vej i Danmark.

Lige før julenedlukning tog vi en blodprøve af Brita og lavede progesteronmåling. Selvom det blev en lidt tidlig forudsigelse af ægløsning, med dertil mulige usikkerheder, valgte jeg at købe billet og returbillet allerede da, til den følgende torsdag.

Brita var helt tryg under hele vores lange rejse, og hyggede sig i sin taske, også i ventetiden i lufthavnen

Juledag tog vi en kontrolmåling som viste at Brita havde skyndt sig en smule mere, end forventet med den ægløsning, men jeg valgte at fastholde rejsedagen d. 28/8, da det ikke så ud til at blive for sent.

Brita hviler sig, faktisk snorksov hun, ombord på flyet i tasken ved mine fødder

Der var snestorm i Norge den dag Brita og jeg rejste derop, let skulle det jo ikke være. Så vi tog en hurtig beslutning, Absalons ejer og jeg, at det var for koldt til at hundene skulle ud i kulden og parre. Lidt “kreativt” fandt vi en stille krog i lufthavnen. Det blev en yderst vellykket parring fra første færd. Der var et par stykker der kiggede lidt, men de smilede blot og gik videre, og så ud til at synes det var lidt hyggeligt, det vi havde gang i 🙂

Brita var en fantastisk sød og nem rejsekammerat. Hun hyggede sig med nogle af de gode tyggepinde jeg havde taget med til hende, for at fordrive ventetiden. Og hun slappede af i sin taske eller på skødet af mig, når vi sad og ventede i lufthavnen ved gaten.

Is og sne i lufthavnen i Oslo blev skyld i forsinkelse på hjemvejen. Men det blev samlet set stadig kun en en-dagstur, vi var hjemme samme aften, som vi tog afsted.

Flyet hjem blev forsinket med 1½ time pga. is og sne, men tidligt på aftenen kørte vi igen imod Ringsted fra Kastrup lufthavn.

Forhåbentlig med hvalpe på vej. Når Brita er 4-5 uger henne, vil en ultralydsscanning afsløre om turen var en succes. Vi er meget spændte.

Brita fylder 6 år her i foråret og har tidligere fået 2 kuld hvalpe.

Brita er en sød og mild og ejegod lille pige, som bare altid ønsker at gøre alting godt, og at alle er glade. Hun er velfungerende samme med alle hunde, også i både en stor og en lille flok. Brita er også en fantastisk hundemor.

Søde Brita sidder i lufthavnen i Oslo og kigger efter Absalon

Hendes hvalpe fra de 2 tidligere kuld er højt elskede familiehunde. Helt racetypiske gårdhunde af det dejligste temperament. Glade, positive, lette at præge og træne og ikke mindst lette at leve sammen med. Flere af dem er ovenikøbet højt præmierede – flere Danske champions, endda 2 junior verdensvindere. Vi og deres stolte familier synes ikke det er nogen skam, at disse vidunderlige familiehunde, samtidig er smukke.

Brita er er 5. generation af Kennel Little Denmark’s tæver siden vores allerførste gårdhund Maddy. Så hendes hvalpe bliver 6. generation af vores egen avl.

VIPpen er drægtig

Allerede fra de var hvalpe, havde Trooper og VIPpen et særligt bånd. På den måde foreslog de ganske tidligt, at de selv syntes de var et godt match for hinanden.

I november havde VIPpen et par stævnemøder med Trooper…

De to er begge født hos os, men fra to meget forskellige kuld. Trooper kom ud for en forfærdelig ulykke, kun 6 uger gammel, og brækkede skulderen.

Med et meget komplieret brud, i endnu meget bløde og ufærdige knogler, var der stor risiko for, at selv en operation, ikke ville give et godt resultat. Det er meget risikabelt at lægge så ung en hvalp i narkose, og selv hvis dét kunne lykkes, og man kunne fiksere bruddet, så ville han være utroligt skrøbelig i mange uger, og i stor risiko for selv at ødelægge det, før det var vokset ordentligt sammen.

Vi valgte alligevel at gøre alt, og lade Trooper operere. Og tog opgaven på os, at holde ham i ro i en lillebitte kasse i mange uger, hvor han var med mig på arbejde, og sov ved min seng, og hvor jeg bar ham ud i kort snor på lufteture hver anden time døgnet rundt. Efter 6 uger måtte han opereres igen, idét alle skruerne fra første operation var gået løs og måtte fjernes.

Det var en kæmpe opgave med sådan en lille hvalp, der hurtigt blev frisk og fuld af krudt, mere end godt var for ham selv. Han fik da også lavet et skred i bruddet, men knoglerne voksede sammen, og han blev hel.

I dag er han en voksen sprudlende livsglad hund, der sagtens kan klare en løbetur ved cyklen på 4-5 km. Han er fantastisk glad og fuld af spilopper, og samtidig en dejlig kærlig puttehund. At se ham nyde livet, gør det alt arbejdet værd, at have reddet det for ham.

Og nu skal Trooper være far. Til VIPpens hvalpe. Det føles næsten somom vi lever i et Disney-eventyr, fordi historien bag er så fantastisk speciel.

Da Trooper kom ud af kassen, fulgte et meget langt forløb med genoptræning, svømning, kiropraktiske behandlinger osv. Derfor blev han jo noget længere hos os, end han ellers ville have gjort.

Og allerede dengang, så vi et særligt bånd imellem VIPpen og ham. På den måde, foreslog de i grunden ganske tidligt selv, at det måske en dag skulle være “de to”. Slægtsmæssigt giver det fin mening, og efterhånden som de er blevet voksne, passer de også virkeligt godt sammen på alle andre måder.

De supplerer hinanden så fint. Trooper kender ingen begrænsinger, VIPpen foretrækker at vi gør ting sammen, så er hun stærkest. Begge elsker at putte og hygge, og at komme med, hvor der sker noget. VIPpen er en vidunderlig hund at træne med, letlært og meget motiveret – næsten lidt bekymret for at gøre noget forkert, hun vil så gerne gøre sit allerbedste for at man skal blive glad.

Også bag disse to findes der en slægt af langtlevende og friske hunde. Begge er testet fri for øjensygdommen PLL, dermed ved vi at deres hvalpe også er PLL fri via arv.

Vi glæder os rigtigt meget til at byde Trooper og VIPpens hvalpe velkommen til verden, omkring midt i januar 2023.

[Show slideshow]

Et udstillingsår jeg aldrig glemmer

Året går på hæld, og den sidste DKK (Dansk kennel klub) udstilling blev afsluttet i weekenden.

Ved samme lejlighed afsluttes en del af årets konkurrencekategorier, konkurrencer som hunde får point til, ved at deltage i DKK’s udstillinger i løbet af året.

Jeg har i mange år taget tilløb flere gange til at vinde årets DKK-racevinder konkurrence, og vi har vundet meget andet med Kennel Little Denmark’s hunde, dog ikke denne. Det blev altså første gang i 2022, at vi kunne hente årets DKK racevinder hjem til en Little Denmark’s hund.

Det er med stor glæde og ikke uden stolthed, at jeg præsenterer årets DKK racevinder for Dansk/svensk gårdhund 2022, Little Denmark’s Oliver Of A Twist, iblandt venner “Kalle”.

Hvis jeg får tid vil jeg lave nogle nye indlæg til bloggen her, med de mange fantastiske udstillingsresultater fra 2022. Sådan et år oplever man aldrig 2 gange, så jeg håber at gemme minderne lidt her på siden i tekst og med nye fotos af hundene.

“Kalle” har vundet konkurrencen og titlen årets DKK racevinder 2022 – DKKV22

Far til Ida’s kommende hvalpe

Ida blev i januar parret med DK23242/2008 Zkrubbe’s Miraculix.

“Miki” er en sød og kontaktsøgende og meget kælen hanhund. Han er lidt oppe i alderen (snart 10 år gammel), men har ikke fået andet end et enkelt kuld hvalpe før, hvoraf kun 1 hvalp levede.

Køn er han også, han er avlsgodkendt efter de gamle regler men har ellers iøvrigt gået og “gemt sig” fra rampelyset, da han ikke har været udstillet.

Han var forelsket og ihærdig under stævnemøderne med Ida, og de var bare så søde sammen. Men det blev aldrig rigtigt til en overbevisende vellykket parring. Derfor er det glædeligt at ultralydsscanning af Ida har vist, at hun bærer på hele 2 hvalpe.

[Show slideshow]

Sorg og savn, og nye hvalpe på vej

En sær blanding af sorg og savn og lidt forventningens glæde. Der går ikke et øjeblik, vi mærker det døgnet rundt, at vi savner Maddy så forfærdeligt meget. De voksne hunde savner hende også, de har ingen leder, og ingen af dem har budt sig ind for at overtage pladsen efter Maddy. Til det sidste gav hun sig ikke, og de andre accepterede åbenbart en ikke fysisk, men mentalt overlegen flokleder.

De fire voksne hunde, som ellers ikke normalt har haft så meget at være fælles om, er meget tydeligt kommet nærmere hinanden i deres nye fælles sorg og savn over tabet af Maddy

Ida er tydeligt drægtig. Undtagelsesvist har vi ultralydscannet hende, og det viste sig at hun bærer på 2 hvalpe. Da parringen med “Miki” (Zkrubbe’s Miraculix) ikke var specielt vellykket, er det ret heldigt, at der i det hele taget er kommet en befrugtning ud af det. Og det er selvfølgelig meget glædeligt, midt i al vores sorg, at der er to nye liv på vej.

Om små halvanden uge, er det tid. Ida har igennem nogle nætter vækket mig, for at hun har et enormt kontakt- og opmærksomhedsbehov. Og jeg ved godt, at hun også har behov for at vide, at hun har sit helt eget sted til at bygge rede, og føde sine hvalpe.

Ultralydsscanning har vist at Ida bærer på 2 hvalpe

Så jeg må tage mig sammen og få ryddet kontoret og gjort det hvalpeklart.

Ida skal selvfølgelig vide at alt er klart til hendes fødsel, og de andre hunde plejer jo også at genkende projektet fra gang til gang, sådan at de respekterer den ro og det privatliv sådan en lille mor-hund har brug for i begyndelsen.

Da hyggekrogen og kassen var klar, var Ida da også den første der kom for at besigtige resultatet.

Normalt ville det have været Maddy, hun har inspiceret samtlige hvalpe fødekasser vi har haft i husholdet igennem 16 år, før de blev overladt til de vordende mødre. Ida må selv godkende sin dennegang, hvilket også så ud til at være tilfældet: